Aabyhøj IF gymnastik

Aabyhøj IF gymnastik

Del

Åbyhøj IF gymnastik Aabyhøj IF Gymnastik blev stiftet i 1942 og er en selvstændig afdeling under Aabyhøj Idrætsforening.

Vores formål er at danne ramme om et sundt og aktivt idrætsliv og at skabe fællesskaber i Aabyhøj-området. Vores primære formål er at dyrke gymnastik. Afdelingen udbyder en bred vifte af traditionelle gymnastikhold – forældre/barn, puslinge, rytmisk, spring, motion – til næsten alle aldersgrupper. Der ud over udbyder foreningen pilates, zumba, showdance, SMART-Training og karate. Borgerne i Aabyhø

21/06/2026

Så kommer alle vores voksenhold på programmet:

Zumba gold, Mandag 10.00-11.00
Zumba® Gold er de populære trin fra Zumba® Fitness på et niveau, hvor alle kan være med. Du får den samme gode oplevelse, men i lidt lavere tempo og med en let reduceret sværhedsgrad. Du får en sjov og afvekslende træning, hvor du både får brugt din krop, træner balancen og får din puls i vejret. Zumba® Gold styrker din kondition, koncentration, koordinering og stimulerer fedtforbrændingen. Vi danser til latininspireret og anden glad musik. Zumba® Gold er særlig egnet til dig, der måske er lidt ældre, ikke er vant til at træne, er overvægtig eller af andre grunde har brug for lidt mere skånsom træning. Kom i tøj du kan bevæge dig frit i og et par lette indendørs sko. Husk smil og vandflaske – du får brug for begge dele! Holdet er for både fortsættere og nybegyndere. Der undervises i 55 minutter.
Instruktør: Bente N.

Zumba fitness, Mandag 19.00-20.00
Zumba® Fitness er enkle dansebidder inspireret af latin-danse og aerobic. Krop og sjæl kommer i sving, smilet kommer frem og du får sved på panden. Zumba® Fitness er for alle aldersgrupper og kan dyrkes på flere niveauer. Du gør blot, hvad du kan og nyder musikken og stemningen - så kommer formen hen ad vejen. Zumba® Fitness styrker konditionen og stimulerer fedtforbrændingen. I løbet af en træningstime veksles mellem intensive og lidt mere afdæmpede danse, så vi får pulsen op og ned nogle gange. Holdet er for både fortsættere og nybegyndere. Kom i dit sædvanlige gymnastiktøj eller andet behageligt tøj og et par lette indendørs sko. Husk også en vandflaske og dit smil – du får brug for begge dele! Der undervises i 55 minutter.
Instruktør: Bente N.

Glad morgenmotion for kvinder, Tirsdag 9.00-10.00
Glad morgenmotion er for alle. der ønsker at holde kroppen i gang, også for dig der har brug for at sidde på en stol. Træningen fokuserer på stræk/styrke, balance, kondition, smidighed, koordinering, hjernetræning og kropsbevidshed. Der bruges små redskaber som bolde og elastikker i træningen. Der trænes til god musik og afsluttes med en guidet afspænding. Vi skal være aktive, men tempoet bestemmer du selv.
Instruktør: Marianne V.

Body Attack, Mandag 18.30-19.30
Går du og drømmer om at få en stærkere og mere tonet krop, samt smide de overflødige kilo så er Body Attack holdet for dig. Vi vil arbejde med de store og små muskelgrupper samt intensiv cardiotræning. Jeg står klar til at presse dig til det yderste og sammen nå frem til lige nøjagtig dit ønske om mål for træningen. Så er du til en time med sved på panden, masser af fede tracks, smil på læben og ømme muskler er Body Attack timen for dig. Jeg glæder mig til at se lige nøjagtig dig.
Instruktør Maria Laursen

Power pilates, Tirsdag 17.00-18.00
Hold for kvinder, der har nogen erfaring med pilates og/eller yogatræning. Træningen bliver udfordrende og krævende med fokus på intensitet. Der arbejdes med styrke, fleksibilitet, kropskontrol og kropsholdning gennem præcise bevægelser og vejrtrækningsteknikker. Øvelser udføres liggende, siddende og stående.
Instruktør: Jytte H.

