05/10/2026
🏅 Milestone Monday 🏅
Det er blevet mandag igen, og denne gang har vi hele 4 deltagere, der skal fejres! 🎉🧡
⭐ KLUB 25 – IB
Først skal vi fejre Ib, der nu har gennemført 25 parkruns siden debuten en dejlig julidag sidste sommer.
Undervejs blev det bl.a. til en flot stime på 6 parkruns i træk fra midten af oktober og frem mod slutningen af november. Siden er parkrun blevet krydret ind hist og her – og nu står der altså 25 på kontoen! 👏
Stort tillykke, Ib. Vi er super glade for at have dig med og glæder os til at følge rejsen mod de 50! 🧡
⭐ KLUB 10 – MARKUS
Markus nåede sit 10. parkrun og kan dermed officielt melde sig ind i Klub 10, som er en milepæl for vores deltagere under 18 år. 🙌
Og hvilken vej til de 10! Markus har været med 10 lørdage i træk fra 1. august til 3. oktober – uden at misse et eneste parkrun. Det er virkelig stærkt! 💪
Endnu et medlem af familien Jensen med en milepæl – og hvem ved, fortsætter du sådan, skal vi måske fejre dig igen om 15 uger. 😄
🎉 10 PARKRUNS – NIELS
Niels rundede også nr. 10. Debuten kom allerede til event #5 i maj 2025, hvorefter det blev til seks parkruns, inden en længere pause. I maj i år vendte Niels tilbage – og nu er de første 10 i hus!
De 10 er ikke en officiel milepæl for voksne, men selvfølgelig skal de stadig fejres hos os. Nu går turen videre mod Klub 25! 🧡
🎉 10 PARKRUNS – ALEX
Også Alex nåede sit 10. parkrun. Det første var til event #27 i oktober sidste år, så de 10 er blevet samlet hen over det seneste års tid.
Stærkt gået, Alex – og dejligt, at du kigger forbi og er med fra tid til anden. Vi håber på mange flere på vejen mod de 25! 🙌
Kæmpe tillykke til Ib, Markus, Niels og Alex – og tak for jeres opbakning til Fuglsang Sø parkrun! 🎉🧡