Lone Ellegaard Yoga

Lone Ellegaard Yoga

Del

Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Lone Ellegaard Yoga, Yogastudie, Trehøjevej 13, Årre.

Photos from Lone Ellegaard Yoga's post 01/06/2026

2005 var året jeg trådte første skridt på min yogalærer vej hos Lilly Julier.

Her stiftede jeg blandt andet kendskab med ”Yogaens 3 P’er”:
Practice
Patience
Perciverence

ØVELSE, TÅLMODIGHED OG UDHOLDENHED

Alle disse tre ting har været i spil, hvor jeg nu for 9 år har pakket bilen til Yogaferie på Fanø.
Øvelsen har jeg fået med tiden, men det kræver stadig tålmodighed og udholdenhed, at få plads til det hele.

Og så kan jeg endnu engang konkludere, at en Toyota Yaris er en MEGET rummelig bil 😊

22/05/2026

Stilhed på Yogaloftet …. Nu er alle holdene afsluttet for forårssæsonen. Som altid nyder jeg mine timer på loftet, og det at kunne dele yogaen med andre.

Vi starter op igen i uge 35, og omkring 1. august ved jeg, hvordan det ser ud med ledige pladser.
Jeg har dog fået et par frameldinger allerede nu, så hvis du kunne tænke dig at være med er der ledig plads på disse to hold:

MANDAGE kl. 11-13 HENSYNTAGENDE YOGA OG MEDITATION
Start: d. 24. august
Slut: d. 14. december
I alt 16 gange á 2 timer
Pris: 2220 kr (incl moms)

Vi arbejder blidt og roligt med yogaen, og retter øvelserne til, så de passer til din krop. Der er fokus på både styrke og smidighed, og mange små pauser undervejs, som giver tid til at mærke, hvad der sker i kroppen.

Vi arbejder med åndedrættet, og hvordan dette kan bruges til at skabe ro og balance i krop og sind. Hver gang afsluttes med Yoga Nidra (lang og dyb afslapning) samt siddende meditation, som giver en oplevelse af ro og harmoni. I meditationen arbejder vi både med lyd og mantra .

Dette hold henvender sig til dig, der har nogle skavanker, der skal tages hensyn til. Måske har du dårlig ryg eller gigt? Er eller har været i behandling for kræft? Måske er du ramt af stress eller depression? Været gennem hjerteoperation/sygdom? Eller noget helt andet.

Generelt lægges der stor vægt på ro i undervisningen, så alle øvelser foregår i et roligt tempo, og de små pauser undervejs er lige så vigtige, som øvelserne.

TIRSDAGE kl. 16 -18 YIN YOGA OG MEDITATION
Start: d. 25. august
Slut: d. 15. december
I alt 16 gange á 2 timer
Pris: 2220 kr (incl moms)

Yin yoga er en yogaform med stor fokus på bindevævet (kroppens hinder, sener og ledbånd). Bindevævet ”binder kroppen sammen” og ”får det hele til at glide” - væv mod væv, muskel mod muskel. Gennem lange stræk (2-10 min´s varighed) bibeholdes bindevævets smidighed og evne til at binde væske. Øvelserne er primært liggende og siddende.

Yin yoga er meget meditativ, - du sænker tempoet, og er bare stille, nærværende og trækker vejret i stillingerne. Kort sagt skaber du plads i krop og sind.

Efter øvelserne bliver du guidet igennem en Yoga Nidra (yogisk søvn), som er en dyb afslapnings teknik, der forbereder krop og sind til meditation. Stilheden fra afslapningen tages med over i en siddende meditation, som giver en oplevelse af ro og harmoni. I meditationen arbejder vi både med lyd og mantra.

Du må endelig kontakte mig, hvis du er interesseret. Er du i tvivl om, hvad der er det rigtige hold for dig, så må du gerne ringe, og vi kan tage en snak.
Jeg har også andre hold, hvor der lige nu ikke er ledige pladser, men hvor du kan komme på venteliste

Så ring eller skriv gerne til mig på 24 21 29 43

Yoga hilsner fra Lone

15/05/2026

Vil du med til yoga i naturen? Der er stadig plads til flere, så du må endeligt tilmelde dig 🌳🧘‍♀️🌞

Midsommer yoga i naturen - en gave til dig selv 🎁

For kræft- og senfølgeramte. For pårørende. For efterlevende. For grupper, der har bevaret kontakten til hinanden efter deres sygdom. Find ro i naturen nogle timer 🌿🌿