Hatha yoga - Styrke og smidighed (30+), Tirsdag 17.30-18.30
Hatha yoga er perfekt til dig, der ønsker at kombinere kropslig styrke med mental balance. Gennem blide øvelser og vejrtrækningsteknikker opbygger du smidighed, reducerer stress og styrker din kerne. Vi slutter altid af med en afspænding. Kom og mærk effekten af yogaens tidløse visdom!
Instruktør: Majken Kjeldsen

Yin Yoga, Tirsdag kl. 20-21
Giv dig selv en blid start på ugen.
Yin er for dig, der har lyst til blide bevægelser, afspænding og ro i nervesystemet. Med åndedrætsøvelser som fælles fundament vil du hver gang blive guidet igennem afspændende stillinger af 3-8 min. varighed. Efter hver stilling guides du ind i en hvilestilling, hvor kroppen får ro til at integrere energien fra den forudgående stilling.
Yin & Yang
Traditionelt er yin en langsom og meditativ yogaform, der stammer fra den kinesiske medicin. De fleste kender ordet yin fra Yin og Yang, hvor yin-energien er den rolige pendant til den dynamiske yang-energi. Det er en mere indadvendt yogaform, hvor der arbejdes med at give slip – både fysisk og mentalt – for at få energien (chi) til at flyde frit i kroppen. Vi vil i denne sæson have fokus på fascia (bindevæv).
Praktiske informationer
Der er yogamåtter til alle. Jeg opfordrer til, at man tager blødt, løstsiddende og varmt tøj på. Da yin er en langsom yogaform, er det en god idé at tænke i at tage varmere tøj på, end man ellers ville. Særligt i vinterhalvåret vil jeg anbefale masser af uld, uldsokker, tørklæde mv. Og har du din egen øjenpude, så tag den endelig med.

Instruktør: Lea Laura

Få dig rørt for kvinder 60+, Onsdag 10.00-11.30
Vi starter hver gang op med at varme led og muskler op, derefter går vi i dybden med de forskellige store muskelgrupper, for til sidst at slutte af med udstræk og afspænding. Vi kommer til at arbejde med lettere styrketræning, kropsholdning, balance, åndedræt, koordination, puls op og meget andet, alt sammen til god musik. Vi er aktive i ca. 1 time. Efter motionen er der også plads til en social del, hvor vi i den sidste ½ time får en kop kaffe, en god snak samt også har tid til et par sange.Alle kan være med i deres eget tempo.
Instruktør: Lene N.

Pilates for begyndere og let øvede, Onsdag 17.00-18.00
Pilates er for dig der gerne vil arbejde med kropskernen, ryg- og mavemuskler. Tempoet i øvelserne er roligt og styrker kropsbevidstheden. Åndedrættet får også fokus og øvelserne kan give sved på panden.
Der er mulighed for at arbejde både nænsomt og udfordrende.
Der findes pilates-måtter mm. på stedet, så du behøver ikke medbringe andet end måske en flaske vand.
Instruktør: Isabella

Step 18+, Onsdag 18.45-20.00
Step er konditionstræning bygget op af forskellige trin, som vi sætter sammen
til blokke. Vi stepper på stepbænke til tempofyldt og taktfast musik. Vi garanterer, at både du og tiden kommer til at flyve afsted. Du kan selv justere sværhedsgraden, så kom frisk både hvis du har steppet før, og hvis du er ny.
Instruktører: Mette & Louise

Mand med bold, Onsdag 19:00-21:00
“Mand med bold” er et hold for mænd over 35 år, der godt kan lide at spille forskemen prøverllige boldspil (Fodbold, Basketball, Hockey, mm.).
Der er sjov, venskabelig konkurrence og godt tempo.
Alder: 35+
Instruktører: Christian og Peter

