Aarhus Badmintonklub

Aarhus Badmintonklub

Del

Officiel Fanside for Aarhus Badmintonklub

*** Web: http://www.aarhusbadminton.dk/
*** Tlf.: 21426964
*** Mail: [email protected]

06/07/2026

Arbejdet er godt i gang 👍

01/07/2026

NY SÆSON i Aarhus AB Ungdom starter op den 10. august!

Har du et barn – eller kender du et barn – der kunne have lyst til at prøve badminton?

Vi har stadig ledige pladser på flere af vores hold – se nedenfor, hvilke hold du kan tilmelde dig.

Photos from Aarhus Badmintonklub's post 24/05/2026

Afslutning på en fremragende sæson i AB Ungdom 🏸

I Aarhus AB har vi haft endnu en rigtig god sæson i ungdomsafdelingen med høj aktivitet, stor udvikling og masser af badmintonglæde i hallen.

Sæsonen blev rundet af med klubmesterskaber og afslutningsfesten, hvor hallen virkelig summede. Fredag aften sluttede vi af med fællesspisning, kåringer og en rigtig god stemning i klubben.

Traditionen tro blev de tre store vandrepokaler også uddelt ved afslutningsfesten. Pokalerne gives til spillere, som på hver deres måde har markeret sig gennem sæsonen – både sportsligt og som en del af fællesskabet i klubben.

🏆 Årets træningskammerat: Merle Svanholm Sass Hald
🏆 Årets fremgang: Carl Veng
🏆 Årets præstation: Marc Albin Rolschau

En stor tak til alle spillere, trænere, forældre og frivillige for endnu en sæson med stærkt fællesskab og stor energi i Aarhus AB ❤️

23/04/2026

Det indiske landshold har i denne uge benytte AB-hallen som base for deres forberedelser frem mod VM i Horsens. (Thomas Cup)

Det har været en stor oplevelse at have besøg af Lakshya Sen, Shetty, Kidambi, Prannoy m.f.. Deres tilstedeværelse har givet både spillere og tilskuere nogle sjove øjeblikke - og en masse selfies.

Thomas & Uber Cup afvikles i Horsens over de kommende uger.

01/04/2026

Stærk tilgang til AB Ungdom: Victor Svendsen bliver ny træner

Aarhus Badmintonklub kan med stor glæde præsentere en markant tilgang til ungdomsafdelingen i sæsonen 2026/27. Victor Svendsen (31 år), som gennem en lang årrække har været en del af den absolutte danske elite i badminton, flytter til Aarhus og bliver en stor del af trænerteamet i AB Ungdom.

Victor Svendsen har i mange år været en fast del af landsholdstræningen og har samtidig repræsenteret Danmark internationalt. Han er dansk mester i herresingle fra 2021 og er fortsat aktiv – både på den nationale og internationale scene – og bringer dermed både aktuel erfaring og et meget højt fagligt niveau ind i klubben. Samtidig har Victor erfaring som ungdomstræner gennem flere sæsoner i Hørsholm og Humlebæk, hvilket giver ham et stærkt fundament for arbejdet med unge spillere.
Med rødder i Vendsyssel og en stærk badmintonopvækst ser vi frem til at få en træner og person med hans erfaring, tilgang og niveau ind i hverdagen i Aarhus AB. Vi er meget taknemmelige for, at det er lykkedes at indgå en aftale med Victor, og vi er overbeviste om, at det bliver et stort løft for vores ungdomsarbejde.

Samtidig er vi meget glade for at kunne meddele, at Andreas Bjerring fortsætter i klubben i den kommende sæson. Det er vigtigt at understrege, at det er Andreas’ eget ønske at gå ned i tid for også at kunne prioritere andre områder. Han har samtidig haft et klart ønske om fortsat at være en del af Aarhus AB, hvilket vi er meget glade for, og han vil fortsat være en vigtig del af vores setup og bidrage med både kvalitet og kontinuitet i træningen.

Andreas Linnet fortsætter ligeledes i samme omfang som i dag, hvilket vi også er meget glade for, og vi ser frem til endnu en sæson med ham i klubben. Andreas er en ægte klubmand, der bringer stor engagement og værdi ind i klubben – både i den daglige træning og i arbejdet ved siden af.

