07/09/2026
I weekenden stod den på Klubmesterskab i hulspil.
En weekend fyldt med solide præstationer og spændende resultater i vejen til finalen.
I Herrerækken var der flere overraskelser undervejs, men finalen blev en kamp imellem to favoritter. Fredrik trak det længste strå imod Juan (klubmester. Slagspil) og trak matchen i hus på 18. Hul.
I Damerækken var der to overraskelser i finalen, som stod imellem Vibeke og Phillippa.
Der blev gået mange huller og især Vibeke måtte ud i flere omspil i løbet af dagen og endte med at spille 44 huller i alt.
Phillippa, som normalt hører til i juniorafdelingen, tog en flot sejr på 4. omspilshul.
Damer:
1. Phillipa Andkjær Nielsen
2. Vibeke Jacobsen
Herrer:
1. Frederik Holck Henriksen
2. Juan Eduardo Strenitz
06/09/2026
Så er søndags KM hulspil i gang. Himmelen velsigner spillerne….
23/08/2026
⛳️ Klubmesterskab 2026 ⛳️
Kæmpe tak til alle deltagere for endnu en gang at gøre klubmesterskabet til en god begivenhed. Enkelte spillere måtte kaste håndklædet i ringen inden færdiggørelsen - det var svære betingelser med vind og regn . Og nogle tilskuere trodsede vejret og kom ud og kiggede.
Klubmestre og rækkevindere
Herrerækken: Juan Strenitz
Damerækken: Karin Bancsi
Senior Herre: Allan Gøtze
Veteran Herre: John Hansen
Veteran Damer: Karin Bancsi
Mid-age Herre: Juan Strenitz
Junior drenge: Niklas Laugesen
Junior pige: Ines G Christoffersen
Herudover var der i år nettoscore vindere også
Tillykke til
Gitte Risby Hansen
Jan Kjærulf
Otto Madsen
Ines Gorju Christoffersen
Stort tillykke 🌟 til alle vindere samt et stort tak til turneringsledelsen ved John RIISGAARD og Claus JESSING ❤️
06/08/2026
PRØV AT SPILLE BANER PÅ TRACKMAN RANGE.
Har man ikke prøvet kræfter endnu med Banerne på Trackman Range, så er der altid én god udfordring der venter.
Udover den kommende Ryder Cup bane, Adare Manor, så kan man prøve kræfter med Danish Open banen, Great Northern.
Fra Fredag den 7. August kan man også prøve kræfter med linksbanen BUDERSAND på SYLD/SILD lige syd for Rømø. En tur værd en god sommerdag.
Brøndby er fast inventar på rangen også - der kan man vælge at spille hele banen, eller for eksempel øve sig i at slå over vandet på hul 11.
30/07/2026
Vi oplever i disse dage et forbindelsesproblem på Trackman systemet. Der arbejdes på at få det op at køre igen hurtigst muligt.
23/07/2026
Spil med oplæg
Til og med den 1. september er der spil med oplæg. Læs den midlertidige lokalregel på hjemmesiden:
Lokalregler
Lokalregler Lokalregler er ikke trykt på scorekort og findes kun her og på opslagstavle i sekretariatet. Lokalregler som PDF Standard lokalregel E-5 Regler for spil på 9-hul banen Vinke/lukke igennem. Evakueringsplan ved torden under turneringer. Standard lokalregel E-12 spil fra måtter. Midlert...
22/07/2026
Dette budskab er værd at dele.
Pas på hinanden og de ansatte derude!
Vi ønsker den ansatte greenkeeper i Horsens alt det bedste!
⚠️ En vigtig opfordring om sikkerhed på banen
For et par uger siden blev en af vores dygtige greenkeepere udsat for en alvorlig skade under sit arbejde på banen.
🏌️ Greenkeeperen blev desværre ramt af en golfbold direkte i øjet.
Der er i dette tilfælde tale om en dybt ulykkelig hændelse, og det er vigtigt for os at understrege, at der ikke er tale om, at nogen har handlet uansvarligt eller bevidst tilsidesat sikkerheden.
Det var et uheld.
Vores medarbejder er fortsat sygemeldt på ubestemt tid. Skaden er alvorlig, og det må desværre forventes, at den vil få varige følger.
- Men heldigvis går det den rigtige vej fremad.
Vi ønsker ham den bedst mulige bedring.