Træn360 18år+, Onsdag 19.00-20.00
Holdet for kvinder, hvor vi kommer 360 grader rundt. Styrke, puls og koordination er i fokus. Vi er fire instruktører, der sikrer varieret træning med højt aktivitetsniveau. Vi lægger vægt på, at vi har det sjovt og griner undervejs.
Instruktører: Jytte, Bodil, Charlotte

Høvdinderne 30år+, Onsdag 19.15-20.30
Du husker måske høvdingebold fra folkeskolen? Høvdingebold er nu på programmet for kvinder over 30 år.
Alle kan være med uanset om man er god med bold eller ej, så længe man har lyst til at spille høvdingebold og hygge, så er der plads til dig.
Vi starter timen op med en let opvarmning/styrke, som kan bestå af en leg, en stafet, lær-dine-holdkammerater-at-kende-aktiviteter, mv., inden vi går over til høvdingebold.
For os handler det om at have det sjovt og få sved på panden. Vi håber du har lyst til at være med.
Alder: 30 +
Instruktør: Louise og Søs

Høvdingebold (for kvinder 30+) mandag 19.30-20.45
Du husker måske høvdingebold fra folkeskolen? Høvdingebold er nu på programmet for kvinder over 30 år.
Alle kan være med uanset om man er god med bold eller ej, så længe man har lyst til at spille høvdingebold og hygge, så er der plads til dig.
Vi starter timen op med en let opvarmning/styrke, som kan bestå af en leg, en stafet, lær-dine-holdkammerater-at-kende-aktiviteter, mv., inden vi går over til høvdingebold.
For os handler det om at have det sjovt og få sved på panden. Vi håber du har lyst til at være med.
Alder: 30+
Instruktør: Louise, Anne og Sofie

Morgengymnastik seniormix ude/inde, Torsdag 9.00-11.00
Træningen starter med en gåtur og herefter laver vi gymnastik på Elværket. Kroppen bliver arbejdet igennem og vi afslutter med afspænding. Til sidst hygger vi os med kaffe og et rundstykke.
Instruktør: Marianne V.

Kvinde og bold + 30, Torsdag 20.00-21.30
For dig der engang elskede folkeskolens idrætstimer eller tidligere har spillet noget boldspil/ketchersport og som elsker at vinde og samtidig sætter pris på holdsportens egenskaber ved 3. halvleg.
Vi vil facilitere muligheden for at pulsen bliver højt under opvarmning for at forebygge skader og henover sæsonen afprøve flere forskellige sportsgrene i vores nye Åbyhøj Idrætscenter herunder badminton, volley, hockey, fodbold mv.
Velmødt, Dorte Atkins og Mette Rask

GenSpring 21+, Onsdag 20.00-21.30
Vi er klar til vores 2. sæson – og vi glæder os! GenSpring er for dig, der savner foreningslivet, fællesskabet og følelsen af at være gymnast igen - uanset om du lige er stoppet, eller det er mange år siden, du sidst var i gymnastiksalen. Sidste sæson samlede vi 17 kvinder i alderen 24–49 år, som fandt tilbage til gymnastikken – i deres eget tempo. Hos os hepper vi på hinanden, griner, når det ikke lykkes i første forsøg, og fejrer både små og store sejre sammen. Det vigtigste er, at vi har det sjovt og udvikler os undervejs.
Niveau: Selvom du er rusten efter mange års pause, skal du have grundgymnastik i kroppen - f.eks. kunne lave en vejrmølle, håndstand (med modtagning) og grundlæggende svingsekvenser ifm. opvarmning. Til træning laver vi spring over gulv, på bane og i trampolin kombineret med styrke, smidighed, akrobatik og små serier. Vi arbejder med bl.a. kraftspring, flikflak, baglænder, salto, overslag og skrue, men vi bygger videre på det, du kan, og sørger for, at du bliver udfordret på en god måde.

