Parasport Aalborg

Parasport Aalborg Parasport Aalborg har eksisteret siden 1972 og er landets største forening med parasport. Vi har ca. 20 forskellige idrætstilbud.

Med ca. 350 aktive medlemmer og omtrent 20 forskellige idrætstilbud kan foreningen byde på et rigt og spændende foreningsliv, hvor alle har en plads, hvad enten man dyrker idræt på motionsplan, idræt for sjov, idræt for helbredets skyld - eller eliteidræt. Som aktiv medlem af Parasport Aalborg, kan man deltage i næsten alle de idrætsgrene, man har tid og lyst til for et kontingent (enkelte idrætsgrene er undtaget). Der er idrætstilbud til næsten alle handicapgrupper og aldersgrænser har vi ingen af. Der findes mange flere idrætsgrene for personer med handicap end dem, vi tilbyder. Vi er altid klar med støtte, hjælp og opbakning til at starte nye initiativer op, såfremt der er et rimeligt antal interesserede. Eller vi kan hjælpe med at skabe kontakt til andre, der dyrker en bestemt idræts- eller sportsgren. I forbindelse med idrætterne har vi gode og dygtige instruktører og hjælpere, men i enkelte idrætsgrene kan det blive nødvendigt at have egen hjælper med, der selvfølgelig ikke skal betale kontingent. Har du brug for personlig hjælp, skal du selv have en hjælper med. I svømning har vi hjælp i omklædningsrummene og hjælpemidler, der gør det muligt for alle at komme i vandet. Indenfor andre idrætsgrene stiller vi rekvisitter til rådighed. Kom godt igang...
Ønsker du at få mere at vide om de enkelte tilbud, kan du klikke dig ind på de forskellige idrætters sider, eller kontakte Parasport Aalborg. Du kan også starte med at downloade et skema over foreningens mange tilbud, og på den måde finde lige det der passer til dig...

Vi håber, du har fået lyst til at dyrke en eller flere idrætsgrene hos os og ønsker dig held og lykke. Med sportslig hilsen
Parasport Aalborg

01/10/2026

OBS:
Der sendes i øjeblikket spam mails rundt til kontaktpersonerne i Parasport Aalborg.

Svar endelig ikke på dem!

Tak til Per!For ca. 10 år siden søgte klubben en ny leder til svømning i Gl. Lindholm. Vi stod reelt uden en ledende fig...
30/09/2026

Tak til Per!

For ca. 10 år siden søgte klubben en ny leder til svømning i Gl. Lindholm. Vi stod reelt uden en ledende figur på kanten. En der både kunne forstå og undervise vores svømmere, tale med forældrene og hjælpe de øvrige ungdomstrænere. – Det var umiddelbar en stor mundfuld – og der var ikke mange om buddet. Men det var heller ikke nødvendigt – for vi fik den helt rigtige: Per Kristensen – der på det tidspunkt var bosat i Frederikshavn. Men han havde mod på jobbet, var svømmetræner og den ledertype, vi helt sikkert kunne bruge. Og så var der endnu en kvalifikation (det er nok første gang Per har hørt det) men det, at han brugte krykker, indikerede, at der var en vis forståelse for at være handicappet.

Per kom ind og fik godt gang i Gl. Lindholm. Og han også sat gang i et godt kammeratskab både blandt svømmerne og trænerne.

Så kom Per ind i vores bestyrelse. Dejligt med en ægte foreningsmand med mange gode spørgsmål og godt humør. Men han havde jo altid travlt med 1000 andre ting. Så stor var overraskelsen, da han meldte sit kandidatur til at overtage formandsposten. Det var endnu en gang glædeligt, at Per rakte ud til klubben. Pers ledererfaring fra tidligere jobs skinnede tydeligt igennem. Der var mange nye ideer, fremtidstanker, pragmatiske løsninger og en lyst til at engagere sig i det hele. Med smil og hurtige bemærkninger arbejdede Per for 4 personer, og gik forrest. Uden for Parasport arenaen repræsenterede han os i sine egne (skøre) sportsbedrifter, som i sommers da han "lige" skulle cykle fra grænsen til Skagen. Per har uden tvivl været en inspiration for mennesker i og udenfor sportsverden.

Af Pers største projekter kan nævnes samarbejdet med Specialsport.dk og Aalborg Kommune, der skulle skaffe 250 børn med udfordringer ind i foreningslivet. Tankerne bag smittede resten af bestyrelsen, og han fik også selv søgt midler hjem til at underbygge initiativet. Dette har været et kendetegn for Per; Han havde øje for menneskene bag opgaverne og livene bag tallene. En ting har været det veludtænkte praktiske lag, men Pers unikke engagement i vores børn og unge, og netværk, har båret projektet langt. Per havde også tanker om, hvordan vi skulle udvikle klubbens organisation. Det blev desværre ikke gjort helt færdigt, men tankerne bag er forhåbentligt noget, som vi tager med os ud i fremtiden.

