Rasmus Rokke - Svømmeprodukter som styrker den sansemotoriske udvikling

Rasmus Rokke - Svømmeprodukter som styrker den sansemotoriske udvikling

Del

Svømmeprodukter der styrker dit barns sansemotoriske udvikling, udviklet af ergoterapeut Ann Helene

01/08/2026

Ferien er et af de tidspunkter hvor mange børn knækker koden til at svømme. De mange timer i poolen eller vandet hvor der er plads til leg er med til at booste læring !

Vi havde Rasmus Rokke med til Kreta for at give en legende indgang til at få aktiveret benspark i både crawl og brystsvømning.

at gå fra hundesvømning til rigtig svømning kommer nemlig ofte i etaper, bestående af arme, ben, flyde, vejrtrækning
og der kan man købe ekstra tid ved at have en go svømmeplade til at understøtte kroppen så stressen over om man kan holde sig oppe ligger sig og der kan være god plads til at få styr på nye færdigheder

29/07/2026

I forhold til sansemotorisk udvikling og milepæle, som vi i vandet arbejder mod at understøtte, har dykket ikke en egentlig funktion. Men jeg anbefaler at inddrage dykkene, da de er gode til at tilvænne barnet og blive tryg ved at få hovedet under vand 👶💦

Som en forberedelse til det egentlige dyk, kan du fint starte med at introducere dét at få vand i hovedet og stimulere dit barns dykkerrefleks i badet derhjemme. Du kan bruge en lille vandkande eller spand til forsigtigt at hælde vand over hovedet, efter du har talt dit que ☝️

Et que til dyk lyder “1, 2, 3, dyk” - og så kommer der vand. Altså samme que som når der øves dyk i svømmehallen 🙏

Nogle børn kan have en ”voldsom” reaktion, når dykkerrefleksen aktiveres, og det gør oplevelsen ubehagelig for både barn og voksen. En voldsom reaktion kan være tydelig snappen efter vejret, stivnen, kasten bagover med hovedet, aktivering af Moro refleks eller gråd 😭

Et sådant barn vil blive overvældet af refleksaktivering og derfor vægre sig mod dykket. Har man et barn, der reagerer voldsomt på at få vand over issen og ned over hovedet ved denne øvelse, vil jeg vente med at introducere et egentligt dyk i svømmehallen 🙏

Babyer som ikke har dykket, kan sagtens blive vandhunde, som elsker det senere i livet. Ligeledes kan børn, som har været glade for at dykke som babyer, ændre holdning til dét at få hovedet under vand, i takt med at der kommer en øget kognitiv bevidsthed 🧠

Dykket i sig selv er altså IKKE dét, der sikrer, at barnet bliver tryg i vandet. Det er derimod øjenkontakt og at blive set og hørt i vandet 🥰

25/07/2026

Ved et dyk oplever dit barn en komplet omslutning af vand, hvilket giver et komplet tryk på hele kroppen. Hertil vil dit barn opleve en serie af reflekser blive aktiveret ✨⚡️

Dykkerrefleksen består nemlig af en længere række af små reflekser. Én refleks sikrer fx, at man ikke trækker vejret ind - denne aktiveres, når ansigtet bliver berørt af vandet. Herudover sker der en serie af motoriske svømmelignende reflekser, som skal hjælpe barnet op til overfladen igen 🏊

Jeg får ofte spørgsmål om, hvornår barnets dykkerrefleks stopper. Svaret hertil er som udgangspunkt aldrig. Det er den samme refleks, vi har gennem hele livet, som ligeså forhindrer, at vi drukner, hver gang vi drikker et glas vand. Det der sker er, at babyerne med tiden lærer, at man skal holde vejret under vand og altså bliver bevidste om det. Men det vil aldrig være naturligt at forsøge at trække vejret under vand ☝️🙏

Mange forældre har læst eller hørt, at man inden et dyk skal puste babyen i hovedet for at aktivere dykkerrefleksen. Det anbefaler jeg ikke. Dels fordi vi hellere vil give børnene en ”kommando” til dyk, som vi kan arbejde videre med i takt med, at de bliver større - og dels fordi det bryder rytmen inden et dyk, som gør dykket uregelmæssig frem for en glidende oplevelse 🌬🏄‍♀️

