16/07/2026
Her midt i sommervarmen er det tid til se tilbage på sidste uge - en stor uge for Brydeklubben Thrott 🤼🐻
Klubben fyldte 107 år - og har i dag flere glade medlemmer end nogensinde før 🥳💪
ESAA bryder Jonas Johansen deltog i ugens slutning i Spaniens Grand Prix i hovedstaden Madrid 🇪🇸 Her blev det til sejre over Colombia, Kazakstan og Spanien, inden et nederlag til Ragginer fra Østrig, der har en lang række medaljer fra U23 og U20 mesterskaber i bagagen.
Stor skalp af Jonas, der vinder sin første internationale UWW Grand Prix medalje som senior - rigtig godt gået 💪🥈
Danmarks Brydeforbund
Din Låsesmed A/S
Aarhus Hostel og Hotel
Eliteidræt Aarhus
01/07/2026
Throtts Brydeskole 😍🤩
En fantastisk tradition som igen iår er støttet af Aarhus Kommunes Aktiv Sommerferie
26 børn, der aldrig har prøvet brydning før, har tonset rundt på vores brydemåtter de sidste 3 dage.
I dag sluttede brydeskolen af, med brydeturnering og besøg fra forældre og bedsteforældre 😀
Tak til vores helt fantastiske unge instruktørkorps, I har gjort et kæmpe stykke arbejde 💪
Vi håber at se mange fra Brydeskolen når sæsonen starter op i August - alle deltagere modtager info via mail
14/06/2026
🔥🦾 35 stærke frivillige fra Thrott har sørget for væske til de 14.500 løbere til årets halvmaraton👏🏼 Tak for hjælpen alle mand/kvinder🙏🏼
Aarhus Motion
31/05/2026
SOMMERFEST 2026🔥🤼🥳
Showkamp✔️ Ministævne✔️ Mini-olympiade✔️ Vindermad✔️🥙 Fejring af frivilligheden✔️
Dagen i dag havde det hele!🥳 Mere end 100 børn og voksne var i dag samlet til den årlige sommerfest, bl.a. med fornemt besøg af klubbens sværvægtere og store idoler😉🦾
En frivillig klub som vores kan kun fungere, hvis alle hjælper til og byder ind - det er der heldigvis mange, der gør! Også en dag som i dag, hvor der skal stilles klar, laves og serveres mad, laves dommerarbejde og ryddes op🙏🏼
I dag hyldede vi også dem, der fortjener et ekstra klap på skulderen for at yde en ekstra stor indsats og sørger for, at vi kan tilbyde gode oplevelser til en masse børn🏆 Tillykke til:
Årets makker: Soroosh Sabri
Årets frivillig: Martin Hoffmann Raun
Årets træner: Anna-Maria Godsk Mogensen
Årets leder: Cecilie Hedegaard Bak
👏🏼👏🏼👏🏼
Danmarks Brydeforbund Din Låsesmed A/S ESAA - Elite Sport Akademi Aarhus Eliteidræt Aarhus Idrætssamvirket Aarhus
28/05/2026
John Rasmussen er død 83 år gammel
John Rasmussen, tidligere næstformand og træner i Brydeklubben Thrott samt tidligere næstformand og landstræner i Dansk Atlet Union (i dag Danmarks Brydeforbund) er gået bort.
Det er med sorg vi idag har modtaget meddelelsen om at John Rasmussen er bortgået natten til anden pinsedag.
John var æresmedlem i Brydeklubben Thrott og er en af de personer som har sat det største aftryk, ikke blot på Thrott, men også på dansk brydning. John fik ret hurtigt smag for trænergerningen. Han var på det første hold som gennemførte
Dansk Atlet Unions træneruddannelse og en del år medvirkede han til uddannelsen af adskillige danske trænere på idrætshøjskolen i Vejle. Som drengetræner var han hovedmanden bag Throtts to uofficielle danske mesterskaber for drengehold i 1967 og 1968 og bronzemedaljen ved de første officielle dm drengehold i 1969
Det var en del af bryderne fra disse hold der, efter Thrott i 1978 havde “måttet nøjes” med fire andenpladser ved DM, overtalte ham til at overtage seniortræningen. John stillede store krav til sig selv og til andre og med sin skarpe sans for teknik og taktik
samt en fantastisk evne til at motivere skabte han store resultater for Thrott.
Kulminationen på denne periode var, da Thrott i 1980 i Skovlunde vandt fire danske seniormesterskaber.
