Lars Outdoors

Lars Outdoors Fiskeguide og naturnørd. På Larsoutdoors.com kan du få gratis fisketips og inspiration til dit havørredfiskeri 🐟.

Tips og inspiration på www.youtube.com/ Fiskeinstruktør, outdoor entusiast og naturnørd. Jeg deler mine fiskeeventyr, tips til at få flere fisk på krogen, ideer til at hjemmelavede agn og hvordan du vedligeholder fiskeudstyret.

20/09/2026

I weekenden har jeg haft fornøjelsen af at hjælpe med udsætning af ½-års fisk i Århus Å-systemet. 🐟

De små ørredyngel er blevet udsat for at hjælpe med at forbedre livet i åerne, og på sigt - at der bliver flere fisk til os lystfiskere. Det er en aktivitet, som er både sjov og lærerig at deltage i. 🐟🐟🐟

17/09/2026

🍂 𝐄𝐟𝐭𝐞𝐫å𝐫𝐬𝐟𝐢𝐬𝐤𝐞𝐫𝐢 𝐞𝐟𝐭𝐞𝐫 𝐡𝐚𝐯ø𝐫𝐫𝐞𝐝 – 𝐦𝐢𝐧𝐞 𝐛𝐞𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐭𝐢𝐩𝐬 𝐬𝐨𝐦 𝐟𝐢𝐬𝐤𝐞𝐠𝐮𝐢𝐝𝐞
Efteråret er personligt min favoritsæson til havørredfiskeriet. Vandet køler ned, fiskene er bomstærke, og mange af de store er kommet i flot, mørk gydedragt. Her er de ting, der kan hjælpe dig, hvis du vil have mest muligt ud af sæsonen, samt en tidligere video fra min første efterårstur:

🎣 𝐅𝐢𝐬𝐤𝐞𝐧 𝐛𝐲𝐠𝐠𝐞𝐫 𝐞𝐧𝐞𝐫𝐠𝐢 𝐟ø𝐫 𝐯𝐢𝐧𝐭𝐞𝐫𝐞𝐧
Havørreden er i gang med at opbygge fedtreserver til vinter og gydning. Det giver ofte kraftige fisk, eksplosive hug og aggressiv jagt efter agnen. Den skal bruge sine fedtreserver, for når den svømmer op i åen, så holder den op med at indtage føde.

🐟 𝐌𝐲𝐭𝐞𝐧 𝐨𝐦 "𝐚𝐥𝐥𝐞 𝐟𝐢𝐬𝐤 𝐠å𝐫 𝐦𝐨𝐝 å𝐞𝐫𝐧𝐞"
Mange tror, at når kalenderen siger september-oktober, er alle fisk på vej mod åerne og stopper med at spise. Det er en halv sandhed! Der findes typisk tre typer fisk om efteråret:
• Fisk der stadig fouragerer aktivt i havet – grønlændere (ikke gydemodne havørreder) og overspringere
• Fisk på vej mod vandløb – de tager stadig agn, men mindre aggressivt
• Fisk tæt på gydning – svære at lokke, men ofte de største

⏰ 𝐃𝐮 𝐤𝐚𝐧 𝐟𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐝𝐚𝐠𝐞𝐧
Når vandet bevæger sig ned gennem ca. 12 - 8 °C ændres havørredens adfærd sig gradvist, fordi den reagerer på de faldende vandtemperaturer. Modsat sommeren, hvor det bedste fiskeri ofte er i ydertimerne - med mindre du finder dybt kystnært vand og strømbælter - kan efterårsfiskeri være godt hele dagen. Overskyet vejr kan endda være en fordel.

📍 𝐇𝐯𝐨𝐫 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐝𝐮 𝐥𝐞𝐝𝐞?
• Fjorde og inderkyster
• Lavvandede fjorde med blød bund: Denne bliver ofte overset, men den bløde bund er lige nu fyldt med kutlinger, børsteorme, sandorme og rejer. Her kan havørreden være overalt – ikke kun over mørk bund
• Kyststrækninger nær åudløb (husk fredningszonerne og halvårsfredningen)
• Tidevandsrender mellem åben kyst og fjorde

🐟 𝐓𝐢𝐩𝐬 𝐭𝐢𝐥 𝐝𝐢𝐭 𝐞𝐟𝐭𝐞𝐫å𝐫𝐬𝐟𝐢𝐬𝐤𝐞𝐫𝐢
Er du spinnefisker kan det klart betale sig at fiske med ophængerflue - f.eks. kobberbassen her i efteråret, eller evt. bombarda med to fluer på. Sæt en stor flue bagerst til at tiltrække fiskene og en lille en forrest.
Når jeg fisker med ophængerflue, så tager havørreden fluen 95% af gangene, selv om det måske er blinket de ser først. Sæt fluen på i en tyk ca. 10cm lang 0.30 line og lad den hænge løst i en Rapalaknude – omkring 50cm op fra blinket eller den første flue. Det er vigtigt at have kontakt til fluen hele tiden (stram line).

