06/04/2026
5 livredningssvømmere kvalificeret til VM i Sydafrika
Efter DM og NM i Pool har livredningsudvalget kunne udtage de første deltagere til VM-landsholdet 2026.
Opens:
- Odrich, Aarhus 1900 Svømning på baggrund af 100 tow, 100 carry, 50 carry.
- Andreas Hansen, AGF på baggrund af 200 obstacle, 200 super lifesaver, 50 carry, 100 redningsmedley.
- Signe Holst Jacobsen, Horsens Svømmeklub på baggrund af 200 obstacle, surf race (EJM #1).
Youth:
- Asta Sofia Lauridsen, Vejle Svømmeklub på baggrund af 100 tow, 100 carry, 50 carry, 100 redningsmedley, 200 superlifesaver, Oceanwoman (EJM).
- Louise Mikkelsen, Vejle Svømmeklub på baggrund af 100 rednigsmedley, 100 carry.
VM foregår i Nelson Mandela Bay, Port Elizabeth til december.
Der er mulighed for flere udtagelser til holdet i løbet af sommerens og det tidlige efterårs livredningsarrangementer.
01/04/2026
🆕 NYE TONER I BADET! 💙🎶
I Aarhus 1900 Svømning er vi glade for at gå nye veje og tænke i nye holdtyper. Vi er altid på jagt efter den gode idé, og tager gerne inspiration fra trends og alternative kilder.
Men i år mener vi nu at have ramt noget helt særligt - ja faktisk noget ganske unikt, hvis vi selv skal sige det! 😉 Hvem kender ikke følelsen af at stå i badet og nynne med til en god sang i radioen eller på streamen - de fede rytmer, det svedige beat og forsangerens sprøde stemme. Man kan bare ikke lade være med at drømme sig væk til den store scene. Til publikumsbrølet, guitarens rip 🎸 og trommernes drøm.
Og akustikken i badet er jo helt unik til at drømme sig væk i 🎧
Men hvorfor dog stå alene med dén følelse? Hvad nu hvis du kunne forene lysten til at synge i badet, med en god svømmetur?
DET KAN DU NU ❗️I Aarhus 1900 Svømning er vi utrolig stolte af at kunne præsentere danmarks allerførste A -Capella svømmekor for voksne.
Sammen med det lokale a-capella kor Local Voices har vi de seneste 3 måneder arbejdet hårdt på at få stablet dette nye svømmekor på benene.
Koret mødes to gange om ugen i baderummet på Aarhus Svømmestadion, hvor vi øver samklange og tekster. Målet er, at vi til august vil afholde Danmarks første A-Capella Baderumskoncert ❤️
Koret er tænkt som et tilbud til alle voksensvømmere. der har lysten til at synge. Du behøver ikke være erfaren sanger - Kristian Ekkokjaer, Locan Voices erfarne korleder, skal nok hjælpe med få stemmerne rettet ind gennem sangøvelser. Han har også bidraget med helt nye vejrtrækningsøvelser til svømmetræningen, særligt målrettet mellemgulv og stemmebånd.
Kristian er uddannet ved DetJyske Musikkonservatorium i Aarhus i 2020, og i sit speciale har han netop beskrevet de helt særlige ekkoegenskaber, der skabes i vådrum som bad og bruserum. Han er derfor lige så spændt som os på at bringe disse teorier ud i virkeligheden 😎
Har du lyst til at høre mere, eller har du måske endda allerede fået mod på at kaste dig ud i det, så send os en mail på [email protected], eller mød op til vores stemmetræning 1. april 2026
Vi er SÅ spændte på at starte det her op! 🙏🫶
28/03/2026
SKAL DU OGSÅ VÆRE EN DEL AF FÆLLESKABET? ☺️💙
Sæsonen er godt i gang, men det er ikke for sent at starte - vi har stadig ledige pladser!
Besøg vores hjemmeside og fin et hold, der passer lige præcis Dig! www.swomning1900.dk 🫶🏊♂️
28/03/2026
🧑🦱 NÅR SVØMNING BLIVER EN KUNSTART 💙
Vidste du at svømning også kan være kunst? Ikke? - så skulle du prøve at tage et nærmere kig på vores kunstsvømningshold
Her flyder ballet, dans og akrobatik sammen i en yndefuld blanding med svømmesporten til musikkens rytmiske pulsslag❤️ I farvestrålende og pallietprydede dragter, og med opsat hår, glider kunstsvømmerne rundt i vandet. Her handler det ikke om at være hurtig, men præcis, graciøs og udholdende - og vi er sikre på, at det lige er noget for dig 👧👦
Vi har hold fra 7 år og op, og det eneste det kræver, er, at du ikke er bange for vand, kan svømme 25m i crawl eller rygcrawl uden pause, og have hovedet under vandet 🧜♀️
👇 Skulle det være noget for dig, så kontakt os på info@svomning få en gratis prøvetime 💙
13/03/2026
Sidste weekend deltog 4 af svømmerne fra Aarhus 1900 i DM i bassinlivredning. Det blev en skøn dag fyldt med masser af flot svømning og stærke præstationer i vandet.
Der blev leveret en masse gode placeringer – både af pigerne og af Per – og det var virkelig dejligt at se alt det arbejde fra træningen blive omsat til gode løb og flotte resultater.
Vores svømmere Per Odrich bliver 3 gang dansk mester i disciplinerne 100m carry, 100m tow og 100m super lifesaving.
