Danmarks Filatelist Forbund

Danmarks Filatelist Forbund

Del

Danmarks Filatelist Forbund (DFF) er en fællesskabsorganisation for frimærkesamleri med ca. 3.500 samlere i mere end 80 medlemsklubber i Danmark.

Denne Facebookside handler om at skabe et stort og tæt samarbejde og en debat om det at samle frimærker, postkort og forsendelser i Danmark. Formålet er at få så mange aspekter frem om hobbyen som muligt. Danmarks Filatelist Forbund (DFF) er en fælles organisation for frimærkeklubber og skal udbrede kendskabet til og interessen for filatelien. Det er samtidig et koordinerende organ for medlemsfore

Photos from Danmarks Filatelist Forbund's post 31/08/2026

STEMPELSEMINAR 6. FEBRUAR 2027. Så er programmet klar. Igen i 2027 bliver det et alsidigt og spændende program. Bl.a. Fredericia poststempler, udstilling af stempler og skibspost samt afrapportering fra studiegrupper. Se hele programmet på https://danfil.dk/news/stempelseminar-2027/

29/08/2026

Sig "hej" til vores nye Kalender 😃

Vi har god aktivitet på vores nye hjemmeside og udover forsiden, er den mest besøgte side lige nu vores Kalender - og det giver rigtig god mening. For mange klubber starter den nye sæson i september, og mange byttedage og andre aktiviteter ligger i efteråret.

Derfor har vi gjort os ekstra umage for at lave en kalender, som endnu bedre opfylder jeres behov. Det er nu fx blevet muligt at søge efter begivenheder eller bladre igennem hele listen, hvis man ikke lige er til den visuelle kalender. OBS: Listen ligger under selve Kalenderen, så man skal lige scrolle lidt ned på siden 😊

Husk at give os besked, hvis I også vil have netop jeres arrangement vist i vores Kalender. Send os bare en mail til [email protected]

Billedet her viser den gamle kalender til venstre og den nye til højre. Hvad synes I om den nye Kalender?

27/08/2026

Vores nye hjemmeside er nu live 🎉

Vi har glædet os, og nu er den her - den nye danfil.dk er nu tilgængelig for alle 😃

Alle medlemslogins er overført, så har du tidligere haft et login til medlemssiderne, så skal du bruge samme login.

Vi er spændte på, hvad I synes om det nye design. Derfor har vi lavet en lille "Giv feedback"-knap. Hvis I sender ris/ros/ønsker her, gemmes også hvilken side I står på, når knappen aktiveres. E-mail skal udfyldes, så vi har mulighed for at svare tilbage, hvis der skulle være et behov for det.

Den gamle hjemmeside var meget låst i designet, og vi kunne ikke selv ændre ret meget. Nu har vi selv 100% kontrol over alt, så vi kan løbende tilpasse hjemmesiden efter behov.

Vi håber, I tager godt imod vores nye hjemmeside 😊

26/08/2026

Ny hjemmeside på vej 😃

Som det helt rigtigt blev gættet, så har vi opdateret vores hjemmeside til et nyt, friskt og mere overskueligt design. Og vi kan slet ikke vente med at dele resultatet med jer, så vi skifter fra den gamle til den nye hjemmeside allerede i morgen 🎉

Der kan derfor opleves periodevis nedetid i morgen torsdag den 27. august på danfil.dk. Vi giver besked her på Facebook, så snart den nye hjemmeside er i fuld drift.

Det kan opleves, at den nye hjemmeside bliver vist, men at enkelte funktioner ikke virker, før vi har meldt den klar her. Vi skal lige have alt teknikken til at virke, og det kræver lidt mere end et enkelt klik - så vi håber på jeres tålmodighed 🙏

Så følg med her for de seneste opdateringer 😃

I ventetiden får I en lille smagsprøve på den nye forside 👇

25/08/2026

Noget nyt er på vej... ✨

I et stykke tid har vi arbejdet på højtryk i kulissen for at give jer en endnu bedre oplevelse som medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund.

Vi kan næsten ikke vente med at vise jer resultatet senere på ugen 🎉

Kan du gætte, hvad vi har brygget på? Giv dit bedste bud i kommentarfeltet! 👇

17/08/2026

DFT 2026 nr. 4 er sendt til trykkeriet.

Bladet forventes omdelt af DAO i uge 36, dvs. i perioden fra 31. august til 6. september.

Bladet kan allerede nu læses på hjemmesiden via linket (husk at det kræver medlemslogin): https://danfil.dk/tidsskrifter_category/dft/

23/07/2026

BREAKING. Alle planlagte ramme på ØPOST 2026 er nu tegnet. Tilmeldte eksponater vil fra nu af komme på venteliste. Udstillingen vil (uden at love noget) forsøge at øge antallet af rammer. Fra udstillingsudvalget siges MANGE TAK til alle jer, der har bakket op om udstillingen.

