17/02/2026
SÆSONAFSLUTNINGEN
Så nåede vi til vejs ende i vores første sæson i 1. Division ⚽️
Vi startede sæsonen ud med, en rimelig ung trup, hvoraf der kun var et fåtal af spillere, som havde spillet i 1. Division eller Ligaen tidligere, så det var med en vis mængde nerver, fra de yngre spillere, at vi lagde fra land i november, med et begrænset antal træninger under bæltet, på udebane i en medrivende 5-5 kamp mod Lundtoft.
Siden vi startede sæsonen op i slutningen af oktober, lige efter udendørs sæsonen stoppede, har vi taget nogle enorme skridt, og fået bygget et spilsystem op, fået fordelt og afklaret spillerollerne på holdet, vist fremragende Futsal gennem mange af kampene, men samtidig også fået vores lektioner, som vi har lært en hel del af, så sluttede vi sæsonen af med 4 sejre i de sidste 5 kampe, efter at have brugt de første 5 kampe på at finde vores spil.
Samlet set ender vi på en flot 3. plads, lige bagved vores medoprykker fra Næsbjerg og Sønderborg Futsal på en suværen 1. plads i rækken.
Fra vores side skal der lyde et kæmpemæssig tak, for alt den opbakning vi har fået til vores hjemmekampe, alle de frivillige som hjælper til i kulissen, så spillerne og trænerteamet kan holde fokus på spillet inden for stregerne, samt dommerne som har styret alle vores kampe med god ro og orden (omend træneren, fra tid til anden, ikke har været enig med alle kendelserne 😅)
Vi går på pause fra Futsalen ind til efteråret, hvor vi igen skal ud og spille en ny sæson i 1. Division. Der kommer lidt små opdateringer fra tid til anden, i løbet af foråret/sommeren, som man kan følge med i de tiltag vi laver, for at stå klar til efteråret.
Vi satser/håber meget på at vi fået lige så flot en opbakning når vi rammer efteråret igen.
TAK FOR DENNE SÆSON OG VI SES TIL NOVEMBER 2026.