Aabyhøj Tennisklub

Aabyhøj Tennisklub

Del

Aabyhøj Tennisklub er Aabyhøjs suverænt bedste tennisklub - ja, måske den bedste i hele verden - i hvert fald for os medlemmer.

10/08/2026

TENNIS TRÆNING
På onsdag starter Tennistræning op igen efter ferien.

Træningstiderne er her:

JUNIORER:
Mandage kl 15-16.30
Onsdage kl 17.30-18.30

SENIORER
(om onsdagen som altid):
Begyndere: Kl. 17.30-18.30
Let øvede: Kl. 18.30-19.30
Øvede: Kl. 19.30-20.30

Mvh
Bestyrelsen + trænerne

07/08/2026

Ærede medlemmer

Alle numre er solgt - også selv om det ikke fremgår af listen.

Det turde være indlysende, men I må altså kun reservere med jeres eget og jeres makkers nummer.

Alt andet laver rod og skaber blot irritation og surhed blandt de andre medlemmer.

vh Jacob

04/08/2026

Kære alle

Har I læst indbydelsen til Masters - ellers kommer den her.

Kære medlem i Åbyhøj Tennisklub

Vi håber, at I alle nyder sommeren og har fået spillet en masse god tennis!

Årets klubturnering, "Åbyhøj Masters", er lige om hjørnet.

Derfor sender vi denne invitation til turneringen lørdag d. 15. august 2026.

Dagen starter med kaffe og rundstykker kl. 08:00.

Turneringen starter kl. 08:30 med frokost 12.00-13.00 - men kampene fortsætter ufortrødent og med uformindsket styrke.

Grundet erfaring fra de seneste år, forsøger vi i år at optimere turneringsplanen. Mere om dette på dagen.

Vi satser på finaler mellem 17:00-18:00. Men alt efter bl.a. vejrforholdene kan det være, at det trækker ud. Det ser vi på.

Præmieoverrækkelse efter finalerne.

Grillen tændes mellem 18:00-19:00. Mad og drikke og ikke mindst socialt samvær fra øverste skuffe.

Vi spiller 2 sæt til 4 - med Golden Point.

Er kampen ikke afgjort efter de to sæt, spilles der tie break - først til 5. Man skal ikke vinde med 2 overskydende.

Ingen opvarmning inden kampene.

Der bliver i udgangspunktet følgende rækker:
Dame Single
Åben Singlerække (både mænd og kvinder)
Herre Double
Dame Double
Mix Double
Alt efter hvor mange medlemmer der stiller op i de enkelte rækker, kan det være, at nogle sammenlægges.

Man kan maksimalt stille op i 2 rækker.

Klubben står for følgende:
Vand, øl, frugt, vin og chips i løbet af dage
Sandwich til frokost
Grillmenu til aften
Prisen for deltagelse er kr. 127,-. Beløbet overføres på MobilePay på 398866.
Skriv navn, medlemsnummer, evt. doublemakker - og de rækker, du vil deltage i, når du indbetaler på MobilePay. Og så er du registreret.

Tilmelding med betaling senest lørdag d. 9.8.2026.

Ved spørgsmål, ta’ da fat i Mathias Bruus på telefon 52506020 eller mail [email protected].

Vi glæder os.

På vegne af Bestyrelsen,
Mathias Bruus og Nicolai Holm

01/08/2026

Tirsdagstræf er aflyst på tirsdag, da der er tennisskole for børn og banerne er optaget mandag-onsdag kl. 9-15 i kommende uge (3-5. august).

Mvh. Bestyrelsen

10/06/2026

Tilmelding til efter-træning-spisning onsdag d. 17. juni skal ske på sedlen i klubhuset senest tirs. d. 16. juni.
😀

08/06/2026

Kære rygere - og kære ikke-rygere

Det mest naturlige, korrekte og - i forhold til tidsånden - rigtige ville være at forbyde tobaksrygning på hele vores idrætsanlæg. Det var nok også det letteste.

Vi ved også godt, at mange af jer nyder en cigaret – og en øl – efter kampen, og det vil vi egentligt nødigt tage fra jer.

Men det kræver den onde hyleme, at I tager hensyn til andre, rydder op efter jer og spørger, om det generer de andre på terrassen. Det er ikke dem, der skal bede jer stoppe.

Lige nu flyder terrasse og udenomsarealer med skodder og andre efterladenskaber fra rygere og det er ikke holdbart.

Nu tjekker vi de næste par uger om der sker markante ændringer og der bliver ryddet op, samlet skodder i skraldespandene og generelt taget hensyn. Ellers laver vi en røgfri tennisklub, som mange andre idrætsforeninger.

Bestyrelsen

PS.: I rygere bedes selv samle de skodder og lignende op, der ligger på terrassen nu. Hverken bestyrelsen, rengøringspersonalet eller trænerne mener, at det kan være deres opgave.

PPS.: Cigaretter og tobak dækker her over alle former rygning, snus og tilsvarende.

28/05/2026

Tennis for børn i sommerferien: Tenniscamp i Aabyhøj Tennisklub

Vil dit barn have sjov, leg og læring med bold og tennisketcher i sommerferien?
Dit barn får:
1. En sjov og aktiv ferie
2. Nye venner og fællesskab
3. Masser af tennisspil og øvelser
PRAKTISK INFO
Sted: Åbyhøj Tennisklub (Thorsvej 26, Åbyhøj)
Dato: 3. - 5. august 2026 (uge 32)
Hvem: For alle børn i alderen 6-15 år. Både nybegyndere og øvede.
Læs mere og tilmeld dit barn her
https://www.dgi.dk/arrangementer/202606806018

25/05/2026

De glade finalister og semifinaler fra Fidus turneringen…

🎾STORT TILLYKKE 🎾
🌟🌟🌟🌟
Tak for en fantastisk dag!

TILLYKKE MED FIDUS-POKALEN
🌟🎾🙌🎾🌟
Nicolai trak sejren hjem i en smuk finale!

25/05/2026

Der er træning som der plejer for juniorerne i dag:)

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Åbyhøj?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Adresse


Thorsvej 28
Åbyhøj
8230