Holdet er for dig, der:
Har dyrket gymnastik før - også selvom det er MANGE år siden
Savner følelsen af “at være på et hold” - og skulle til opvisning
Gerne vil have sved på panden og et godt grin
Instruktører: Camilla Longfors (32) og Pernille Meyer (33)

21/06/2026

Fra kl. 17.00 er det muligt for alle, også nye at tilmelde sig foreningens hold.

Nogle hold er fyldt, men vi har heldigvis forsat mange gode hold formlangt de fleste aldersgrupper.

*OBS fra 15.00-17.00 holder tilmeldingen pause for alle (også nuværende medlemmer)

18/06/2026

Husk forhåndstilmelding i dag kl. 17.00 (Torsdag)

18/06/2026

Så blev det tid til vores ældste skolehold.

Husk tilmelding åbner i dag kl. 17 for sidste sæsons medlemmer.

Coolkids, 4. - 6. klasse Torsdag kl. 17.00-17.55

Hvis du elsker at danse og bevæge din krop, så er Coolkids noget for dig. Vi vil lære en længere sammenhængende dans til forskellige sange mixet sammen, som vi optræder med til opvisningen i slutningen af sæsonen. Vi har fokus på at lære en masse dans, men samtidig at få leget lidt, have det sjovt og at der skal være plads til alle. Hver undervisningsgang vil bestå af et mix af opvarmning, leg, læring af koreografi og udstrækning. Det er et hold uden redskaber og uden forældre i salen, og der vil være en ekstra udgift til opvisningstøj.
Instruktør: Maria Ø

AAIF-Springerne 5.-9. klasse, Torsdag 17.00-18.30
(Vi mangler forsat frivillige til dette hold - så måske kan du hjælpe med at modtage? Kontakt [email protected])
AAIF-springerne – Spring, fællesskab og fede gymnastik-oplevelser!
AAIF-springerne er et juniorhold for børn i 5.-9. klasse. Du kan være med uanset niveau – det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage med god energi og et godt hold-fællesskab.
Vi er et hold, der er blandet godt på tværs af mange årgange, og derfor har vi stort fokus på at blive rystet godt sammen både til ugentlige træninger og til et par ekstratræninger, hvor vi sammen får en masse gode og sjove oplevelser, inden vi skal ud og opvise!
Vi skal optræde flere steder i løbet af sæsonen, så det forventes, at du har lyst til at deltage i opvisningerne – for vi er holdet, der repræsenterer Åbyhøj ude i landet!
Vi forventer af dig, at du møder op med godt humør, engagement og gå-på-mod når vi arbejder os igennem og bliver mega gode til en masse forskellige spring, flotte serier og en masse sved på panden, så vi altid går hjem fra gymnastik med et kæmpe smil på læberne.
Praktisk info:
Opvisningstøj koster 400-700 kr.
Inkluderet i kontingentet er 100 kr. til sociale arrangementer/ekstratræninger
Åbent for både begyndere og øvede gymnaster
Så; har du lyst til at udvikle dine spring, knokle til træning og få nye venner – alt sammen med et smil på læben?
Så er AAIF-springerne holdet for dig. Vi glæder os til at springe sammen med dig.

Instruktører: Malene, Sara & Jesper

17/06/2026

Så er det tid til de yngste skolehold:

Spring Stjernerne 2.-3. klasse, Mandag 16.15-17.15

På Springstjernerne skal vi springe på redskaberne og lave en masse bevægelser til god musik. Der er plads til alle piger og drenge (2.-3. kl.), som har lyst til spring og leg. Vi vil rigtig gerne øve salto, overslag, kraftspring og flikflak - selvfølgelig med modtagning og i det rigtige tempo. Vores vigtigste fokus er, at alle børn oplever, det er dejligt at bevæge sig med hinanden, og når man øver sig, så bliver man dygtigere.
Instruktør: Mette

Spring Cool 1.-2. klasse, Tirsdag 16.45-17.55

Spring Cool er for piger og drenge i 1. og 2. klasse, der vil lave en masse fed gymnastik.

