24/08/2026
Rising Stars "On Tour" i weekenden!
På initiativ fra et par forældre tog en stor gruppe af Rising Stars spillere til Sverige for at spille et stævne i Skurup. Der blev coachet, heppet, grint, støttet og spillet en masse kampe og bedømt på billederne, så var det en rigtig sjov tur🤩🏓.
19/07/2026
OPDATERET
Freja spillede to kampe i går, og vi var MEGET tæt på en kæmpe overraskelse mod verdens nummer 3! 💪 Efter en fantastisk præstation måtte Freja desværre se sig slået 11-13 i det afgørende sæt, efter at have haft en enkelt matchbold. Sikke en kamp! 🇩🇰🙏
Dagens anden kamp var mod Martinez fra Spanien, som spillede rigtig godt og fik lukket effektivt ned for Frejas spil. Det endte desværre med et 0-3 nederlag.
Dermed har Freja én sidste kamp tilbage i Thailand. Hun møder Grace fra England kl. 10.05 dansk tid. 💪
Freja vandt 3-1 mod Grace og slutter to gode turneringer i Thailand og tager nu videre på ferie med hendes familie 😁
Vi vil meget gerne slutte turneringen af med en sejr, så vi giver den alt, hvad vi har! 🇩🇰🔥🏓
Freja spiller på TV-bord og linket er under 🤞
https://www.youtube.com/live/6POnZVTpxyw?si=Nc8VGZfkxN8012ZR
18/07/2026
Så er det nu at single begynder i Elite turneringen!
Freja har fået opbakning hjemmefra i form af hendes mor og tvillingebror! Vi er så klar til at give den gas! 💪
Freja starter mod Tomono på bord 8 08:05, men der er lidt forsinkelse.
https://www.youtube.com/live/8E-pvP4HvXo?si=9ns8lPwf1z25XTF8
Senere i dag spiller hun mod Martinez fra Spanien på bord 11.
https://www.youtube.com/live/LlZrDlWXiVw?si=ugvkGm1Bh54Eqcm_
Freja har brug for alt den støtte hun kan få! 💪🇩🇰🏓
17/07/2026
Så er det i morgen, vi tager hul på Elite-turneringen! 🇩🇰🏓
Dagen har budt på en rigtig god træning og masser af restitution, så Freja er klar til kamp 💪
Vi har også nået at udforske hotellets pool… og lad os bare sige, at der åbenbart er mange vilde dyr i Thailand – selv i poolen! 🦈🐢😂
I morgen venter en stærk 4-mandspulje, hvor Freja skal spille to af sine tre kampe:
Kl. 08:05 mod Tomono (Japan) på bord 8
https://www.youtube.com/live/8E-pvP4HvXo?si=9ns8lPwf1z25XTF8
Kl. 13:35 mod Martinez (Spanien) på bord 11
https://www.youtube.com/live/LlZrDlWXiVw?si=ugvkGm1Bh54Eqcm_
Begge kampe kan ses på livestream 💪
Kryds fingre for Freja – nu går jagten på en god start i Elite-turneringen i gang! 🤞🏓
16/07/2026
Doubleturneringen blev desværre en kort fornøjelse. Freja og hendes makker kæmpede godt, men det rakte desværre ikke til en plads videre fra puljen.
I dag står den derfor på træning og restitution, så der kan lades op til lørdag, hvor Elite-turneringen går i gang. 💪🏓
Men… til Elite-turneringen kommer der ekstra opbakning hele vejen fra Danmark! 🇩🇰🇩🇰
Frejas mor og tvillingebror er netop landet i Bangkok og er nu på vej til den by, hvor vi er. Det bliver fantastisk at have familien på plads på tribunen til at heppe på Freja. 🙏🇩🇰
15/07/2026
Dag 3 ved turneringen i Thailand! 💪🇩🇰🏓
Efter en flot sølvmedalje i singleturneringen er Freja i godt humør (som ses på billedet) og klar til at give den gas i mixdouble! 💪
I dag spiller Freja sammen med Justin Minjae fra USA i Mixdouble 14, hvor de skal spille begge deres puljekampe.
Kampene spilles på følgende tidspunkter (dansk tid):
Kl. 10:20 mod Thailand – Bord 12 0-3
📺 https://youtube.com/live/fn4Z1z6gVk4?feature=share
Kl. 13:40 mod Indonesien – Bord 10 0-3
📺 https://youtube.com/live/qR0HuVbq7r0?feature=share
Der er mulighed for at følge begge kampe på livestream – vi håber, I har lyst til at kigge med og sende lidt opbakning hele vejen fra Danmark! 🇩🇰👏
14/07/2026
Singleturneringen ved Thailand Future er nu færdigspillet 🏓
Efter en række stærke præstationer måtte Freja i finalen se sig besejret af en meget velspillende Huang fra Kina. En flot indsats hele vejen igennem og en velfortjent sølvmedalje 💪
I morgen begynder doubleturneringen, hvor Freja stiller op i Mixdouble 14 sammen med en makker fra USA. De skal spille begge deres puljekampe i morgen, og vi deler naturligvis mere information om kamptiderne i et opslag i morgen. 😁
Vi er endnu ikke færdige i Thailand! På lørdag begynder den anden turnering som er en Elite turnering, hvor Freja igen skal i aktion – denne gang dog kun i single. 💪🇩🇰🏓
14/07/2026
Dag 2 i Thailand 🇹🇭🏓
Så gælder det semifinalen! 💪
Freja møder vinderen af opgøret mellem Kurashimo 🇯🇵 og Chaiwut 🇹🇭.
Livestreamen virkede desværre ikke i går, men vi har fået besked om at den skulle fungere nu 🤞
Freja spiller på bord 16 kl. 09.30 (dansk tid) og kan forhåbentlig følges live her:
https://youtube.com/live/dbBwLOBpMIc?feature=share
Kom så, Freja! 🇩🇰🔥
———————————————————————————————-
Freja er i finalen som spilles 11:30 dansk tid på følgende link:
https://m.youtube.com/watch?v=Vho39-5aAYM&ra=m
Kom så Freja! 🏓🇩🇰
13/07/2026
En god start på turneringen! 💪🇩🇰🏓
Freja vandt sin første kamp med 3-1 over Sumalee fra Thailand og er dermed godt i gang med turneringen.
Desværre virkede livestreamen ikke til denne kamp, men vi har fået at vide, at den gerne skulle være oppe at køre til næste kamp, som spilles kl. 11.00 dansk tid. 🤞
Sejren blev selvfølgelig fejret med en “blomst” til frokost. 😁