17/08/2026
𝗧𝗷𝗲𝗸 𝗶𝗻𝗱 𝗵𝗼𝘀 𝗱𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗹𝘃
Jeg starter og slutter altid en session med at bede rytteren tage ‘et fokusminut’ for sig selv. Det er et lille minut, hvor rytteren står stille, mærker sin vejrtrækning og tjekker ind med kroppen - ikke for at korrigere noget - for at opdage, hvad der er lige nu.
Vi gør det i starten af en session, for at lande i og fokusere på kroppen OG for at finde en baseline.
Vi gør det i slutningen af en session, for at mærke, hvad der har ændret sig fra den første gang. Så kan vi bruge det sidste fokusminut til en slags re-test af de ting, som vi har arbejdet med lige forinden.
Begge gange siger rytteren højt, hvad der fornemmes: skævhed, tyngde, varme, rotation, ubalance, svært ved at holde fokus, smerter, holdning, humør osv.
Ikke for at dømme, men for at udforske det, der er her lige nu. Og tage det med i det næste nu.
Du kan prøve at lave øvelsen - også når du ikke skal ride. Den styrker også din evne til at koncentrere dig.
God fornøjelse
❤️ Betina
10/08/2026
Det her er en smuk afslutning på en bog om ridning - nå, nej om tennis 🎾 Der er mange paralleller i det, der foregår i udøverens indre og i bogen nævnes også billedsprog, fokus og kropsbevidsthed.
Og så er der et lille kapitel om alle de spil, der foregår på banen (tennis- såvel som ridebanen), der ikke handler om det egentlige spil. Det er meget spændende at kigge bag om spillet og ind i nogle af de psykologiske facetter; og jeg kunne da også genkende nogle af beskrivelserne fra mig selv. Så den næste bog er allerede klar i køen 📚
Jeg tror, det vil kunne hjælpe mange ryttere at blive mere sindsbevidste - og derved bedre til at slippe nogle af de mønstre, som vi alle besidder i større eller mindre grad.
Derfor inddrager jeg også med selftalk i træningen - den indre dialog og dine tanker om den indre dialog. Hvordan vi kan ride mere frit - uden for meget tankevirksomhed (åh, det kan misforstås 🤣🤣) - hvordan vi kan ride med en god mavefornemmelse og fra hjertet ❤️
23/07/2026
Har tennis og ridning overhovedet noget til fælles?
Jeg er kommet med i en bogklub. Sammen med mine Train Your Seat kolleger skal vi udforske forskellige titler sammen - dette er den første.
Indtil videre har jeg læst om nye vinkler på den indre (kritiske) dialog og fået en dybere forståelse for værdien af fokusminuttet. Og værdien af billedsprog - eller et endnu bedre udtryk fra bogen ‘feelmages’ - billeder, som vi føler (med flere sanser).
Jeg kommer til at dele flere indsigter senere - nu vil jeg i gang med næste kapitel 📖
13/07/2026
I sidste uge delte jeg denne illustration i mit ugentlige-ish nyhedsbrev.
For knap to år siden så jeg diagrammet for første gang i et webinar med Dr Stephen Peters.
Jeg skreg af grin! 🤣🤣🤣
Altså ikke fordi det var særligt sjovt, men det var så genkendeligt. Og lige en direkte reminder om at være mere åbensindet.
Så når vi kommer over i cirklen med fakta, så er det ikke alt fakta, som vi faktisk opfatter (eller vil forstå). Vi opfatter bedst de fakta, som vi allerede tror på – fordi vi er forudindtagede i en eller anden grad.
Og så lærer vi måske kun en halv sandhed?