Vores midsommer yoga indbyder til at bruge sanserne:

🦗lytte til fuglene og insekterne
🌸 lægge mærke til de dufte, der ind i mellem fanges i næsen
☀ mærke solen i ansigtet eller måske vindens kølighed
🦋 betragte farver og mønstre i naturen

Kroppen udfordres anderledes i stillingerne, når underlaget er mere ujævnt end gulvet i yogalokalet, og balancen kommer ekstra meget på arbejde. 🤸‍♀️ Også åndedrættet stimuleres på en helt anden måde, når vi indånder den friske luft.

Er du nysgerrig efter at opleve yoga i naturen, og hvad det kan gøre for dig, er du velkommen 🌱

Tidspunkt: Onsdag den 17. juni kl. 10-13
Sted: Naturen omkring Marbækgård, Esbjerg V
Instruktør: Yogalærer Lone Ellegaard

Læs meget mere og tilmeld dig her https://www.cancer.dk/faa-raadgivning/kalender/2026/esbjerg/midsommer-yoga-i-naturen/

16/04/2026

Kunne du tænke dig denne fornemmelse i kroppen 🤩 vibrationer fra syngeskålene sætter væsken i dine celler i bevægelse 🎶
Der er stadig et par ledige pladser til " Yin yoga, åndedræt og klang" på lørdag d. 18. April kl. 10-12
Tilmelding på 24 21 29 43

Prisen er 250 kr

16/03/2026

YOGA, ÅNDEDRÆT OG KLANG - Lørdag d. 18. april kl. 10-12
Måske er det ikke bare så nemt, ikke at lade sig påvirke af virkeligheden omkring sig.
Hvis du ikke har samme evne, som den lille fyr på billedet, så er dette måske en dag for dig 🙂

En stund med fokus på
- at skabe plads og ro i krop og sind
- at bruge åndedrættet til at skabe ro i nervesystemet
- lade klangen skabe vibration i kroppen
- frikvarter til dig uden krav om præstation

Vi arbejder med nogle få nemme øvelser, hvor du får lov at ligge i strækket, så længe som din krop tillader det. Du tager pauser, trækker vejret, fornemmer hvad der sker i kroppen.
Så du arbejder med yogaen lige med den krop, og det sind du har

Pris: 250 kr (incl moms)
Tilmelding på 24 21 29 43

Jeg glæder mig til at dele denne oplevelse med dig
De bedste hilsner fra Lone

Photos from Lone Ellegaard Yoga's post 30/11/2025

Blidt, blødt, ro, sanselighed
Ahhh ……..
Lyst til at lukke øjnene og bare blive der
Lethed – bare gøre det
Naturlighed
Afslapning – lige væk kort øjeblik → øjeblik af lykkefølelse
Glæder mig til at dele med andre 💗

Dette var en af mine refleksioner fra yin yoga uddannelse på Bali i 2023. Så mine forventninger var høje, da jeg endnu engang landede på Bali.
Og igen fik jeg oplevelsen af, hvor skønt det er bare at lukke øjnene, lande på måtten, og lade mig føre ind i yogaens univers 🧘‍♀️❤️

Temaet denne gang var: ”Din krop, din yoga”, hvor jeg fik lov at nørde en masse anatomi og fysiologi med fokus på forskelligheder i den måde vi er skabt på, og hvordan det selvfølgelig skal give en forskellighed i måden vi laver yoga på.
At der er yoga til enhver krop, og at yogastillingerne skal tilgås ud fra en funktionel tankegang og IKKE en æstetisk. ”Du arbejder med yogaen som din krop er, og med det sind du har” – den sætning har du sikkert hørt mig sige, når du har lagt dig på måtten, lukket øjnene og ladet dig føre ind i yogaens univers
Og disse nye 50 timers yin yoga uddannelse har blot bekræftet mig i min tilgang til yoga, - at der er yoga til enhver krop. Tak til Trine Hedegaard for at dele af din store viden, det er jeg meget glad og taknemmelig for

Bali bød også på mulighed for lidt fordybelse og nye idéer til klangoplevelser – dog ingen nye syngeskåle denne gang. Det lykkedes mig at gå i en stor bue uden om de butikker, selv om det var svært🎶🔔