Vi skal lege, blive stærke, træne balance, have det sjovt og springe.
Vi skal blandt andet øve vejrmøller, araberspring, flikflak, kraftspring og salto. Vi inddeler børnene på springrækker, da vi gerne vil udvikle deres spring på en god og tryg måde.

Vi forventer, at vi skal lave to opvisninger. Der kan blive udgifter til opvisningstøj på 150-300 kr.

Vi forventer også aktiv forældreopbakning til bl.a. at bære redskaber, så vi kan rette vores fokus på de cool gymnaster.
Instruktører: Nanna Jo/Maria

Spring Spirerne 0. - 1. klasse, Onsdag 16.00-16.55

Har du lyst til at lege, løbe, springe og bevæge dig til god musik? Vi øver os i forskellige spring og forøvelser, vi skal hoppe i trampolin, øve saltoer, vejrmøller og stå på hænder. Vi slutter sæsonen af med at deltage i lokalopvisningen i foreningen og der vil være en udgift til opvisningstøj på mellem 250-300 kr.
Instruktører: Rikke og Gry

Superspringerne 2.-4. klasse, Onsdag 17.15-18.30

Superspringerne er holdet for dig der elsker at lave gymnastik, springe og lave seje moves til fed musik. Vi arbejder med de grundlæggende øvelser indenfor gymnastik og skal bl.a. arbejde med araberspring, flikflak, kraftspring og salto. Der bliver sved på panden og grin med vennerne. Vi forventer at deltage i DGI’s forårsopvisning i Hammel og slutter sæsonen af med vores lokale opvisning i foreningen. Der skal forventes en udgift til opvisningstøj på 150-300 kr.
Instruktører: Zia og Emilie H.

Hip Hop Crew 0.-1. Klasse, Onsdag kl. 16.00-16.55

Er du klar til fed musik, seje moves og masser af danseglæde?
På Hip Hop Crew danser vi hiphop og street, lærer sjove koreografier og udforsker dans gennem leg og bevægelse. Vi skaber et trygt fællesskab med plads til både grin, hygge og masser af energi.
Holdet er for alle niveauer, så alle kan være med – uanset om du har danset før eller skal prøve det for første gang. 🔥
Instruktør: Silje E.

Starkids, 1. - 3. klasse torsdag kl. 16.00-16.55

Hvis du ikke kan sidde stille derhjemme og danser rundt i stedet, eller bare vil prøve noget nyt, så er Starkids noget for dig. Vi vil lære nogle danse til flere forskellige sange, som vi skal optræde med til opvisningen i slutningen af sæsonen. Vi har fokus på at lære dans at kende og bruge kroppen, samtidig med at vi leger og har det sjovt, og at der skal være plads til alle. Hver undervisningsgang vil bestå af et mix af opvarmning, leg og læring af en smule koreografi. Det er et hold uden redskaber og uden forældre i salen, og der vil være en ekstra udgift til opvisningstøj.
Instruktør: Maria Ø

12/06/2026

Så er det tid til præsentation af vores puslingehold. Disse hold er uden forældre i salen i aldersgruppen 3-6 år:

Turbo Troldene 4-6 år (uden forældre), Mandag 17.00-17.55:
Vi skal vi lege, bevæge os, synge og danse og have det sjovt med gymnastik
Vi hopper, triller, balancerer, klatrer og laver små redskabsbaner, hvor vi udvikler motorik, kropsforståelse og selvtillid gennem leg og bevægelse.Børnegymnastik 4–6 år
Instruktør: Maria/Merle

Stjerneskuddene 4-6 år (uden forældre), Tirsdag kl. 16.30-17.25:
På dette hold er der fokus på leg, bevægelse, og samarbejde. Vi øver grundlæggende færdigheder som rytmik, balance, vejrmøller, håndstand og akrobatik, gennem sjove og udfordrende aktiviteter. Fællesskab, tryghed samt børnenes interesser og motivation er i centrum, så alle kan udvikle sig i eget tempo og få gode oplevelser med bevægelse.
Instruktører: Malene og Toril

