17/08/2026
Weekenden 15-16 august 2026 blev den varmeste weekend, vi nogensinde har kørt Supermotard i. Vi kørte 4. afdeling af Int. Deutsche Supermoto Meisterschaft i Schaafheim i syd Tyskland.
Fredag var der træning forud for weekendens løb. Heldigvis kun 3 pas om eftermiddagen for temperaturen havde rundet de 37-38 grader og på vejrkortet så det ud som, det var det varmeste sted i Europa.
Det er forholdsvis varmt når man har læderdragt og styrthjelm på, at man så lige topper den med at være fysisk aktiv, så behøver det ikke at være varmere 🥵
Vi havde lige været hos AH Motorcykler og hente nye Capit Performance dækvarmere i løbet af ugen op til løbet, ja de kom ikke på overarbejde denne gang, asfalten var over 60 grader 😊 Vi havde også fået købt en campingbruser, så vi kunne skylle os, den var til gengæld på arbejde.
Som i Cheb var asfalten meget glat og der var en stor jord sektion (som var rigtig sjov), så vi vidste på forhånd, at det ville blive svært at være med i toppen. Julie hostede og var ikke på toppen og det gjorde det ikke lettere at komme i læderdragten.
Lørdag er varmen lige steget en grad eller 2, så der er 39-40 grader. I en af de andre klasser var der en kører som besvimede ude på banen og der blev snakket om det var uansvarligt at afholde løbet, men både Sebastian og Julie kunne heldigvis håndtere varmen.
Julie kvaler som nr. 4 og der var faktisk ikke langt op til nr. 3, så det var godkendt.
Der var 12 kører inden for samme sekund i træningen. Sebastian var i den ”langsomme” ende og han ender med at kvale som nr. 20. Hans tid var bedre end sidste år, men de andre havde åbenbart også smugtrænet.
Sebastian kører sig op til en 13. plads hjem i første heat og til en 14. plads i andet heat, et par gode ræs, men lidt nede feltet og point til den samlede stilling.
Julie kører 2 x 4. pladser hjem, hun havde ikke fået det bedre og det var bare om at gennemføre og få point på kontoen.
Efter 4. afdeling i Schaafheim, ligger Julie samlet nr. 2 i Youngster klassen og Sebastian nr. 4 i S2.
Næste afdeling er i Schleiz i midten af september.
Tak til vores hjælpere:
📷 Feldmann
Tak til vores hjælpere:
Yamaha Racing
AH Motorcykler
StingRacing
apto plus
Hoco Parts B.V.
Easy-Racing.dk
Din Kosmetologskole
Jysk Smedie
AFAM GROUP
Capit Performance
Independent Racing
SBSbrakes
MotoStore.dk
55moto.de
S-Worx suspension