Bali er jo et fantastisk sted at få et afbræk i den danske efterår og vintertid med masser af dejligt lys og varme. Lækker mad og drikke, smukke omgivelser og rig mulighed for at opleve anderledes kultur og hverdagsliv.
Jeg har derfor også brugt tid på at være på udkig efter et dejligt sted ved vandet, væk fra masseturismen med mulighed for at kunne lave yoga kombineret med små udflugter og wellness/massage.
Måske du kunne have lyst til engang at rejse med mig til Bali på en dejlig varm yogaferie??🌞😎

Lige nu er jeg så landet hjemme igen, prøver at omstille mig i tid og gøre klar til at åbne YOGALOFTET i morgen. Jeg glæder mig til at møde alle mine faste yogadeltagere igen med ny inspiration og med nyt lys i pæren🤩

God december måned fra Lone🌲

Photos from DYOM Danske Yoga og Meditationslærere's post 06/09/2025

Øv, øv, øv 😢 1.1.2026 stiger prisen på yoga med 25 %

11/08/2025

ER DU USIKKER PÅ OM YOGA ER NOGET FOR DIG??
Så har du mulighed for at tilmelde dig et kortere forløb, og på den måde finde ud af, hvad yoga kan gøre for dig. Du har selvfølgelig mulighed for at forlænge dit forløb efterfølgende

● Hensyntagende yoga mandage kl. 11-13 start d. 18. august – 3 gange for 375 kr
- er holdet for dig, som har nogle skavanker, du må tage hensyn til. Her arbejder vi helt roligt og blidt med de fysiske øvelser og arbejder også med dyb afslapningsteknik (yoga nidra) samt meditation

● Yin yoga tirsdage kl. 16-18 start d. 19. august – 3 gange for 375 kr
- er holdet for dig, som gerne vil arbejde meget meditativt med yogaen. Lange, rolige stræk, som arbejder dybt i bindevævet, og skaber ro i krop og sind. Er en god yogaform, hvis du er udfordret af gamle skader eller mental uro/stress. Her arbejder vi også med dyb afslapningsteknik (yoga nidra) og meditation

● Klassisk hatha yoga mandage kl. 9.00 – 10.30 eller kl. 16.45 – 18.15 start d. 18. august – 3 gange for 300 kr
- er holdet for dig, som gerne vil lave lidt mere fysisk krævende yoga med fokus på styrke, smidighed og balance

Uanset hvilket yogahold du vælger, vil der altid være fokus på åndedrættet, og på at lade yogaen arbejde indefra. Så oplevelsen i yogaen er vigtigere, end hvordan det ser ud 😊

På YOGALOFTET har jeg alt udstyr, så du behøver ikke selv at medbringe

Har du nogle særlige ønsker i forhold til opstart og antal gange, så må du endelig ringe eller skrive. Så finder vi sammen ud af, hvad der kan passe dig🙂

Kærligst, Lone (24 21 29 43)

05/08/2025

VIL DU MED TIL YOGA I EFTERÅRET?
Jeg starter YOGALOFTET op igen i uge 34, og har få ledige pladser 🙂

🧘‍♀️ Du kan være med til yoga, uanset om du er erfaren eller aldrig har prøvet det før

🧘‍♂️ I yoga er du aldrig foran eller bagud, men er bare lige der, hvor du er

🧘 Opmærksomheden er rettet indad i forhold til, hvad der sker i kroppen, og hvordan dit åndedræt er

Opstart MANDAG d. 18. august:

kl. 9.00 – 10.30 klassisk (hatha) yoga
17 gange á 1½ time, pris: 1450 kr

kl. 11-13 hensyntagende yoga, yoga nidra og meditation
17 gange á 2 timer, pris: 1900 kr

kl. 16.45 – 18.15 klassisk (hatha) yoga
17 gange á 1½ time, pris: 1450 kr

Opstart TIRSDAG d. 19. august:

kl. 16-18 Yin yoga, yoga nidra og meditation
17 gange á 2 timer, pris: 1900 kr

kl. 18.30 – 20.00 klassisk (hatha) yoga (venteliste)
17 gange á 1½ time, pris: 1450 kr

Alle hold afslutter i uge 51

Vil du vide mere kan du læse om de forskellige hold nedenfor i kommentarfeltet.
Og du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til mig