22/07/2026

Svømning, svømmehal og vandtid er noget af det, som de fleste børn elsker 🥳 Det er blandt andet fordi, hjernen elsker at organisere og lære 🧠👏

Når vi er i vand, enten helt eller halvt under vandet, vil vi opleve både opdrift fra vandet og tyngdekraften fra luften 🌬 🌊 Dette miks er noget, som hjernen synes er spænende at skulle differentiere imellem, og tager det som en ægte udfordring at løse 💪

Men udover at udfordre hjernen, så har vand også andre gode kvaliteter 💁‍♀️

🏄‍♂️ Afgrænsning af kroppen og et dybt langt ensformigt tryk på hele kroppen, som nedregulerer nervesystemet igennem vores taktile sans (berøring)

🏄‍♂️ Et gentagent stimuli på muskel-ledsansen (proprioceptive sans), som hjælper med at organisere sensoriske indtryk og emotioner

🏄‍♂️ Balancesansen kommer på arbejde med at afkode, hvad der er op og ned, så der kommer masser af sensorisk information

Stimuli på de her tre sanser fortæller os noget om vores krop i forhold til omgivelserne, mens indtryk på lugt-, høre- og synssansen fortæller os noget om omgivelserne i forhold til vores krop 👃👂👀

Når hjernen har let adgang til at mærke sig selv, skal den bruge mindre energi på at sende signaler afsted og afkode signaler, som kommer ind 🧠

'

19/07/2026

Vand er sikkert, når vores adfærd i og omkring vandet er sikkert ☝️💦

Vand er et helt andet element end luft, og det kræver derfor rigtig meget aktiv sansebearbejdning for dit barn at være i vandet 🙏

For at skabe tryghed omkring dét at være i vand, kræver det fuld tilstedeværelse med dit barn. Når vi som forældre er nærværende og har fokus på vores børn og deres behov i vand, er der intet andet end nuet at forholde sig til. Og netop i nuet kan vi reagere på vores barns signaler og tilpasse støtten hertil, så det bliver en god og tryg oplevelse at være i vand 🫂

Trygheden kan altså opstå mellem jer, når dit fokus er på dit barns behov, fremfor at skulle lave et bestemt antal øvelser 🥰

17/07/2026

Børn elsker at være i vand og har det sjovt med at lege rundt i vandet og prøve sin krop af i det fremmede element 🥳

Derfor er det en stor fordel, hvis børn lærer at svømme så tidligt som muligt.
Børn har nemlig en helt naturlig nysgerrighed efter at prøve nye ting af og blive ved, indtil de kan finde ud af det 🙌

Det ses bl.a. når børn skal lære at gå. De giver ikke bare op, fordi de falder på numsen. De bliver ved og ved, indtil de faktisk kan gå. Denne iver efter at lære nye færdigheder er fordelagtig at udnytte, når det kommer til svømmelære og at blive tryg ved vandet 🏊‍♂️

Det er nemlig sådan, at jo senere et barn kommer i gang med at lære at svømme, jo mere selvkritisk og hurtigere giver barnet op, når noget ikke lykkes. Det kan betyde, at barnet får sværere ved at lære at svømme, hvilket kan forfølge det resten af livet - fordi der hele tiden er en lille frygt for vand 🫣

Som forælder kan du støtte op om dit barns svømmerejse ved at deltage i baby- og børnesvømning, indtil barnet trygt kan svømme rundt på egen hånd. Således bliver svømning lige så naturligt for barnet, som det at gå og løbe 💜

04/05/2026

I alderen 9-12 måneder, fokuseres der til babysvømning fortsat på selvstændighed og balance. Babyer fra alderen 9 måneder vil nyde godt af at komme mere på afstand fra dig som forælder. Det gøres ved at give baby et flyderedskab 💦😍