Vi takker Per for hans indsats for Parasport Aalborg. Du har været med til at gøre en forskel, for os, for klubben, for Nordjylland.

På bestyrelsens vegne.

Gerd Skantorp

NB! Ovenstående artikel skulle selvfølgelig have været bragt i det nyeste medlemsblad, men af en eller anden uforklarlig årsag, er den gledet ud. Vi beklager meget.

NYT MEDLEMSBLAD - OKTOBER 2026https://parasportaalborg.dk/nyt-medlemsblad-oktober-2026/I dette nummer kan du bl.a læse o...
29/09/2026

NYT MEDLEMSBLAD - OKTOBER 2026

https://parasportaalborg.dk/nyt-medlemsblad-oktober-2026/
I dette nummer kan du bl.a læse om:

• Formanden der takker af og konstitueringen af den nye bestyrelse
• Tak til vore sponsorer
• Ræsende Rollinger - Fart, Fællesskab og Store smil
• U18 - Danmarksmestre igen!
• Åbne klubmesterskaber i bordtennis
• En varm dag på heden - Super Cup i Powerchair Football
• Bare fordi - Mads Halvorsen (sejlads)
• Turen til Fårup Sommerland
• Bold på heden - en ren succés!
• 4 x 4 eventet i Randers
• Tour de Bornholm (racerunning)

Go’ læselyst!

💙 Har du lyst til at blive frivillig og gøre en forskel?Hos Specialsport hjælper vi børn og unge med særlige behov med a...
29/09/2026

💙 Har du lyst til at blive frivillig og gøre en forskel?
Hos Specialsport hjælper vi børn og unge med særlige behov med at finde vej ind i foreningslivet – og lige nu søger vi frivillige til flere forskellige opgaver i Aalborg.

⚽ Støtteven til dreng hos Aalborg Chang
Vi søger en frivillig, der kan være en tryg og stabil støtte for en dreng med særlige behov til fodbold. Du behøver ikke være fodboldtræner – det vigtigste er, at du har lyst til at støtte ham og være med til at skabe en god oplevelse.

🤸 Støtteven hos AIG Gymnastik
Vi søger en frivillig til AIG's specialhold i gymnastik. Her handler det om at være en tryg base for et barn og hjælpe træneren med de praktiske ting under træningen. Du behøver ikke have erfaring med gymnastik – bare lysten til at være med og skabe tryghed.

🎮 Personlig støtteven hos AaB Allstars Esport
Vi søger en frivillig, der kan støtte en dreng med særlige behov under esport og være med til at skabe tryghed og gode oplevelser.

🎮 Holdstøtter til AaB Allstars Esport
Vi søger også frivillige, der har lyst til at være en del af det nye esportshold for børn med særlige behov. Du behøver ikke vide en masse om esport – det vigtigste er, at du har lyst til at være med og være en tryg hånd på skulderen for børnene. 🙌

🗣️ Frivillig Sorani-tolk
Vi søger en frivillig, der kan hjælpe med at tolke mellem sorani og dansk/engelsk i forbindelse med vores samarbejde med en familie. Opgaven er fleksibel og foregår efter aftale.

❤️ Fælles for alle opgaverne: Du behøver ikke være ekspert. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel og være en tryg og stabil voksen omkring et barn eller en familie.

👉 Se alle vores ledige frivilligopgaver og læs mere her: https://frivilligjob.dk/jobs?key=&sprog=&geografi%5B%5D=100&organisation%5B%5D=110284
Kender du én, der kunne være et godt match? Så del meget gerne opslaget 🙏

Hjælper os med at drifte websitet, så grundlæggende funktioner som navigation og login fungerer som forventet. Læs mere

Bare fordiDer har været mange familier i vores forening. Vores medlemmer har været gode til at inddrage deres forældre/b...
21/09/2026

Bare fordi

Der har været mange familier i vores forening.
Vores medlemmer har været gode til at inddrage deres forældre/børn i idrætten. Men vi har heldigvis også niecer og nevøer.

Vi har i mange år (siden 1987) haft Knud Rune i vores klub – og har ham heldigvis endnu – for han kan om nogen kædes sammen med sejlads. Han var i sin tid med til at starte sejlads afdelingen op.

Og Knuds store interesse og passion til vandet har han ladet gå videre til sine 2 nevøer Mads og Andreas. Andreas er lige blevet tilknyttet sejlads som hjælper i år, mens Mads har været fast hjælper her siden 2007.

Og Mads har gjort det rigtig godt. Han udstråler glæden til sporten, er tålmodig og meget værdsat i afdelingen. Han er rigtig god til at tage imod de nye medlemmer og har også hænderne ”skruet rigtigt på”, når det gælder at rigge en båd af eller til. Så forårs- og efterårsarbejdet bliver taget seriøst.

