07/06/2026
Vi havde i weekenden flere fra klubben til dangraduering på Bosei, i SimUu Taekwondo.
Til 1. dan var Yasmin, Eva og Aisha afsted, til 2. dan var det Malene og Søren og sidst, men ikke mindst, var Line til 4. dan og kan nu også kaldes for sabumnim!
Husk at sige tillykke med den nye grad/bælte/titel når I ser dem i klubben.
Det har de så meget fortjent 😀
14/05/2026
Tillykke til Tommy med jobbet og til Dansk Taekwondo Forbund med at få en fantastisk kapacitet til talent- og elitearbejdet.
Tommys arbejde for klubben forbliver uændret, så det er en rigtig win-win for alle :)
DTaF styrker den nationale talentudvikling
- Tommy Legind Mortensen tiltræder som National UC Chef for landets Udviklingscentre for kamp(UC).
Han bliver ansvarlig for at koordinere og harmonisere arbejdet på tværs af samtlige UC’er og sikre en ensartet national retning.
Om Tommy Mortensen:
Har mange års erfaring fra Udviklingscentret i København og går nu ind i rollen som en synlig og tillidsfuld national leder. Hans måde at lede på lægger vægt på klar kommunikation og struktur og stærkt samarbejde.
Tommy bringer, som tidligere topkæmper, erfaren instruktør og uddannelsesleder af elitetræneruddannelsen, stor erfaring, stærke værdier og et stort engagement for dansk taekwondo med ind i rollen.
Målet er at fremme talentidentifikation og udvikling på nationalt plan, samtidig med at alle føler sig hørt og inspireret til at bidrage.
Læs mere om Tommy her: https://www.taekwondo.dk/forbund/arkiv/wof/tommy/
Den Nationale UC chef har disse ansvarsområder:
✅Fungerer som kontakt- og koordineringsled mellem UC’erne, landsholdsledelsen og Talent- og Eliteudvalget (TEU) for at sikre veldefinerede og gennemsigtige udvælgelsesprocesser samt klare kommunikationslinjer.
✅Opbygger og vedligeholder en ensartet kommunikations- og kommandoimplementering på nationalt niveau.
✅ Tilpasser udviklingsforløb i UC’erne til landsholdsstandarder og behov.
✅Koordinerer regionale og nationale UC-samlinger.
✅Er med til at etablere og vedligeholde netværk og samarbejdsaftaler med UC’er.
✅Har beføjelsen til at indstille aspiranter til prøvetræninger på landsholdet.
✅Sikrer adgang til relevante data og ressourcer til UC’erne gennem relevante systemer.
✅Fungerer som UC’ernes primære kontaktperson over for landsholdsledelsen.
✅Være til stede ved udtagelsesmøder (uden stemmeret) afholdt af landsholdsledelsen og yde nødvendig støtte til landsholdet.
På forbundets vegne glæder vi os til den fortsatte udvikling af dansk kamp-taekwondo sammen med Tommy og alle vores stærke klub- og UC-miljøer 💪🔥
For yderligere info kontakt:
Murad Ahmed
Bestyrelsen // kommunikationsansvarlig
Mail: [email protected]
14/05/2026
Så der ikke lang tid til at Otto's første kamp ved EM.
Kampen kan ses via Eurovisionsport - det er gratis, men man skal oprette en profile.
https://eurovisionsport.com/en
12/05/2026
Kup-graduering i Nørrebro Taekondo klub
Dagens graduering bestod af fire hold sammenlagt 54 elever, der kom for at vise det bedste de kunne for at opnå en højere bæltegrad, hvilket de i den grad præsterede.
Gradueringen sætter også et punktum for at vi til næste vinter-dan-graduering kommer til at deltage med mere end ti aspiranter så er træningen sættes målrettet ind i det næste års tid.
Der skal lyde stort tillykke for alle bestod nemlig i dag!!
12/05/2026
Europamesterskaberne i kamp startede i dag, og Nørrebro er repræsenteret med to kæmpere, samt klub coach Steen Tiedjen.
Kaja Husby Hansen, fra det norske landshold, stiller op i -57kg. klassen, og Otto Herlev Jørgensen kæmper i -74kg. klassen.
De knap 400 deltagere ved EM, kæmper i BMW Park, i München, med torsdag som sidste dag.
Kaja kæmper på onsdag og har 21 i sin vægtklasse, og på sidstedagen er det Ottos tur, og der er 31 i hans vægtklasse.
Klubben ønsker alle held og lykke ved EM💪
05/05/2026
Så fik vi afholdt Get2sport-stævne hos Nørrebro Taekwondo, og sikke en smuk dag det blev! 🥋✨
100 glade børn, 400 flotte taekwondokampe -sådan, I er så seje!!
Denne gang havde vi også et lotteri med masser af fede præmier, sponsoreret af nogle helt fantastiske sponsorer , tusind tak til jer!
Vi har fået så meget god feedback, især at lotteriet skabte en ekstra god stemning, og at børn og unge virkelig syntes, det var sjovt.
Det var en dag fyldt med smil, fællesskab og ægte glæde 💙
Stor tak til:
Bagelicious
føtex (Mimersgade 124)
KANT kaffebar
Normal (Nørrebro Bycenter)
Byens Pølser
Konya Kebab
La belle klip
Sports store
REMA 1000 Danmark (Frederikssundsvej 5)
Waynes Coffee
BUDOXPERTEN
24/04/2026
Klubbens ungdomstalenter deltog i lørdagens Tommerup Cup, med over 430 deltagere i kamp og teknik.
Det blev til flotte præstationer og medaljer til kæmperne.
Motaz: Guld + Fighterpokal
Aimen: Guld
Ramon: Guld
Adham: Sølv
Abdullah: Bronze
Eva: Bronze
Dicte: Bronze
Ayse: Sølv
Tillykke!!!!
19/04/2026
Sidste stævne inden EM for Otto og Steen er Spanish Open, hvor de fleste af topkæmperne stiller til start inklusiv Otto :)
Med forbehold for baneskift er alle Otto's kampe her på bane 7:
https://www.youtube.com/live/NYrY8SobvgU?si=XDKjMymltxqJ05GI
15/01/2026
Uddannelsespartnere | Team Copenhagen
Team Copenhagen Eliteidrætsakademi samarbejder med otte ungdomsuddannelser: Gefion Gymnasium, HF-Centret Efterslægten, KVUC, Københavns Åbne Gymnasium, NEXT - Vibenshus Runddel, Niels Brock Handelsgymnasium, Ørestad Gymnasium og Ø10 - 10. klasse.