11/07/2025
🧠 HJÆLP OS MED AT FORSTÅ – HVAD SKAL DER TIL FOR AT FÅ FLERE BØRN I BEVÆGELSE?
Kender du et barn, der skal starte i 5. eller 6. klasse efter sommerferien?
Så håber vi, du vil læse med – og måske give os et godt råd med på vejen.
I over 30 år har Gladsaxe Minisport hjulpet børn i indskolingen i gang med idræt. Gennem et helt år prøver de 6 forskellige sportsgrene – og pladserne er (næsten) altid udsolgt.
👉 Men hvad med de større børn?
Vi har nu lanceret Maxisport – et helt nyt tilbud for 10–12-årige, som ikke er kommet i gang med sport, eller som har haft en pause og har brug for et nyt skub.
De deltager på et fast hold og prøver 6 sportsgrene i løbet af sæsonen – sammen med andre, med trænere fra lokale klubber og en fast holdleder.
Men… vi har ikke fået de tilmeldinger, vi havde håbet på.
Vi ved, at mange børn i den alder bruger (for) meget tid foran en skærm, og måske har mistet lysten til at bevæge sig.
Så vi spørger jer: Hvorfor bider det ikke an?
🤔 Er tidspunktet (fredag kl. 18–19) dårligt?
🤔 Er prisen (1.200 kr. for en hel sæson) for høj?
🤔 Eller er unge i dag bange for at prøve noget nyt, fordi de er usikre på at være “begyndere”?
💬 Vi vil rigtig gerne høre jeres tanker og input – som forældre, trænere, lærere eller bare engagerede voksne.
Del gerne opslaget, hvis du kender nogen, der kunne have glæde af Maxisport!
Tak for hjælpen 🙏
/Team Maxisport
🌐 www.gladsaxe-minisport.dk
01/07/2025
Jeg skulle hilse fra min lillebror Minisport og sige, at det er sidste chance for at tilmelde sig til Gladsaxe Minisport!
Minisport er for elever i 0.–2. klasse med opstart i august. Holdene er næsten fyldte, så hvis du vil sikre dig en plads, er det nu, du skal slå til!
🎯 Prøv 6 forskellige sportsgrene i løbet af sæsonen
👟 Træning hver onsdag kl. 16–17
🤸♀️ Sjov bevægelse med dygtige trænere og faste holdledere
👉 Tilmeld dig på www.gladsaxe-minisport.dk – vi glæder os til at se dig!
Velkommen
Velkommen
30/06/2025
Tilmeldingen til Maxisport er nu åben!
Tilbuddet er for piger og drenge, som starter i 5.–6. klasse efter sommerferien.
Prøv 6 forskellige sportsgrene sammen med andre på din egen alder – i rigtige idrætsklubber med seje trænere og en fast holdleder, der følger jer hele vejen.
Træningen foregår hver fredag kl. 18.00–19.00, og det kræver ingen erfaring – bare lysten til at være med!
👉 Tilmeld dig nu på www.gladsaxe-minisport.dk – pladserne fordeles efter først til mølle!
Velkommen
Velkommen
18/06/2025
Starter du 5-6 klasse efter Sommerferien?
Meld dig til Maxisport – et nyt idrætstilbud i Gladsaxe!
Maxisport er for dig i 5.–6. klasse, der gerne vil i gang med sport – eller måske har haft en pause og gerne vil prøve noget nyt.
I løbet af sæsonen deltager du på et fast hold sammen med andre på din alder og får mulighed for at prøve 6 forskellige sportsgrene i lokale idrætsforeninger.
🏃♂️⚽🏀🎾🏓🚣♀️
Vi samarbejder med foreninger som AB Cricket, Gladsaxe Softball, Bagsværd Tennisklub, Gladsaxe Basketball, 361 Kano & Kajak, og mange flere!
✅ Træningen foregår hver fredag kl. 18.00–19.00
✅ Alle kan være med – uanset niveau eller tidligere erfaring
✅ Hvert hold har en fast holdleder og bliver taget godt imod af foreningernes egne trænere
Maxisport er skabt til børn, der ikke allerede er en del af en forening, eller som har brug for at finde en ny indgang til idrætslivet. Det handler om bevægelse, fællesskab og glæden ved at prøve noget nyt – uden konkurrence og pres.
📅 Sæsonstart: Fredag den 22. august 2025
📌 Tilmelding åbner fredag den 13. juni kl. 17.00
🔗 www.gladsaxe-minisport.dk
👉 Tilmeld dig et hold og vær med til en sjov og varieret sæson, hvor du får sved på panden, venner for livet og måske finder den helt rigtige sport for dig 💪
Del gerne opslaget med andre forældre og børn i Gladsaxe – vi glæder os til at se jer! 🙌
Velkommen
Velkommen