27/09/2026
⚽️ 𝗙𝗨𝗚𝗟𝗘𝗕𝗔𝗞𝗞𝗘𝗡 𝗢𝗟𝗗𝗕𝗢𝗬𝗦 – 𝗔𝗟𝗜𝗩𝗘 𝗔𝗡𝗗 𝗞𝗜𝗖𝗞𝗜𝗡𝗚! 🔴🔵
Fuglebakkens oldboys-afdeling har en lang og glorværdig historie bag sig.
Både i det tidligere KFUM’s Boldklub og IHF eksisterede der et godt og aktivt miljø for oldboys-fodbold, og ved klubsammenlægningen for 17 år siden fik vi samlet de to klubbers afdelinger til en fælles enhed. De bedste elementer fra begge klubkulturer fusioneredes, og gik op i en højere enhed.
🤝 FÆLLESSKAB OG KLUBFØLELSE
Klubfølelsen og kammeratskabet har altid været i højsædet, og de sportslige resultater er kommet som en naturlig følge heraf.
Afdelingen afholder gerne afslutningsfester og andre spontane arrangementer, ligesom man er klubben behjælpelig ved støtte til praktiske opgaver, samt supporter-opbakning til klubbens førstehold.
Ved klubsammenlægningen stod vi med en af Østjyllands største oldboys-afdelinger, og med stor tilslutning til den traditionelle søndags-formiddagstræning.
Fuglebakken vandt hvert år mesterskaber i Østjysk Oldboys Turnering, som nu er forankret i DBU Jyllands turnering, og som er Danmarks største turnering for oldboys-fodbold.
📅 TRÆNING HVER SØNDAG
Vi træner søndage kl. 10.00 på Højlyngen, så har du mod på at spille oldboys-fodbold hos ”de stribede”, er du velkommen til at joine os.
Man møder bare op med eget tøj og støvler. ⚽️
🏆 TO HOLD – TO RÆKKER
I denne sæson er klubben repræsenteret af to oldboyshold, henholdsvis i 55 års-rækken og 60-års-rækken.
Begge mandskaber indtager topplaceringer i deres respektive rækker og lever dermed op til de sportslige traditioner i afdelingen.
Forhåbentlig vil vi, til foråret, igen kunne spille med om pokalerne i ØOB’s finale-slutspil.
Oldboys-trupperne af i dag er en meget blandet flok, bestående af tidligere førsteholdstrænere, førsteholdsspillere, klubformænd, æresmedlemmer, ungdomsledere og lokale fodbold-entusiaster, som har tilsluttet sig og blevet en del af fællesskabet.
⚽️ 55 ÅRS-HOLDET
55 års-holdet ledes af Hamid Hansen, tidligere 1. holdspiller og holdet ser ud til at kunne hente en sikker 1. plads i efterårets turnering.
⚽️ 60 ÅRS-HOLDET
60 års-holdet som ledes af Jan Ravn, også tidligere 1. holdspiller, har også gode muligheder for en absolut topplacering.
Seneste kamp for dette hold var udebanekampen mod AGF.
🔥 5-1 PÅ AGF’S HJEMMEBANE
Som en hyldest til klubbens 1. holds triumf i september 1976, i 5-1 sejren på Århus Stadion, som tidligere er beskrevet, formåede holdet at lave nøjagtig det samme resultat.
Kampen blev spillet på AGF’s hjemmebane, slutresultat 5-1 (målscorere: Just, Just, Hvid, Iraj, Just), 4-0 ved pausen, AGF-reducering til 1-4, og samme spiller scorede de første 2 mål for ”de stribede”.