03/05/2026
"I dag føles det, som om min krop og mit sind arbejder sammen i stedet for imod hinanden."
Efter lang tids kamp med krop og spisning, fandt jeg endelig den rette hjælp hos Bevidste valg. Hvor jeg tidligere ikke følte mig mødt ved psykologhjælp, gav kombinationen af sundhedsfaglig viden og coaching mig vejen ud af de forstyrrede mønstre.
Hvad jeg har opnået:
✨ Et respektfuldt og selvkærligt forhold til min krop.
✨ Mere energi, madro og spontanitet i hverdagen.
✨ Fysisk bedring (normaliserede blodprøver + menstruation tilbage).
✨ En forståelse af, at min værdi ikke defineres af, hvordan jeg ser ud.
Jeg har lært at arbejde med min krop, ikke imod den. Jeg har trænet at give slip på perfektionisme og sort/hvid-tænkning – og jeg oplever en enorm frihed i at have et mere neutralt forhold til mad og krop.
At hele kræver tid, men det er muligt. Hilsen en 22-årig elitedanser, der i dag ser en smuk krop som en sund og velfungerende krop ✨
13/03/2026
Spiser du nok til at præstere optimalt? Rigtig mange aktive/sportsfolk får ikke næret kroppen tilstrækkeligt (bevidst som ubevidst) og oplever derfor mange symptomer på, at kroppen ikke fungerer optimalt. Det er der heldigvis råd for - og en vej ud af, men kræver i første omgang en vågenhed omkring symptomerne.
03/03/2026
En skøn ung cykelrytter har været forbi Bevidste valg. Caroline fortæller hvad hun har lært på bare 3 sessioner:
Jeg blev henvist til Bevidste valg via Team Danmark. Det startede som et ønske om at optimere min præstation, men også fordi jeg havde brug for mere ro omkring mad og krop. Forløbet har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg har fået et sundere og mere afslappet forhold til mad, og det fylder ikke længere negativt i min hverdag. I stedet føler jeg mig stærkere både fysisk og mentalt. Og jeg bruger mindre energi på bekymringer og mere energi på min træning og udvikling.
Den vigtigste læring for mig har været, at præstation ikke handler om at være så let som muligt, men om at være stærk, have energi og turde stole på processen. Mad er ikke noget, man skal være bange for det er brændstof. Caroline 17 år, cykelrytter.
26/02/2026
Hej! Jeg er tilbage efter 5 års pause på SoMe. Pausen blev lidt længere end forventet 😅. Håber at du vil finde mig - og følge mig på Instagram, hvor jeg vil være aktiv på 'Bevidste valg'. Her vil jeg poste opslag, som handler om at spise tilstrækkeligt og balanceret - med den aktive som målgruppe. Dvs. agere modpol til de mange (flotte) energi-, kulhydrat- og fedtfattige billeder og opslag, som ofte leder til problematisk lav energi-tilgængelighed eller til ernæringsmæssige mangler.
23/12/2020
Bevidste valg er godt tilbage fra barsel - og vil ønske alle, nye som gamle kunder, en glædelig jul og et lykkebringende 2021 🎄🎅🏻
02/06/2020
Der findes så mange myter om spiseforstyrrelser. I anledningen af “World Eating Disorder Day” den 2.6 er her 9 sandheder om spiseforstyrrelser
The Nine Truths About Eating Disorders from the cast of "To the Bone"
The Nine Truths About Eating Disorders via the cast and crew of the movie To The Bone in honor of World Eating Disorders Action Day. www.worldeating...
01/06/2020
Hvordan har de kongelige balletdansere håndteret Corona-krisen?
Da Danmark lukkede ned, trænede balletdanserne videre derhjemme
Hvad gør man, når man normalt bruger kroppen højintenst i op til otte timer om dagen, og man pludselig ikke længere har adgang til træningslokalerne. Berlingskes fotograf Søren Bidstrup har fulgt balletdanserne fra Det Kongelige Teater, der træner hjemme under coronanedlukningen.
19/05/2020
Certificeret ACT-coach i dag 🇩🇰🎉 Super god 1-årig uddannelse der udbydes af Rikke Kjeldgaard fra “ACT-Danmark” samt Peter Merved fra “Solvation”.
ACT står for Acceptance and Commitment Therapy. En tilgang til coaching, hvor der arbejdes med psykologisk fleksibilitet. En tilgang som Bevidste valg længe har benyttet, men nu har fået “papir” på 💪
Mindowl har lavet en flot illustration, som fint beskriver hvad psykologisk fleksibilitet handler om.
18/05/2020
Bevidste valg har været lidt sløj til at lave opslag på det seneste. Det skyldes at virksomheden har haft hænderne fulde med denne lille fyrs ankomst til verden. Bevidste valg holder barselsorlov frem til 24.11.20.
Formentlig rykkes konsultationen fra København K til privatadresse i Risby, nord for Albertslund efter barslen (eller andet sted på Vestegnen). Mere om dette i september 2020.
20/12/2019
Så er det blevet 20. december - endnu et år er ved at nå sin ende. Bevidste valg vil gerne ønske alle, nye som gamle, kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul samt et berigende år 2020.
Bevidste valg har nu eksisteret i lidt mere end 3 år og har fundet sine specialer: 1. Sportsernæring og 2. Spiseforstyrrelser (i sport).
I 2019 har jeg; Christina, investeret en del i at forfine mine coaching- og mindfulness-kompetencer med uddannelsen til “ACT-Coach” via et 1-årigt uddannelsesforløb hos ACTDanmark.dk. Et givtigt forløb som afsluttes i marts/april 2020 - og kompetencer som er særlig brugbare i forhold til at arbejde med udfordrende (spise-)vaner.
2020 byder med al sandsynlighed på et nyt design/mere info på hjemmesiden - og endnu større; Nyt liv; Jeg er gravid og venter en lille dreng til marts 2020. Jeg går dermed på barsel pr 11.2.20. Bevidste valg “pauser” dermed virksomheden - og forventer at komme tilbage med nyt liv og energi i efteråret 2020.
Mange jule- og nytårshilsner,
Christina
Bevidste valg