Indkaldelse til generalforsamling
Der afholdes generalforsamling i Høje Kolstrup B81 Fodbold
Mandag den 31. marts 2025 kl. 18.30 i Agoraen i klublokalet
Dagsorden for generalforsamlingen
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg til bestyrelsen
6. Valg af revisor
7. Evt.
Indkomne forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsesformanden Jan Bargmeyer i hænde senest 21 marts 2024 på mail [email protected]
Vel mødt
Venlig hilsen
Jan Bargmeyer
Bestyrelsesformand
Høje Kolstrup B81 - Fodbold
Velkommen til HKB81 Fodbolds facebookside. HKB81 er en fodboldklub hvor alle er velkomne.
NYHED - Resultat af ekstraordinær generalforsamling
Det kan med stor glæde og lettelse oplyses, at der ved den ekstraordinære generalforsamling den 19. august 2024 er blevet valgt fire nye bestyrelsesmedlemmer ind i HKB81 bestyrelsen. Det er fire engagerede medlemmer, der hver især kommer med hver deres kompetencer ind i bestyrelsen. Dog har de både værdierne som ordentlighed og respekt for mangfoldigheden til fælles, og derudover finder de alle lokalområdet og klubbens mission om breddefodbold for definerende for deres kandidatur. Det betyder også, at klubben kan fortsætte i dens nuværende konstruktion.
De nye bestyrelsesmedlemmer er Johnson Jogarasa, Manuela Jogarasa og Marianne Schlømer samt Jan Bargmeyer.
Efter en velafviklet ekstraordinær generalforsamling i Høje Kolstrup Boldklub 81, konstituerede bestyrelsen sig jf. vedtægterne. De nye kandidater udmærkede sig ved at besætte ⅔ af de prioriterede poster.
Jan Bargmeyer blev valgt som formand og Manuela Jogarasa blev ligeså valgt som kasserer. Derudover blev Kanthan Rasalingam valgt som næstformand. Det var en enstemmig bestyrelse, der valgte posternes besættelse.
Der skal lyde et stort tillykke og god arbejdslyst til alle.
På den nye bestyrelses vegne
Høje Kolstrup Boldklub 81
11/08/2024
TRÆNINGSTIDER EFTERÅRET 2024
Valg til bestyrelse.
I årsberetningen for HKB81 forelagt på den ordinære generalforsamling den 13. marts 2024, er HKB81 været udfordret på frivillige, selvom medlemstallet er på sit højeste niveau i mange år. Samtidig har der været afgang fra bestyrelsen udenfor de vedtægtsbestemte perioder, hvorfor klubben akut mangler bestyrelsesmedlemmer, der har interesse i breddefodbold og ønsker at skabe de bedste forudsætninger for lokalområdet Høje Kolstrup.
For at kunne varetage forpligtigelser og opgaver, er det af afgørende betydning for klubbens overlevelse, at flere frivillige aktivt deltager i bestyrelses- og lederarbejdet i klubben.
Høje Kolstrup Boldklub 81 afholder derfor ekstarordinlnær generalforsamling mandag den 19.august 2024 kl. 18.00 i mødelokalet i kælderen under Agoraen.
Formålet er at opnå en tilstrækkelig bredde i bestyrelsen og derved en robusthed, der sikrer klubbens overlevelse. Derfor opfordrer vi alle der har interesse for lokal området og fodbold, at stille op til bestyrelsen.
Dagsorden i henhold til klubbens vedtægter, er som følger
Velkomst
Valg af dirigent og protokolfører
Behandling af indkomne forslag
Valg til bestyrelse
Eventuelt
Forslag skal indsendes til bestyrelsen senest 7 dage før.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Høje Kolstrup B81 Fodbold
02/08/2024
Get2Sport Fodboldskole på Høje Kolstrup 2024.
I denne uge (31) har ca 70 børn i alderen 6 til 14 år haft nogle dejlige timer sammen på Høje Kolstrup Idrætsanlæg. Bortset fra lidt dråber fredag, så oplevede børnene noget så fantastisk som en uge med tørvejr. Der blev spillet små kampe, lavet øvelser , leget og dystet i konkurrencer.
