15/09/2026
Kære alle.
Jeg vil gerne sige et par ord, fordi vi i dag har en rigtig god anledning til at fejre og anerkende fem af vores spillere.
Vi har nemlig rigtig god grund til at være stolte i klubben. Vi har spillere, som endnu en gang har markeret sig så flot, at de skal repræsentere deres land på den internationale scene.
Jane Rasmussen skal repræsentere Danmark til både EM 50+ i Palermo og VM 50+ i Bangkok.
Kenneth Ankerdal skal med til EM 50+ i Palermo, hvor han skal trække i den danske trøje.
Allan Kehlet skal repræsentere Danmark ved VM 65+ i Bangkok.
Dennis Grünheid skal repræsentere Tyskland ved VM for 4-mandshold i München.
Og Tobias Kastfelt Bryde skal repræsentere Danmark ved ECC – European Championship of Champions.
Det er altså fem spillere, som på hver deres måde er med til at sætte vores klub på landkortet – og det synes vi selvfølgelig skal anerkendes.
Det kræver både talent, engagement og rigtig mange timer på banerne at nå dertil, hvor man skal repræsentere sit land. Og det er noget, I hver især kan være stolte af.
Vi er i hvert fald stolte af jer – og vi glæder os til at følge jer og heppe på jer, når I skal ud og kæmpe for Danmark og Tyskland.
Derfor vil vi, i Sydjysk Bowlingteam, gerne give jer en lille anerkendelse og sige et stort tillykke med udtagelserne.
Rigtig meget held og lykke til jer alle fem. Giv den gas – og kom hjem med nogle gode oplevelser, gode resultater og forhåbentlig nogle medaljer!
Stort tillykke!