Klubben er glad for at have en så dedikeret mand som træner/leder. Derfor er det også en stor glæde at give Mads æren af dette kvartals ”Bare fordi..”.

Gerd Skantorp

__________________________________________________________

”Bare fordi” er faktisk en titel, der kom til, fordi vi ikke kunne finde ”den rigtige” titel. Og så er ”Bare fordi” afløseren for ”Humørpokalen”, der førhen blev uddelt én gang årligt på Parasport Aalborgs generalforsamling. Nu uddeles ”Bare fordi” 4 gange årligt i forbindelse med bladudgivelse.
- Vi ønsker at sige TAK til en eller flere personer, der ofte i det stille laver et rigtig godt stykke arbejde i og for klubben. Og så ønsker vi også at skabe lidt offentlig anerkendelse for disse personer.

Del gerne! På forhånd tak for hjælpen 🙏🏼🤗
10/09/2026

Del gerne! På forhånd tak for hjælpen 🙏🏼🤗

NY KONSTITUERING AF BESTYRELSEN I PARASPORT AALBORG Kære alleI sidste uge modtog vi desværre besked om at vores formand,...
08/09/2026

NY KONSTITUERING AF BESTYRELSEN I PARASPORT AALBORG

Kære alle

I sidste uge modtog vi desværre besked om at vores formand, Per Kristensen, ønskede at stoppe d.d - både som formand og som svømmeleder på Gl. Lindholm.

Det beklager vi meget.

Per har sendt denne hilsen:

Efter 10 fantastiske og givende år i Parasport Aalborg er tiden desværre kommet til, at jeg må træde tilbage. Grundet personlige omstændigheder er det nødvendigt at stoppe før tid, selvom det ikke var sådan, jeg havde tænkt at runde min tid af i foreningen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige en kæmpe tak til alle jeg har mødt på min vej. Det gælder både udøvere, bestyrelsen, kontoret og alle de samarbejdspartnere, som udgør en del af klubbens kæmpe netværk. Det har været en fornøjelse at være en del af og i en periode at få lov til at stå i spidsen for Parasport Aalborg.”

Vi ønsker Per det bedste i fremtiden og takker for hans kæmpe store arrangement.

----------------------------------------------------------------

Bestyrelsen har været samlet for at lave en plan for det videre arbejde i klubben. Bestyrelsen skriver flg.:

Stabilitet, engagement og nye kræfter i bestyrelsen

Efter at vores tidligere formand Per har valgt at træde ud af bestyrelsen, har vi benyttet lejligheden til at konstituere bestyrelsen på ny. Det betyder, at Henrik Krone Nielsen, som hidtil har været næstformand, nu varetager posten som formand. Rasmus Storgaard er ny næstformand, mens Rikke Frejdig tiltræder som kasserer.

Vi er glade for, at vi fortsat har en fuldtallig bestyrelse. Takket være vores suppleanters engagement har vi kunnet sikre en god overgang og kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. Det betyder samtidig, at vi aktuelt ikke har nogen suppleanter.

Derfor vil vi gerne opfordre dig, der måske går med en lille suppleant eller bestyrelsesperson i maven, til at tage kontakt. Måske overvejer du at stille op til generalforsamlingen i foråret 2027, men vil gerne vide lidt mere om, hvad arbejdet indebærer? Så tag endelig fat i Gitta på kontoret eller en af bestyrelsens medlemmer. Vi fortæller gerne mere om mulighederne for at være med.

Bestyrelsen ser frem til resten af året med stor optimisme. Der er spændende ting i gang – både i Parasport Aalborg og i projektet med Hannah og Special Sport – og vi glæder os til at fortsætte det gode arbejde.

Mvh Bestyrelsen

HUSK! At artikler/tekster og fotos til næste medlemsblad skal sendes til: gerd@parasportaalborg.dk senest på søndag den ...
27/08/2026

HUSK! At artikler/tekster og fotos til næste medlemsblad skal sendes til: [email protected] senest på søndag den 30. august 😀 Bladet udkommer i starten af oktober.

Husk! Du kan stadig nå at tilmelde dig 4 x 4 eventet lørdag den 5/9, og få super fede køreture i kraftfulde firehjulstræ...
24/08/2026

Husk! Du kan stadig nå at tilmelde dig 4 x 4 eventet lørdag den 5/9, og få super fede køreture i kraftfulde firehjulstrækkere!

Arrangementet er for alle - man behøver altså ikke være medlem af Parasport Aalborg.

Tilmeldingsfristen er rykket til den 2/9 😎🤘🏻🔥

Del gerne! På forhånd tak for hjælpen 🤗
18/08/2026

Del gerne! På forhånd tak for hjælpen 🤗

Adresse

Kjellerups Torv 5, Niv. 3
Aalborg
9000

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 10:00 - 13:00
Torsdag 10:00 - 13:00

Telefon

+4598167282

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Parasport Aalborg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Parasport Aalborg:

Genveje

Del