16/08/2026
Mød Jesper – manden bag Ølgod Camping 🏕️
Jesper er en dreng med benene solidt plantet i den vestjyske muld, masser af gåpåmod og en stor lyst til at skabe noget, der betyder noget for andre.
Den 1. juni 2026 overtog Jesper, sammen med Helle, forpagtningen af Ølgod Camping. Det var starten på et helt nyt kapitel – og selvom campinglivet som forpagter var nyt, var ambitionerne fra starten klare:
Ølgod Camping skal være et sted, hvor man føler sig velkommen. ❤️
Jesper er ikke typen, der gemmer sig bag et skrivebord. Du finder ham rundt omkring på pladsen, i gang med et projekt, med værktøj i hånden, bag baren, ved grillhytten eller midt i en snak med camping gæsterne.
Han elsker at bygge, skrue og skabe ting, og der må gerne være lidt benzin i blodet. Gamle biler, veteranbiler og især motorcykler fylder en del – og gerne dem med lidt personlighed og historie. 🏍️🔧
Men det vigtigste for Jesper er mennesker og fællesskab.
Derfor skal Ølgod Camping ikke bare være et sted, hvor man parkerer campingvognen og sover. Det skal være et sted med hygge, nærvær, gode oplevelser og plads til både børn og voksne.
Fredagsbar, veterantræf, fællesspisning, bålhygge, loppemarked og små spontane arrangementer er noget af det, Jesper gerne vil være med til at skabe – samtidig med at der selvfølgelig skal være plads til dem, der bare ønsker fred, ro og ferie i deres eget tempo.
Jesper beskrives nok bedst som jordnær, direkte og fuld af idéer. Når han får en idé, går der sjældent lang tid, før han forsøger at føre den ud i livet.
Og ambitionen for Ølgod Camping er egentlig ganske simpel:
At skabe en hyggelig, folkelig og levende campingplads, hvor gæster kommer som fremmede – men gerne rejser hjem med følelsen af at have været en del af fællesskabet.
🏕️ Jesper – Ølgod Camping
Camping med personlighed, hygge og plads til alle.