Derudover fortsætter Anders Paulsen som træner. Han er stadig forholdvis ny i klubben, idet han først kom til klubben i efteråret, men har allerede været en stor succes og et stærkt aktiv for klubben. Anders kommer fra Dybbøl, hvor han har spillet sine ungdomsår og bl.a. været med til at vinde DM-titler for klubben. I 2018 blev han nomineret til Årets Talent i Sønderborg.

Vi får samtidig tilgang af Nynne Klinkby, som bl.a. bliver tilknyttet pigetræning og miniton. Vi har længe været på udkig efter en kvindelig træner i klubben. Nynne er allerede startet op med lidt miniton, og efter påske hjælper hun til på torsdagsholdene. Nynne har dertil både lyst og kompetencer til at udvikle træningen for de yngste piger yderligere.

Derudover er situationen omkring Nikolaj Lassen endnu ikke endeligt afklaret i forhold til næste sæson, da hans studie gør planlægningen usikker. Vi håber dog, at han fortsat kan være en del af trænerteamet i en eller anden form.

Endelig fortsætter vores stærke minitonteam med Henrik Hansen og Helene Petersen deres mangeårige og succesfulde arbejde med at udvikle vores alleryngste spillere, så de er godt rustet til at rykke videre ind i ungdomsafdelingen.

Samlet set går Aarhus Badmintonklub ind i den kommende sæson med et særdeles stærkt trænerteam. Det er et setup med høj faglighed, stor erfaring og et rigtig godt samarbejde på tværs af trænergruppen. Vi mener, at vi står med et af landets stærkeste trænersetups, og vi ser frem til at fortsætte udviklingen af vores ungdomsspillere i de kommende år.

17/03/2026

I Aarhus samarbejder Højbjerg Badminton Klub, Viby Badminton Klub og Aarhus AB om at få endnu flere børn til at spille badminton🩵🏸 For 3. år i træk har vi afholdt Aarhusmesterskaber i skolebadminton. Denne gang for 2. klasser. Vi håber at se en masse nye til prøvetræning i de lokale klubber🙏

Photos from Aarhus Badmintonklub's post 16/03/2026

Fornemt besøg i AB-hallen 🤩

AB’s egen Anders Antonsen havde taget Alex Lanier med til træning i Aarhus i sidste uge – sammen med træner Kasper Antonsen. 🇩🇰 🇫🇷 🏸

Med en placering som hhv. nr. 3 og nr. 10 på verdensranglisten er der tale om to af verdens absolut bedste spillere.

Det gav masser af inspiration og store øjeblikke for klubbens unge spillere at opleve deres træning helt tæt på.

31/01/2026

Anders Antonsen, Aarhus Badmintonklub er Årets Idrætsudøver 2025

Anders har i 2025 cementeret sin plads i den absolutte verdenselite. Han har leveret resultater på højeste globale niveau i en sport med ekstrem konkurrence fra de største idrætsnationer. Hans evne til at præstere under maksimalt pres og hans vedvarende professionalisme gør ham til en af byens største sportslige ambassadører.

Stort tillykke Anders

29/01/2026

På lørdag den 31/1 har vi en stor dag på hjemmebane i AB for seniorafdelingen💪🏼

Klokken 12.00 er der dobbelt hjemmekamp for både 2. holdet i 2. division og 3. holdet i danmarksserien. Flere af klubbens ungsdomstrænere skal på banen, og især 2. holdet har en meget afgørende kamp, så kom endelig forbi og hep.

Klokken 16.00 skal 1. holdet så i aktion. Vi spiller om oprykning til badmintonligaen, og vi ligger lige nu på 2. pladsen. Der kommer fuld knald på! Vi skal møde Værløse, og det ligner en helt tæt kamp, så det vil være lækkert med lidt larm i hallen.

Kom endelig og se rigtig god badminton.
Vi ses - Thomas Damgård 🙂

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Aarhus?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Adresse

Dyrehavevej 1-7
Aarhus
8000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 22:00
Tirsdag 08:00 - 22:00
Onsdag 08:00 - 22:00
Torsdag 08:00 - 22:00
Fredag 08:00 - 22:00
Lørdag 08:00 - 17:00
Søndag 08:00 - 22:00