27/09/2026
❤️🤍 Stor tak til vores frivillige 🤍❤️
I forbindelse med National Frivillighedsuge her i uge 39 vil vi gerne sige tak til vores fantastiske ildsjæle, der hver uge lægger deres tid og kræfter i AIF Fodbold 🙌
I samarbejde med DBU Sjælland har vil derfor valgt at hylde en nogle af vores fantastiske frivillige her i klubben ⚽️
Kim Kammer har været frivillig i AIF i hele 18 år og har i den tid både været ungdomstræner, bestyrelsesmedlem, webmaster, holdleder, banefordeler og meget meget andet. I dag er han både holdleder for 3. Herresenior, træner for Fodbold Fitness og Motionsbold samt løfter en masse administrative opgaver 🙏
Lone Frisgaard har ligeledes været en del af klubben i et utal af år som frivillig. Hun har både været bestyrelsesmedlem, været en del af AIF Cup-styregruppen og hjælper i dag til med stort og småt, hvor hun især gør en stor indsats for vores 1. Herresenior, hvor hun vasker tøj og står i boden på Albert Park. Men hun er også at finde ved indgangen til hjemmekampene i Futsalligaen og som hjælper til mange af vores arrangementer i klubben ❤️🔥
Mikkel Schomacker, Anders Dircksen og Nezir Jonuzi er en stor del af vores pigeafdeling, hvor de træner vores ældste piger. Tilsammen har lagt vanvittig mange timer for pigerne i klubben og er en stor del af, at vi i dag har en masse piger, som spiller fodbold i klubben, og både et U16 samt U19 hold i Øst 1. Men de er også gode til at støtte op om resten af klubben, når andre skal bruge en hånd. De kan nærmest dagligt findes på træningsbanerne eller til kamp med vores U14-U19 piger 💪
Og så er der Niels Ottesen, som i omtrent 10 år har været en del af AIF og gennem årene været træner for mange forskellige hold. Han har også været et stort aktiv omkring vores Get2 Fodboldskole som trænerleder siden 2020. Han er et stort aktiv i vores pige- og kvindeafdeling, og er ligesom de førnævnte en stor del af, at vi har så mange piger, der spiller fodbold i AIF. I dag står han i spidsen for vores kvindesenior hold ⚽️
En kæmpe tak til jer, og til alle vores andre frivillige, som hver uge giver en hånd med i klubben. I er en kæmpe del af AIF 🔴⚪️