14/08/2026
🏈 Bliv klædt på til at træne flag football!
DAFF udbyder nu for første gang et trænerkursus i flag football – for både nuværende og kommende trænere, undervisere og andre, der har lyst til at lære mere om sporten.
💻 Online over to hverdagsaftener
📅 24. august & 15. september
💰 Gratis deltagelse
🏈 Underviser: Jonas Korsgaard Christiansen, Head Coach for herrelandsholdet
👉 Læs mere og tilmeld dig via nyheden: https://www.daff.dk/flag-football-traenerkursus/
08/08/2026
🦓🦓 Flag Football Dommerkursus 🦓🦓
På onsdag afholder vi, i samarbejde med nogle af Europas bedste dommere, et gratis online dommerkursus for alle der er interesseret.
Kurset starter kl 20. Du kan tilmelde dig og finde mere information gennem link i vores bio. 🔗
03/07/2026
🏈 Tilmeldingen til Senior Flag Football 2026/2027 er nu åben!
Nu er det tid til at tilmelde jer til Senior Flag Football-turneringen 2026/2027.
📅 Tilmeldingsfrist: 9. juli 2026
Tilmeldingen foregår via Holdsport, hvor I også finder turneringen under "Ligaer og stævner".
Har I ønsker til kampfrie datoer, så husk at sende dem til [email protected] senest ved tilmeldingen.
Vi glæder os til endnu en sæson med masser af fede kampe, flotte spil og godt fællesskab på tværs af klubberne.
Vi ses på banen! 💪🏈
Læs mere her: https://www.daff.dk/tilmeld-jeres-hold-til-senior-flag-football-saesonen-2026-2027/
23/06/2026
📸 Billeder fra DM Final 6 er klar 📸
Tak for en fantastisk dag med masser af action, flotte spil og stærke præstationer på banen.
Alle billeder fra DM Final 6 er nu klar til download og fri afbenyttelse. De er ikke redigerede.
Du finder billederne her: https://dafforbund.passgallery.com/-final6-2026/gallery
23/06/2026
🔹 DAFF afprøver ny organisationsstruktur
For at skabe en mere strømlinet organisation med tydeligere ansvar og flere ressourcer til medlemsservice og klubudvikling har DAFF's bestyrelse besluttet at afprøve en ny organisationsstruktur frem mod årsmødet i november 2026.
Som led i den nye struktur er Louise Bakbøl udpeget som sekretariatsleder med ansvar for den daglige ledelse af sekretariatet. Samtidig får udviklingskonsulenterne et samlet ansvar for deres respektive sportsgrene på tværs af bredde, talent, elite, budgetter og strategiske indsatser.
Målet er enkelt: Mere tid til udvikling, mere støtte til klubberne og kortere vej fra idé til handling.
Strukturen afprøves frem til årsmødet i november 2026, hvor bestyrelsen vil evaluere erfaringerne og tage stilling til det videre forløb.
Læs hele nyheden her: https://www.daff.dk/daff-afproever-ny-organisationsstruktur/
22/06/2026
☀️🏈 I dag samlede Holstebro Dragons en flok engagerede deltagere i det gode vejr med ét fælles mål – at tage de første skridt mod et nyt flag football-hold!
Kunne du ikke være med i dag, men er nysgerrig på flag football? Så hold øje på Holstebro Dragons – der kommer flere muligheder for at være med! 💪🔥
Holstebro BlivEnDelAfHoldet 🏈🐉
21/06/2026
🏆 AMAGER DEMONS ER DANSKE MESTRE 2026 🏆
Dannebrog Bowl 2026 blev en spændende finale mellem Amager Demons og Valby Royals 1.
Efter en tæt kamp kunne Amager Demons løfte trofæet med en sejr på 34-28 og dermed sikre sig DM-guldet.
🏈 Slutresultat:
Amager Demons 34
Valby Royals 1 28
Det er samtidig andet år i træk, at Amager Demons vinder Dannebrog Bowl og kan kalde sig danske mestre.
Stort tillykke til Amager Demons med mesterskabet! 👏🏆
21/06/2026
🥉 Aarhus Tigers vinder bronze 🥉
Bronzekampen ved DM Final 6 bød på masser af point, da Aarhus Tigers og Randers Rednex tørnede sammen.
Efter en stærk indsats kunne Aarhus Tigers sikre sig bronzemedaljerne med en sejr på 47-38.
Stort tillykke til Aarhus Tigers med bronzemedaljerne ved DM 2026 👏
21/06/2026
🏈 5. pladsen går til Copenhagen Creatures 🏈
Copenhagen Creatures sikrede sig 5. pladsen ved DM Final 6 efter en sejr over Valby Royals 2.
Slutresultat:
Copenhagen Creatures 32 - 27 Valby Royals 2
Tillykke til Copenhagen Creatures med 5. pladsen ved DM Final 6 2026 👏
21/06/2026
Semifinalerne er spillet:
Royals 1 55
vs
Rednex 19
Demons 37
vs
Tigers 15
Next up: 13:45
Bronzekamp: Tigers vs Rednex
5 plads: Royals 2 vs Creatures
Dannebrog Bowl: 15:00
Royals 1 vs Demons