Københavns Badminton Klub

Københavns Badminton Klub

Del

Københavns Badminton Klub er en af landets største badmintonklubber. Alle aldre er repæsenteret, mænd og kvinder, piger og drenge, elitespillere og motionister.

Tilmeld dig prøvetræning: https://motivu.dk/klubber/762/koebenhavns-badminton-klub

17/04/2026

Så lykkedes det, for anden gang, vores 70+ hold at vinde Eliteserien for 70+ og dermed Københavnsmesterskabet.

På billedet ses Bjarne Pugholm, holdleder Vilhelm Schultz, Ole Johansen, Mikael Landgreen, Jesper Sletting Petersen, Frank Østergaard og Jens Carlsson. Derudover har Helle Roy Poulsen og Lars Clemmensen også deltaget.

Photos from Københavns Badminton Klub's post 13/04/2026

KBK-træner i 34 år, 80 år den 11. april og æresmedlem 🏸🏅🧾🇩🇰

Lørdag den 11. april fejrede vi fødselsdag for vores KBK-træner gennem 34 år Yao Chachah. Det skete ved en reception i KBK-hallens café, hvor nuværende og tidligere spillere, familie og venner var mødt talstærkt op.

Alle KBK'ere med fast gang på Krausesvej ved at Yao er en institution i KBK. Han har været træner for vores motionister og 60+ siden ca. 1992 - dvs. mindst lige så længe som vores nuværende hal på Krausesvej har stået.

Til fejringen var der taler fra spillerne på 60+, FT6 lørdagsholdet samt tidligere bestyrelsesmedlem Ole Betak. Alle kom ind på Yaos helt særlige betydning for KBK og den store professionalisme han møder sine spillere med.

For Yao er det ikke vigtigt om man er nybegynder (og måske lige skal lære reglerne først) eller har spillet i 50 år. Han stiller de samme krav til sine spillere, og har de samme ambitioner på deres vegne: Hvis man hele tiden arbejder på at forbedre sig - uanset udgangspunkt - står Yao klar til at hjælpe.

Yaos helt særlige evne til at holde styr på vores store motionisthold om lørdagen, hvor over 40 spillere ofte er i hallen, blev også fremhævet, og senest har han sammmen med 60+ stablet et nyt turneringshold på benene.

Efter de flotte taler fik en meget bevæget Yao af bestyrelsen overrakt klubbens fineste anerkendelse, nemlig beviset på at han fremover vil æresmedlem af KBK.

Til sidst tog Yao selv ordet. I en mindeværdig tale fortalte han om sin helt særlige passion for badminton og hvad vores sport kan gøre for mennesker, uanset hvor de er i livet, og han takkede for udnævnelsen til æresmedlem - noget han havde drømt om ville ske en dag.

Heldigvis sagde Yao også, at han ikke har planer om at stoppe som træner. Vi ser derfor frem til, kun et par år fra nu, at fejre KBK's 100 års fødselsdag sammen med Yao.

På bestyrelsens vegne
Emil Juhl Svendsen

24/03/2026

KBK RYKKER OP I BADMINTONLIGAEN! 🏸

Tak til alle, der mødte op mandag aften på Krausesvej, og som dermed kunne overvære øjeblikket, hvor KBK officielt spillede sig tilbage i Danmarks bedste række i holdturneringen med sejren over Aarhus AB.

Dette er endnu et stort skridt i KBK’s sportslige udvikling, hvor klubben de sidste 7 år kun har kigget opad.

Rejsen har været i gang siden 2018/19-sæsonen, hvor vores førstehold spillede en kvalifikationskamp for at undgå at nedrykning til Danmarksserien. Sidenhen har KBK været en solid 1. divisionsklub, der de sidste 5 sæsoner har været i oprykningsspillet til Badmintonligaen. Og nu er vi der!

I KBK har vi formået at skabe et konkurrencedygtigt træningsmiljø, dels gennem organisk vækst og udvikling af egne spillere, dels ved at tilføre stærke kræfter, som har deres daglige gang i klubben.
Fremgangen går igen gennem hele eliteafdelingen, hvor KBK’s dygtige spillere har sikret oprykning for 5 af klubbens 6 bedste seniorhold. KBK’s tredjehold kan sikre den sjette oprykning i en kvalifikationskamp lørdag den 18. april.

Et nyt kapitel skrives, når vi nu kan betegne KBK som Ligaklub, og fra september er vi stolte af igen at lægge hal til badminton på absolut højeste niveau efter mange års fravær fra den bedste række.

I KBK har vi stolte traditioner i holdturneringen, og det ses på resultaterne: vi er den mest vindende klub i Badminton Danmarks holdturnering, og alle klubbens spillere vil med sikkerhed gøre alt for at fortsætte den imponerende indsats!

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Internet side

Adresse


Krausesvej 12
Copenhagen
2100