Det kan også betale sig at fiske med lidt mindre blink end om sommeren, og gerne med lidt stærkere farver, som jeg viser i videoen.

⚠️ 𝐃𝐞 𝐤𝐥𝐚𝐬𝐬𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐟𝐞𝐣𝐥
• Kun fiske i det dybe vand – langt fra land
• Kun at fiske ved åudløb
• Ignorere fisk, der stadig fouragerer i havet (blankfiskene)
• Give op, når fisken ignorerer agnen. Skift i stedet til noget helt andet (småt til stort / blink til flue), giv fiskene en pause og prøv så igen
• Ignorere det lave vand

Nøglen er at forstå, hvor i processen havørreden befinder sig – for der er masser af aggressive og sultne fisk derude! 💪

𝐏𝐒.
Alt det jeg har lært fra at guide ved kysten og åen, deler jeg gratis i mit nyhedsbrev. Der går jeg i dybden med taktik, læsning af vandet og de fejl jeg selv har lavet undervejs (og der er nok af dem).

Et par eksempler på hvad du går glip af, hvis du ikke allerede læser med:
🍽 Hvorfor havørreden ikke æder konstant – og hvordan du så får den til at hugge?
⌛ Ti-sekunders tricket, der redder dine fisk
🎣 Hvordan du planlægger dine fisketure efter forholdene

Det er gratis og kommer direkte i din indbakke. Du kan melde dig fra igen med ét klik, hvis det ikke er noget for dig.

Tilmeld dig via linket i kommentaren

13/09/2026

Man skal aldrig undervurdere en aggressivt indspinnet wobler over høllet i åen. Denne hanfisk indhalerede praktisk talt en lille Countdown Wobler, så den kom med hjem 🎣🐟

Husk at jeg deler alle mine fisketips til åen- og kystens havørreder i mit (reklamefrie) nyhedsbrev. Info i kommentaren 📧

Fiskelodgen er booket og grejet er klar til en hel weekend ved en af danmarks bedste havørredåer 🐟🎣🌲Hvad  er dit foretru...
08/09/2026

Fiskelodgen er booket og grejet er klar til en hel weekend ved en af danmarks bedste havørredåer 🐟🎣🌲

Hvad er dit foretrukne våben til åens havørreder?

04/09/2026

Alene dette eksempel burde være nok til at alle lystfiskere melder sig ind i Dansk Sportsfiskerforbund. TAK for at I tager kampen for os alle 🐟🐟🐟

Der er noget, jeg tror rigtig mange lystfiskere misforstår — mig selv inklusive, i mange år."Fisk ved aftagende vand, så...
31/08/2026

Der er noget, jeg tror rigtig mange lystfiskere misforstår — mig selv inklusive, i mange år.

"Fisk ved aftagende vand, så er havørreden altid aktiv." Du har sikkert hørt det før. Men ved du egentlig hvorfor det ofte virker?

Rigtigt meget af det jeg ved fra at guide ved kysten og åen, deler jeg faktisk i mit nyhedsbrev. Der går jeg mere i dybden med taktik, læsning af vandet og de fejl jeg selv har lavet undervejs (og der er nok af dem).

Et par eksempler på hvad du går glip af, hvis du ikke allerede læser med:
🌊 Hvorfor "fisk ved aftagende vand" kun er en halv sandhed – og hvad du skal kigge efter i stedet
🐟 "Sådan læser du kysten — tænk som en havørred"
🎣 Hvorfor havørreden ofte laver... ingenting (og hvad det betyder for dit fiskeri)

Nyhedsbrevet er gratis og reklamefrit og det kommer direkte i din indbakke. Du kan melde dig fra igen med ét klik, hvis det ikke er noget for dig.

Tilmeld dig via linket i kommentaren 👇

I DAG og i morgen er blandt de bedste dage i hele sæsonen til at fange store havørred i åen. Seriøst.Alt spiller sammen ...
30/08/2026

I DAG og i morgen er blandt de bedste dage i hele sæsonen til at fange store havørred i åen. Seriøst.