Abeunger 3-5 år (uden forældre), Onsdag 17.00-17.55:
Vil du hoppe og springe, dreje og hænge. Få stærke arme og en masse varme. Lære grundmotorik til salto og flik. Vi danser og vi fjoller uden mor og far. På ABEUNGER er der plads til alle, drenge og piger (3-5 år), der vil give den en skalle.
Instruktører: Louise og Klaus

TumleTigerne 3-5 år (uden forældre), Torsdag 17.00-17.55
Velkommen til TumleTigerne – et gymnastikhold for nysgerrige og energiske børn i alderen 3–5 år.
Her drager vi på eventyr som små tigre, der hopper, kryber, kravler, balancerer og klatrer gennem spændende redskabsbaner.
Holdet er uden forældre i salen, hvilket giver børnene mulighed for at udvikle selvstændighed, mod og tro på egne evner i trygge rammer sammen med instruktørerne og de andre TumleTigerne.
Kom med på eventyr, når vi slipper tigerkræfterne løs og gør gymnastiksalen til vores egen jungle!
Instruktører: Liv og Karla

09/06/2026

Det er med stor glæde, at vi nu (tak til de frivillige hænder) kan begynde at præsentere næste sæsons hold.

De første hold vi præsenterer er for de yngste børn i byen. Nemlig vores forældre/barn hold.

Læs herunder om de forskellige hold. Husk tilmeldingen åbner for sidste sæsons medlemmer den 18. juni og for nye medlemmer den 21. juni. Begge dage kl. 17.00.
_______________________________________________________
Legeløverne årgang ‘24-‘25 Mandag 16.15-17.00

Holdet er for de allermindste gymnaster, hvor man som minimum skal kunne kravle for at deltage.
Vi skal lege, synge, sanse og udfordre kroppen bla. med tumle/redskabsbane.
Da der vil være nogle, som kan gå og andre kravler, vil vi forsøge at lave differentierede øvelser/lege, hvor der er brug for det.

Instruktør: Hanne og Lea
________________________________________________________
Minimus 1-2 år, Tirsdag 16.00-16.45
Minimus er et hold for de allermindste gymnaster. Holdet er for børn, der er født i 2024 eller er født i januar-juni 2025. Barnet skal kunne gå sikkert ved tilmeldingen.
Vi skal udfordre kroppen på en redskabsbane, øve balance, lege og synge. Vi forventer, at barnet deltager med en aktivt deltagende voksen.
Instruktør: Nanna Jo
________________________________________________________
Tumletrolde 2-4 år, Onsdag 16.00-16.55

Tumletrolde er et forældre/barn hold for alle børn mellem 2-4 år. Vi skal lege, danse og springe i redskaber.

Instruktør: Lotte Dahlbom
________________________________________________________
Krudtuglerne 2-4 år, Torsdag 16.00-16.55

Velkommen til Krudtuglerne - holdet for børn med fart i fødderne og smil på læben.
På Krudtuglerne bevæger vi os gennem sjove og udfordrende redskabsbaner, hvor børnene får mulighed for at løbe, kravle, hoppe, balancere og udforske kroppens mange bevægelser. Gennem leg og bevægelse styrker vi motorik, koordination, balance og kropsbevidsthed i trygge og hyggelige rammer.
Barnet skal være ledsaget af en aktivt deltagende forælder.

Instruktør: Kristian Køppen
________________________________________________________

03/06/2026

Så er tilmeldingsdatoerne på plads. Sæt kryds i kalenderen.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Åbyhøj?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Carit Etlars Vej 31
Åbyhøj
8230

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 16:00 - 20:00
Tirsdag 16:00 - 21:00
Onsdag 16:00 - 21:00
Torsdag 16:00 - 21:00
Fredag 16:00 - 20:00