⛳ Samtidig ønsker vi at benytte lejligheden til at minde om, at sikkerheden på golfbanen er et fælles ansvar. Greenkeeperne arbejder hver eneste dag for at skabe de bedst mulige forhold for alle, og deres arbejde foregår ofte i umiddelbar nærhed af spillet.
📢 Vi opfordrer derfor alle til altid at udvise den størst mulige agtpågivenhed.
• Vent med at slå, hvis der er medarbejdere eller andre inden for rækkevidde.
• Råb altid et højt og tydeligt "FORE", hvis der er den mindste risiko for, at en bold kan ramme andre.
⚠️ Vi håber, at alle vil tage denne opfordring til sig. Én enkelt bold kan få livsændrende konsekvenser.
Tak for jeres forståelse og hensyn.💚
12/07/2026
Én af dem, der får Brøndby Golfklub til at hænge sammen.
Der findes mennesker, som ikke gør et stort nummer ud af deres indsats. De møder bare op. De tager ansvar. De får tingene til at ske. Og de gør det, fordi de holder af fællesskabet.
Sådan en person er Rasmus Lapp Christoffersen.
Derfor er det med stor stolthed, at Brøndby Golfklub kan fortælle, at Rasmus er blevet udpeget som én af DGU/GF-Forsikrings 12 Frivillige 2026 – en af de fineste anerkendelser, en frivillig i dansk golf kan modtage. 🥇
For os i Brøndby Golfklub kommer hæderen ikke som en overraskelse.
Vi ser hver eneste dag den forskel, Rasmus gør.
Som formand for juniorudvalget, har han været en af hovedkræfterne bag udviklingen af klubbens juniorafdeling. Han arbejder målrettet for, at børn og unge ikke blot lærer at spille golf, men også oplever glæden ved at være en del af et fællesskab. Her er der plads til både ambitioner, udvikling, grin og gode oplevelser – uanset om man drømmer om turneringsgolf eller blot ønsker at være sammen med gode venner.🏌️
Samtidig har Rasmus gennem sit arbejde i bestyrelsen været med til at præge klubbens udvikling og være en stærk stemme for både medlemmerne og klubbens fremtid.
Men det, der kendetegner Rasmus mest, er måske ikke de poster, han bestrider.
Det er hans måde at være frivillig på.
Han siger sjældent nej, når der er brug for hjælp. Han tager ansvar, når noget skal løses. Han møder mennesker med et smil, engagement og en positiv energi, som smitter. Han får andre til at føle sig velkomne, og han er med til at skabe den klubånd, som gør Brøndby Golfklub til noget særligt.⛳️
Vi ved, at frivillighed ikke handler om titler. Den handler om mennesker, der vælger at bruge deres tid og energi på at gøre noget godt for andre. Rasmus er et forbillede på netop det.
Denne hæder er derfor ikke kun en anerkendelse af de mange timer, han har lagt i klubben. Den er også en anerkendelse af den forskel, han gør for børnene, de unge, medlemmerne og hele fællesskabet i Brøndby Golfklub.
Kære Rasmus.
Vi er stolte af, at du repræsenterer Brøndby Golfklub. Vi er taknemmelige for alt det, du gør – både det, alle ser, og det, der foregår bag kulisserne. Og vi glæder os over, at hele golf-Danmark nu også har fået øjnene op for den indsats, som vi har haft fornøjelsen af at opleve gennem flere år.
Rasmus, du er indbegrebet af den frivillighed, som vores klub bygger på. Du er engageret, ansvarlig og har et helt særligt hjerte både for vores juniorer, men også for klubben. Vi er utroligt stolte af, at din indsats nu bliver anerkendt på landsplan. Denne hæder er fuldt fortjent.
Et kæmpestort og varmt tillykke med udnævnelsen som én af DGU/GF-Forsikrings 12 Frivillige 2026.
Den anerkendelse er mere end fortjent.
BGK
03/07/2026
100m challenge
I dag afholdt vi 100M Challenge på hul 12. Et voldsomt blæsevejr udfordrede spillerne. Mere end 50 spillere endte med at prøve sig frem. Tættest på hullet kom Frederik (3,56m) der slog Peter med blot 4cm.
Resultaterne er nu indberettet og vi ser m vi er blandt de øverste klubber når konkurrencen lukker om 2 uger.
Tak for opbakningen!