10/06/2026
I dag fortsatte vi med at bygge Insekthotel, og denne gang brugte vi teglsten, blade, bark, hundehår og andre gode ting
Velkommen til spejdergruppen i Albertslund, som holder til på den gamle Roskilde Kro! Se mere på vores hjemmeside.
Siden 1970 har Albertslundspejderne skabt sjove og udfordrende aktiviteter for børn og unge i alle aldre. Med Vestskoven i baghaven og både å og sø mindre end 5 minutter væk, holder vi ugentlige møder med fokus på natur og friluftsliv, fællesskab og venner og ansvar og personlig udvikling.
10/06/2026
I dag fortsatte vi med at bygge Insekthotel, og denne gang brugte vi teglsten, blade, bark, hundehår og andre gode ting
31/05/2026
Familiespejderne fra Albertslundspejderne var i weekenden på sheltertur til shelterpladsen ved Nyord på Møn. En lille naturperle på vandreruten Camønoen med frisk luft og mulighed for at boltre sig.
Efter frokost pakkede vi fiskenet og vandkikkerter og tog til Nyord for at lave en vandundersøgelse. Ud over et par afskårne hornfiskehoveder fandt vi ikke så meget, men det vigtigste var blot også at have det sjovt, mens vi fiskede.
Som alle de andre turister skulle vi også se Nyord. Vi fik set kirken, fik en is og så også verdens mindste museum om det lokale lodsarbejde.
Tilbage i lejren stod den på vegetargryderet. Det smagte dejligt og alle blev mætte. Desserten stod på arme riddere. Her smuttede fotografen, men nyd billederne her fra den første dag.
20/05/2026
Albertslundspejderne inviterede i dag til fælles sæbekassebilløb. Nabogruppen Wagandoo fra Taastrup deltog med en flok friske spejdere.
De ældste spejdere tog ruten på 2,5 km, mens de yngre spejdere tog en lidt kortere tur. Mod slutningen kom der regn, men det kunne ikke slå humøret ud.
Efter strabadserne var der varm suppe at varme sig på, inden hygge om bålet og præmieoverraskelse.
Tak for en dejlig aften.
22/04/2026
Til dagens familiespejdermøde gik vi i skoven og samlede ramsløg til en ramsløgspesto. Snobrød og pesto er dejlig spejdermad.