Yogahilsner fra Lone (24 21 29 43) 🙏

Photos from Lone Ellegaard Yoga's post 23/06/2025

OBS risiko for billeder med uhyggelig god feriestemning 😊
Maj og juni har budt på dejlige Yoga- og meditationsferier i Sønderho på Fanø. Jeg har nydt disse dage sammen med skønne kvinder, som alle er indstillet på fordybelse og ro i yogarummet og i naturen. Og også bidrager til feriestemning, hygge og grin, når vi bor i Brinchhjem🌸

Flere har udtrykt taknemmelighed for det privilegie, det er at være i netop dette lille smørhul. At have brug for ro og en pause fra alt det uro tiden og verden omkring udfordrer os med💗

3 yogaferier á 3 dages varighed, i alt 30 deltagere, ca 150 boller, 90 æg, masser af frugt, kold havre/chiagrød, indkøb, indkøb, indkøb … heldigvis kun til morgenmaden, da vi får den lækreste vegetariske aftensmad leveret lige til døren. Så vi er blevet meget forkælet

Programmet for dagene byder på yoga og meditation hver morgen kl. 7.00-9.00 – hatha yoga, hvor vi får bevæget hele kroppen igennem, træner både styrke, stræk og balance. Og igen om eftermiddagen kl. 16.30-18.30 – yin yoga, hvor vi først bevæger kroppen blidt igennem med yin pulseringer, og derefter bliver i længere stræk 3-5 min ad gangen. En skøn måde at komme ud af hovedet og ned i kroppen🧘‍♀️

Jeg har igennem en længere periode selv fordybet mig i teori og praksis omkring pranayama – åndedrætstræning. Derfor har jeg prioriteret ekstra tid til åndedrætsøvelser med fokus på tungens placering i munden, vigtighed af næseånding kontra mundånding, 3D fornemmelse af åndedrættet ved hjælp af håndklæde omkring mave/lænd, sammenhæng mellem åndedræt og nervesystem, mono åndedræt, stimulering af lungemeridian mm. På det ene hold var der mange som hostede, så der brugte vi også tid på hvisledrættet🤩

Hver yogasession afslutter vi med Yoga Nidra ( ”Yogisk søvn” – dyb afslapningsteknik) og meditation. Yoga Nidra forbereder krop og sind til den efterfølgende meditation, og er en fantastisk teknik. Jeg er så taknemmelig for at have lært denne, - både til eget brug, men også til at dele med andre.
I meditationen arbejder vi både med lyd og mantra, som redskab til at stilne sindet og skabe ro. Og i år har vi desuden arbejdet med lotusblomsten som symbol på evnen til at kunne klare livets udfordringer, uanset hvad liver byder os. Altid afsluttet med et ”Om Santih, Santih, Santih – fred, fred, fred til krop, sind og sjæl🙏

Fanøs skønne natur har vi nydt både på stillevandringer langs stranden og over strandengen, når vi runder ”Hønen” og solnedgangstur til Pælebjerg🌞
Vi går altid noget af turen i stilhed, så vi har mulighed for at sanse:
Lytte til fugle, insekter, vind …
Dufte til hybenroser, strandmalurt …
Smage på salturt, strandarve …
Mærke vinden, varmen, kulden …
Se med blød opmærksomhed på farver, strukturer og mønstre, for-, mellem- og baggrund

Det er skønt at kunne forbinde sig til naturen, og den storhed der er her. Det understøtter alt det, vi arbejder med på yogamåtten i forhold til at skabe harmoni i krop, sind og sjæl

Datoer for 2026 er på plads:
Uge 23 mandag d. 1. til torsdag d. 4. juni
Uge 24 tirsdag d. 9. til fredag d. 12. juni
Uge 26 mandag d. 22. til torsdag d. 25. juni

Og jeg har allerede 26 forhåndstilmeldinger og 3 der lige skal finde ud af, hvordan deres kalender ser ud! Det tegner til at næste år bliver lige så skønt 🥰

Tænker du, en Yoga og Meditationsferie på Fanø kunne være noget for dig til næste år? Så er du velkommen til at kontakte mig, og uforpligtende forhåndstilmelde dig. I løbet af efteråret får du program og pris, og først der forpligter du dig ved at betale depositum

Skriv eller ring endelig, hvis du vil vide mere
Yogahilsner fra Lone (24 21 29 43)

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Årre?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Internet side

Adresse


Trehøjevej 13
Årre
6818