Alt spiller sammen lige nu:
🎣 Trækningen mod gydesæsonen er i gang
🌧️ Vejret (meget regn efter lang tørke tiltrækker nye ørreder)
🐟 Tusinder af nye havørreder er svømmet op i nat
☁️ Overskyet – ingen sol til at skræmme fiskene
📈 Høj vandstand giver nye skjulesteder
💨 Masser af ilt i vandet pga. regnen
🐟 Fiskene er aggresive og slås om de nye standpladser

Der findes ikke mange dage om året hvor alt stemmer sådan her. Få støvlerne på og kom afsted 🎣

12/08/2026

Fiskesæsonen i åen bliver kun bedre, efterhånden som flere havørreder svømmer op. Derfor har jeg gravet denne video frem fra arkivet – min allerførste tur med kamera på, faktisk et par år gammel efterhånden 🎣.

Lidt utraditionelt for mig indeholder videoen ingen tips. Men den viser, hvordan planlægning, forhold (og held) kan spille sammen til den perfekte fisketur. To timers ved åen gav 5 store havørreder på mellem 2 og 3 kg, og lige så mange mistede.

Hvis du gerne vil lære mere om, hvordan du selv kan planlægge dig til bedre fisketure i å og ved kyst – helt gratis – så tilmeld dig mit nyhedsbrev. Her deler jeg mine bedste erfaringer som fiskeguide.

Mere info i kommentarfeltet nedenfor 👇

Hvordan er jeres sæson ved åen i år?

🌡️ 𝐓𝐞𝐦𝐩𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐬𝐭𝐫𝐞𝐬𝐬Se lige dagens havtemperaturkort fra FCOO. Store dele af de danske farvande ligger nu over 18 grader ...
22/07/2026

🌡️ 𝐓𝐞𝐦𝐩𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐬𝐭𝐫𝐞𝐬𝐬
Se lige dagens havtemperaturkort fra FCOO. Store dele af de danske farvande ligger nu over 18 grader – og for havørreden er det ikke bare et tal. Det er en fysiologisk belastning.

Havørreden er vekselvarm. Dens stofskifte følger vandtemperaturen – i modsætning til os selv. De temperaturintervaller for havørreden vi ofte taler om – optimal omkring ca. 7-15 grader, aktiv i 4-18 grader – er baseret på observation og erfaring, ikke en eksakt videnskab. Den enkelte fisk kan godt afvige, og der er stadig gætværk indblandet. Men tendensen er tydelig: jo varmere vandet bliver over den øvre grænse, jo mere stresset bliver fisken.

Årsagen er ilt. Varmere vand kan simpelthen indeholde mindre ilt, og ved høje temperaturer bliver iltindholdet kritisk lavt. Fisken bruger mere energi på bare at klare sig, samtidig med at den har mindre ilt til rådighed. Resultatet er en fisk der minimerer sin aktivitet i dagstimerne – den overlever, men jager kun i de køligste timer på døgnet. Det er derfor fiskeriet ved kysten typisk "lukker ned" midt på sommeren, selvom fiskene stadig er der.

Skal du alligevel ved kysten:

🎣 Fisk gerne tidlig morgen eller sen aften/nat, hvor vandet er køligst
🎣 Søg mod strømudsatte rev, klintekyster og dybere vand – der er der mest ilt. Flere af disse steder kan også fiske fint om dagen
🎣 Undgå stille, lavvandede og solvarmede områder midt på dagen. Jeg fisker f.eks. slet ikke bugter og vige om sommeren
🎣 Vær ekstra varsom ved genudsætning – en stresset fisk i varmt vand har markant lavere overlevelsesrate efter fighten

𝐌𝐞𝐧 𝐦𝐢𝐭 𝐛𝐞𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐫å𝐝 𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐧𝐮: 𝐭𝐚𝐠 𝐧𝐞𝐝 𝐭𝐢𝐥 å𝐞𝐧 𝐢 𝐬𝐭𝐞𝐝𝐞𝐭.

Sæsonen for åfiskeriet er i fuld gang, og rindende vand håndterer varmen langt bedre end kysten – strømmen holder ilten oppe, og mange åer nyder godt af koldere tilløb. Så mens kystfiskeriet kæmper med sommervarmen, er åen ofte det sted hvor du stadig kan få en god fisketur uden at belaste fiskene unødigt. Men vær opmærksom på fiskebegrænsninger i åerne. Nogle af lakseåerne er p.t. lukket pga. de høje temperaturer.

𝐄𝐭 𝐭𝐢𝐩:
Kort som FCOO indeholder ikke direkte målinger, men beregnede prognoser fra computermodeller (f.eks. GETM: General Estuarine Transport Model). Det giver et godt overordnet billede, men ikke præcise lokale data. De faktiske lokale temperaturer kan svinge en del fra modellen og netop derfor har jeg altid et vandtermometer med på mine fisketure.

Vil du have dybdegående tips til at fange havørreder ved kyst og å? Tilmeld dig mit gratis og reklamefri nyhedsbrev. Link i kommentaren.

Adresse

Aarhus

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lars Outdoors sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del