03/07/2026

NYT OM DFT REDAKTIONEN 🎉

Vi er utrolig glade for at kunne meddele, at vi har indgået en ny aftale med Torben Lethraborg om at fortsætte i rollen som redaktør på DFT. Efter et noget kaotisk forløb, som vi som forbund godt kunne have håndteret bedre, fik vi en god snak med Torben. Vi blev enige om et forbedret samarbejde, hvilket gjorde, at Torben igen kunne se sig selv i rollen som redaktør.

Den nye udgivelsesplan for DFT skal som bekendt fastlægges på repræsentantskabsmødet, men allerede nu har Torben og vi sat os sammen med de to fagredaktører, P***e Offersen og Kjeld Kluge, for at definere retningen for DFT fremadrettet. I det fremtidige setup omkring bladet vil de tre have en stor stemme i forhold til bladets retning, og vi vil sammen forsøge at gøre bladet til et endnu mere attraktivt tilbud for vores medlemmer.

Vi ønsker Torben hjerteligt velkommen tilbage og håber, I vil hjælpe ham og fagredaktørerne med masser af spændende artikler om lige netop jeres samleområde.

DE KOMMENDE UDGVELSER 📖

Der planlægges et blad i september (inden repræsentantskabsmødet) og et i november (som naturligvis afhænger af repræsentantskabets beslutning). Hvis du vil have noget med i nr. 4 til september, er der deadline den 15. juli.

Log ind - Danmarks Filatelist Forbund 02/07/2026

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2026

Sommeren er over os, men i bestyrelsen arbejder vi hårdt på at blive klar til vores kommende repræsentantskabsmøde, som afholdes søndag den 20. september 2026 i Nyborg.

På vores hjemmeside har vi lavet en ny underside, hvor I kan læse alt om det kommende møde. Siden kan blive opdateret, men allerede nu kan I læse dagsordenen med bilag.

Du finder siden her, husk at det kræver medlemslogin:

Log ind - Danmarks Filatelist Forbund    

30/06/2026

STOLTHEDEN SKAL OP – OG DEN NEGATIVE OMTALE SKAL NED! 🌟

Filatelien i Danmark drives frem af et stærkt netværk af engagerede samlere og lokale klubber. DFF er sat i verden for at støtte og styrke dette fællesskab. Men et landsforbund er kun så stærkt som de kræfter, der bakker op om det. Jo flere klubber og medlemmer vi samler, jo mere kan vi udrette for filatelien i fællesskab.

Vi har på det seneste fulgt med i de mange debattråde her på Facebook. Vi lytter, og vi deltager gerne, når det giver mening. Men det gavner simpelthen ingen at blive ved med at grave i årgamle, afsluttede sager, opfinde intriger eller køre personlige hetz. Det skaber kun dårlig stemning og fjerner fokus fra det, det hele handler om. For os i bestyrelsen handler det om at lære af fortiden, men bruge vores energi på fremtiden.

Hjælp filatelien med positiv omtale. Dette er også en opfordring til klubberne. Alle klubber vil naturligvis gerne have flere medlemmer, men de kommer ikke af sig selv, og negativ omtale får i hvert fald ikke nye samlere til at få lyst til foreningslivet. Hjælp jer selv og os alle sammen ved at tale filatelien og fællesskabet op, hver eneste gang I får chancen.

DIALOGEN SKAL KOMME FØR UDMELDELSEN 🤝

Det gør ondt på os alle, når klubber vælger at melde sig ud af DFF. Men det der bekymrer os mest er, at det ofte sker helt uden forudgående dialog. Når en udmeldelse lander som en komplet overraskelse i vores indbakke, har vi aldrig en ærlig chance for at vende udviklingen.

Ofte viser det sig nemlig, at klubbernes udfordringer bunder i emner, som vi enten allerede arbejder på, eller som vi nemt kunne have løst sammen. Vores dør står altid åben – både for nuværende, udmeldte og helt nye klubber. Vi bærer ikke nag, men vi håber, at I vil række ud og tage snakken med os, før beslutningen bliver endelig.

SOLIDARITET ER VEJEN FREM 🇩🇰

For at vi kan sikre hobbyens fremtid, bliver vi dog nødt til at løfte i flok og overholde DFF's vedtægter. Det gælder også reglen om, at alle klubbens medlemmer skal indberettes til forbundet.
Når vi alle bidrager til den fælles kasse, sikrer vi de bedste og billigste vilkår for alle i sidste ende. Det handler om ren og skær solidaritet – og det fungerer heldigvis fantastisk i mange andre foreninger, hvor man er stolte af at være en del af noget større.

Lad os flytte fokus tilbage på glæden ved frimærkerne, postkortene og posthistorien. Vi glæder os til at se jer alle sammen til et spændende og vigtigt repræsentantskabsmøde til september!

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Birkerød?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Internet side

Adresse


Blokken 88
Birkerød
3460

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 14:00
Tirsdag 09:00 - 14:00
Onsdag 09:00 - 14:00
Torsdag 09:00 - 14:00