Torsdag var der besøg af 2 spillere fra SønderjyskE Fodbold. U-17 målmanden Noah og superliga spilleren Andreas Oggesen, som begge har den ting til fælles, at de har startet deres fodboldkarriere i Høje Kolstrup B81. Noah agerede målmand i en straffesparkskonkurrence. De var begge utrolig gode til at skrive autografer, svare på spørgsmål og lade sig fotografere sammen med børnene.
Fredag var der besøg af 2 lokale byrådsmedlemmer Erik Uldall Hansen og Theis Kylling Hommeltoft samt DBU Jyllands formand Bent Clausen og Preben Astrup fra DIF Get2Sport. I forbindelse med deres besøg fik klubbens bestyrelse lejlighed til aft fortælle om de udfordringer, som vi bøvler med i hverdagen, Det har vi gjort før uden den helt store virkning, men vi håber, at der blev lyttet, så vi også i 2025 kan afvikle en fodboldskole på Høje Kolstrup. Tilslutningen viser, at behovet er der.
Fredag eftermiddag blev der uddelt diplomer, bold og præmier. Desværre måtte vi undvære det traditionelle kagebord, da kun ganske få forældre havde meldt sig til at bage en kage. Ærgerligt.
Fra klubbens side vil vi gerne sige tak til de trænere og frivillige, som brugte en uge af deres ferie på Fodboldskolen.
11/06/2024
fodboldskole på Høje Kolstrup i uge 31
Vi har stadig nogle pladser tilbage. I kan stadig nå at tilmelde jer
Kontakt Holger Jørgensen hvis der er spørgsmål
Der er ingen Bold & Bevægelse nu på søndag. Vi ses igen søndag d. 14. April.
28/03/2024
TRÆNINGSTIDER FORÅRET 2024
28/03/2024
Bold & Bevægelse holder Påskeferie de næste 2 søndage.
God påske
05/03/2024
Høje Kolstrup stævnet 2024 blev en succes 🙌
Søndag aften kunne en flok trætte ledere fra Høje Kolstrup Boldklub fodbold nikke anerkendende til hinanden. Deres forsøg på at genoptage det årlige indefodboldstævne var lykkedes til deres fulde tilfredshed. Efter mere end 20 timers fodbold havde de ca. 560 spillere fordelt på 83 hold afviklet 124 kampe . Arrangørerne har kun modtaget positiv kritik fra de deltagende klubber. Fra klubbens side vil vi gerne sige tak til de mange frivillige, som ydede en stor indsats ved dommerbordet, som dommere og i cafeteriet. I årgangene fra U5 til U8 var der en statuette til samtlige spillere. I de ældre rækker blev der kåret vindere, som er:
U9. drenge: Nr.1 Sønderborg Fremad nr.2 Haderslev FK
U10 drenge: Nr. 1 Middelfart GBK nr.2 Aabenraa BK
U10-11 Piger: Nr.1 Sønderborg Fremad nr.2 Høje Kolstrup B81
U11 drenge: Nr.1 Aabenraa BK nr. 2 Erritsø
U12-13 Piger: Nr. 1 Starup UIF nr. 2 Bov IF
HØJE KOLSTRUP STÆVNET GENOPSTÅR!
1200 mennesker forventes i Agora i weekenden!
I mere end 30 år har Høje Kolstrup Boldklub fodbold afviklet et indefodboldstævne hvert år. Der var tradition for, at det altid var 3.weekend i november. Men ved Covid 19`s entre blev det sat en stopper for det, og det har ikke været afviklet siden november 2019. Det har bestyrelsen, så besluttet at lave om på! Dog har man valgt at flytte stævnet til foråret.
Så i den kommende weekend bliver Agoraen indtaget af mere end 550 fodboldspillende børn.
Der vil blive spillet fodbold i ca. 20 timer.
Lørdag kl 8 til 19 samt søndag fra 8.30 til 17.30.
Børnene er i alderen fra 5 til 13 år og er fordelt på 83 hold. Der er mange lokale hold fra Aabenraa kommune, men også fra resten af Sønderjylland samt trekantområdet og Fyn. Så der bliver trængsel i Agoraen, hvor man forventer besøg af mere end 1200 mennesker i løbet af weekenden.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Type
Telefon
Internet side
Adresse
Nyløkke 2
Aabenraa
6200