De resultater Thrott opnåede i den periode var en medvirkende årsag til, at Thrott efter mange år med træning i et lille kælderlokale i 1980 endelig fik tidssvarende faciliteter i
Åbyhallen. Det var selvfølgelig også John som var primus motor i den forbindelse.
Som han så rammende argumenterede overfor kommunen “...man lader jo heller ikke AGF´ s fodboldhold træne på en håndboldbane “
I en periode derefter var John med i Dansk Atlet Unions bestyrelse, en del af tiden som næstformand ligesom han i en stor del af slt 80& #39;erne var dansk landstræner.
Vi er mange fra den tid, som stadig har tilknytning til Thrott, som med stor taknemlighed tænker tilbage på den indflydelse, John har haft på Thrott og på os.
Vore tanker går til hans hustru Inge samt børn, svigerbørn og børnebørn.
Johns begravelse finder sted tirsdag den 2. juni kl. 11 fra Åbyhøj Kirke.
Æret være John Rasmussens minde
På vegne af Brydeklubben Thrott
/Morten Hansen
** Foto: John Rasmussen i midten, flankeret af 2 af 4 DM-vindere i 1980, Lars Nielsen og Bjarne Toft.
16/05/2026
Klarmelding fra Kladno, Tjekkiet 🇨🇿
30/03/2026
TALLINN OPEN + Training Camp 🇪🇪 🇪🇪
4 stærke Thrott knægte får sig i disse dage en helt særlig oplevelse. Søndag stillede de til start ved Europas suverænt største brydestævne Tallinn Open. I de kommende dage fortsætter Throttholdet med træningssamling i Estlands hovedstad 😊
Giv den gas, drenge!💪
Danmarks Brydeforbund
ESAA - Elite Sport Akademi Aarhus
Aarhus Hostel og Hotel
Din Låsesmed A/S
28/03/2026
🎯 Kolding Cup Freestyle
KIF Brydning
21/03/2026
Thor Masters sølv til Mathias Bak 🥈
Stævnets suverænt største vægtklasse havde 2 Throttbrydere til start - og bød på masser drama! I toppen af pulje A havde 4 brydere mulighed for at nå semifinalen, da de havde slået hinanden på kryds og tværs. Mathias Bak sikrede sig en plads i semifinalen, hvor svenske Kessidis sad over med en skade, dermed var Mathias klar til finale. Her blev det til et nederlag til finske Savolainen.
Klubkammerat Jonas Johansen gjorde debut ved Thor Masters og gjorde en flot figur, med en enkelt sejr og to nederlag - men selv mod de allerbedste scorer han point 👏
✅ Mathias Bak - Kurniczak 🇵🇱 6-1
❌ Mathias Bak - Savolainen 🇫🇮 4-4
✅ Mathias Bak - Smetko 🇭🇷 4-1
✅ Mathias Bak - Venckaitis 🇱🇹 3-3
✅ Mathias Bak - Gastl 🇦🇹 3-3
✅ Mathias Bak - Kessidis 🇸🇪 WO
❌ Mathias Bak - Savolainen 🇫🇮 0-6
❌ Jonas Johansen - Lazogianis 🇩🇪 2-10
✅ Jonas Johansen - Sammet 🇩🇪 6-1
❌ Jonas Johansen - Sterkenburg 🇳🇱 5-2
ESAA - Elite Sport Akademi Aarhus
Din Låsesmed A/S
Danmarks Brydeforbund
Aarhus Hostel og Hotel
Eliteidræt Aarhus
01/03/2026
En søndag med gang i💪🏼🔥
I klubben fik den ikke for lidt - her stod den nemlig på fastelavns-ministævne for klubbens tumlinge- og puslingebrydere🤼
Vi sluttede traditionen tro af med at slå katten af tønden🐈⬛🧙♂️
Og i Mindeparken gav en stor flok af vores medlemmer og forældre en hjælpende hånd til Aarhus Motions Vinterløb - heldigvis i det dejligste solskin💪🏼☀️
Vi elsker, når vi sammen kan bidrage - med stort og småt - i Thrott😉 Tak!🙏🏼
Vi har også haft en bryder i aktion i udlandet. Mathias Bak I Team Bak deltog i dag ved ranking series-stævnet i Albanien, hvor det blev til en enkelt sejr over en serber💪🏼
Danmarks Brydeforbund
Din Låsesmed A/S
ESAA - Elite Sport Akademi Aarhus