Vi er meget stolte af jer alle sammen. Stærkt svømmet! 🏊♀️🏊♂️
📷Kathrine Erbo Kjær
06/03/2026
🌊 OCEAN RESCUE CAMP - SIKKER SOMMER PÅ VANDET🛟
Skal dit barn have en sommer fyldt med action, vand og vigtig livredningsviden? 🌞 Aarhus 1900 Svømning inviterer i samarbejde med DGI Svømning til Ocean Rescue Camp i uge 31, hvor børn og unge lærer kystlivredning, førstehjælp og sikkerhed på og i vandet gennem sjove og spændende aktiviteter.
Vi afvikler to forskellige camps i forlængelse af hinanden:
𝗠𝗮𝗻𝗱𝗮𝗴 - 𝗢𝗻𝘀𝗱𝗮𝗴: 𝗕𝗮𝘀𝗶𝗰 𝗖𝗮𝗺𝗽. For dig, der er ny i livredning, men som har gåpåmod og lyst til at prøve noget nyt med venner og nye kammerater.
𝗧𝗼𝗿𝘀𝗱𝗮𝗴 𝗼𝗴 𝗙𝗿𝗲𝗱𝗮𝗴: 𝗔𝗱𝘃𝗮𝗻𝗰𝗲𝗱 𝗖𝗮𝗺𝗽. For den øvede svømmer, der har prøvet ORC før, eller som er erfaren i vand. Her lærer du avanceret livredning, førstehjælp og møder helt nye udfordringer!
De to camps er for alle børn og unge mellem 8-17 år, der vil have en aktiv og lærerig sommer ved vandet! 🌟 Tilmeld jer allerede nu, og få en uforglemmelig oplevelse!
📲 Læs mere og tilmeld jer her:
DGI | Ocean Rescue Camp basic - Den Permanente - Uge 31.
https://www.dgi.dk/arrangementer/202601756004
DGI | Ocean Rescue Camp Advanced - Den Permanente - Uge 31.
https://www.dgi.dk/arrangementer/202601756005
26/02/2026
DGI 3. holdturneringsstævne – en stærk weekend.
I weekenden deltog vores konkurrence- og talentsvømmere i DGI 3. holdturneringsstævne, og det blev en weekend med mange flotte præstationer.
Vores seniorsvømmer Per leverede weekendens bedste præstation med en stærk 50 m butterfly i tiden 26.23.
Stort tillykke med det flotte løb.
Derudover havde vi mange gode indsatser på tværs af holdet. Flere svømmere fik afprøvet nye løb, og der blev sat en masse personlige rekorder.
Det er særligt positivt at se modet til at udfordre sig selv og den udvikling, der sker i hele gruppen.
Trænerteamet er meget stolte af indsatsen, sammenholdet og den måde, svømmerne repræsenterede klubben på.
26/01/2026
🆕 NYT HOLD - VANDTILVÆNNING FOR VOKSNE 🐟
Hvis du gerne vil lære at svømme, men endnu ikke føler dig tryg i vandet, så har vi nu oprettet et helt særligt nyt hold for dig - nemlig vores vandskræk for voksne 💙. Her er der fuldt fokus på at tage tingene stille og roligt i dit tempo. Undervisningen foregår i et lille, roligt bassin med lavt vand (0,4 - 1,4m) og med en meget lille holdstørrelse 🧑🧑🧒🧒
Det gør at vi kan tilbyde en meget mere individualiseret undervisning end på vores andre hold 😊👍
ℹ️ Har du lyst til at høre mere, så klik dig ind på vores hjemmeside for at læse mere, eller kontakt os på [email protected] for tilbud om prøvetime.
Vi glæder os meget til at se dig i vandet! 💙😊
24/01/2026
LET THE FUN BEGIN! ⏱️🎯
Voksensvøming er meget mere end banesvømning 🏊 Det er nemlig også sammenhold, fællesskab og hygge. Så her til aften har vores voksensvømmere sat hinanden stævne til en omgang dart, spisning og social hygge 😊
Og vi har bestemt også plads til dig - så kom og mærk styrken af træning i fællesskab! 🥰
07/01/2026
🧑🦱 ER DIT BARN KLAR TIL AT HOPPE I VANDET? 💦
Vi har netop taget hul på forårsæsonen, og vi har stadig ledige pladser ✅ Så hvis dit barn skal lære at svømme, så tilbyder vi lige nu gratis og uforpligtende prøvetimer på vores børnehold. I er også meget velkomne til at tage en kammerat med i hånden!👫💙
👇 Læs mere om vores uforpligtende prøvetimer i kommentarfeltet herunder, og find det hold, der passer jer bedst! 💙
04/01/2026
𝗣𝗨𝗟𝗦𝗘𝗡 𝗢𝗣 𝗧𝗜𝗟 𝗚𝗢𝗗 𝗠𝗨𝗦𝗜𝗞
Savner du en effektiv træningsform, der både er skånsom, og som giver sved på panden? 💪 Så har vi et rigtig godt bud. Prøv vores Aqua Fitness-hold bare én time - og se, om du ikke giver os ret! 😅
Vi garanterer
💙 Høj puls
💙 Masser af smil
💙 God musik
💙 Søde, entusiastiske trænere.
👉 Læs nærmere om holdet og tilmeld dig her
🌐https://svomning1900.dk/cms/ProfileMaintainEnrollment.aspx?TeamID=1988
̊panden