Det er dog vigtigt at vælge et flyderedskab, som ikke låser din baby - her vil svømmeredskaber som badevinger og svømmebælter især begrænse din babys mobilitet og hæmme udviklingen ☝

I stedet vil produkter som et svømmebræt give meget bedre frihed, fordi baby skal lære at arbejde med balancen. Det er vigtigt, at svømmebrættet er udformet rigtigt og går ind og understøtter babys eget tyngdepunkt rigtigt. Dette fordi babyer er tunge i hovedet og samtidig har brug for understøttelse under bækkenet for at lære at ligge rigtigt i vandet. Brættet kan give yderligere fordele, hvis det både er bredt og understøtter bækkenet uden at være i vejen for benspark 🙏

For den bedste udvikling, vil jeg anbefale, at forældre eksperimenterer med IKKE at holde fast i svømmebrættet - men blot være klar til at støtte, hvis behovet skulle opstå. Dette giver din baby mulighed for at blive mere selvstændig og støtte op om dens sansemotoriske udvikling 🥰💦

01/05/2026

Når man er til babysvømning i aldersgruppen 6-9 måneder, vil der være fokus på selvstændighed og tyngdepunkt 💪
I takt med, at din baby bliver ældre, vil du opleve, at baby gerne vil være mere selvstændig i bassinet, som er et vigtigt skridt på vejen til optimal motorisk udvikling 👶

Det kendetegnes ved, at din baby er begyndt at kunne kravle på land og være mobil og ses ofte ved, at baby målrettet forsøger at jagte legetøj i vandet. Her er det vigtigt, at man som forælder giver plads til at udforske, fordi det styrker selvstændigheden og den sansemotoriske udvikling 😍

Brugen af svømmeredskaber vil hertil være essentiel, da det er sundt for baby at komme lidt på afstand fra den konstante kropslige kontakt med dig. Det vil ofte opleves som en slags nysgerrighed, som i kort tid overvinder behovet for den kropslige kontakt ☝️👀

Man kan som forælder have svært ved at give plads til, at ens baby selv får mulighed for at mærke balancen. Men jo mere selvstændig baby bliver, desto mere sikker og tryg bliver baby i vandet 💦🏊

Et flyderedskab kan hjælpe med, at man som forælder har kontakt med baby. Hvis din baby ligger på et flyderedskab eller svømmebræt, skal det selv lære at arbejde med tyngdepunkt og vægtfordeling.
Her kan man som forælder holde let ved svømmebrættet for at være tæt på baby - men uden at gå ind og modarbejde den gode sansemotoriske udvikling, ens baby oplever 🥰🙏

28/04/2026

Til babysvømning vil du opleve, at holdene er delt op i forskellige aldersgrupper, som hver især har særlige fokuspunkter i forbindelse med babys udvikling 👶 I den første aldersgruppe, når baby har alderen 2-6 måneder, vil tryghed, trivsel og sensoriske inputs i vandet være vigtigst 🙏

Når du og baby starter til babysvømning i en alder af ca. 2 måneder, handler det i høj grad om, at baby kan mærke din tryghed og dermed selv er tryg ved situationen. I skal vænne jer til at være i bassinet og bare have lov til at suge alle de nye sanseindtryk til jer 🥰💦

Fordi det er et helt nyt sted, med nye lyde og mennesker, kan det være overvældende og overstimulerende for din baby de første par gange 🥴 Fokus de første måneder omhandler især trygheden, tilliden og samværet i forælder-barn relationen i bassinet - sammen med de sensoriske inputs fra omgivelserne 👀

Der vil især blive lavet øvelser i vandet, hvor baby skal flyde skiftevis på ryg og mave ved hjælp af forskellige greb. Der kan ydermere blive lavet øvelser, hvor baby får ørerne under vand, hvortil der bliver sagt lyde 👂

Her kan du opleve, at din baby vil begynde at sutte på din hud. Det skal du bare lade baby gøre - også selvom der er klorvand på din hud, for det sker der ikke noget ved. Det giver derimod din baby tryghed 🥰🙏

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse

Etta Camerons Vej
Copenhagen
2450