31/05/2026
En artikel samt tre gode råd til dig, der gerne vil undgå at vælte fortumlet ind i din ferie og bruge halvdelen af den på bare at få nogenlunde ro på nervesystemet.
Læs “Du er helt sikkert bikiniklar. Men er du sommerklar?” her:
https://www.pranayogashala.dk/det-balancerede-liv/2026/5/31/du-er-helt-sikkert-bikiniklar-men-er-du-sommerklar
29/05/2026
Start og slt din sommer med yoga i Prana.
Vi balancerer energien og nervesystemet og vækker kroppen med nænsom styrke og bevægelse på tre fantastiske kurser:
Bliv klar til sommeren lørdag d. 27/6 og søndag d. 28/6 kl. 8-9.45
Vores traditionsrige Sommeryoga med AC i uge 32 (mandag til fredag kl. 8-9.30)
Få energi til livet med yoga søndag d. 31/8 kl. 10-15 (rabat ved tilmelding senest d. 1/6!)
Læs om hvert kursus her: https://www.pranayogashala.dk/events
Og husk at tilmelde dig - allerhelst i løbet af juni.
Så er der masser af yogavitaminer til dig 🫐🍒❤️
27/05/2026
Hvordan har dit 2026 været indtil videre?
Har du fået gjort en masse godt for dig selv og din sundhed?
Eller er du blevet overvældet af travlhed og bekymring over verdenssituationen og har overskuddet manglet?
Den gode nyhed er, at vi stadig kan nå at gøre 2026 til et fantastisk år. Men der er allerede gået fem måneder af det, så vi skal ikke udsætte alt det, der gør os godt, meget længere.
Jeg drømmer om en juni måned, der bliver et brag af en stille yogafest i Prana. Hvor alle jer, som jeg ikke har set i en evighed, vender tilbage. Og hvor der kommer så mange tilmeldinger til sensommerens og efterårets skønne, nærende, styrkende og nærværsskabende tilbud, at jeg kan se en vej videre.
Tænk hvis 2026 ikke blev det år, hvor jeg måtte lukke Prana. Men det år, hvor vi sammen sikrede, at den fineste oase af ro overlevede.
Ville det ikke være fantastisk?
Så kig forbi hjemmesiden, forny dit medlemskab, køb et klippekort og tilmeld dig et af vores mange events. Og gør det senest ved udgangen af juni. Så er du med til at gøre 2026 til et godt og sundt år, både for dig selv, men også for mig og Prana ❤️
https://www.pranayogashala.dk/events
26/05/2026
Hvad skal der til for at lande i krop og sind?
Hvad skal der til, for at du føler dig både stærk, blød og rolig?
I 6 dage praktiserede 6 skønne kvinder med mig på Hydra. De nød nænsomt styrkende yoga, der også fokuserede på at skabe balance i nervesystemet og i energierne. Og de nød fællesskabet og muligheden for at dele erfaringer om, hvordan man skaber - og ikke skaber - et godt liv i balance.
Da vi rundede af lørdag morgen, var effekten af de seks dage med yoga og samvær tydelig - både for deltagerne og for mig.
Derfor har jeg nu skabt forløbet 6 kvinder, 6 uger. Velvære, energi og fællesskab” som er for dig, der måske ikke kan tage på retreat, men som gerne vil opleve det samme i krop og sind. På forløbet får du endda to behandlinger, samt en kort, skræddersyet praksis, så du kan holde fast i velværet også efter forløbet slutter.
Frem til d. 1/6 får du endda introduktionspris og sparer over 1000 kr., så tilmeld dig nu og glæd dig til at være på Hydra midt i København fra sidste tirsdag i august og seks uger frem.
https://www.pranayogashala.dk/events/2026/8/25/6-kvinder-seks-uger-velvre-energi-og-fllesskab
25/05/2026
Hydra gør noget ved nervesystemet.
Det har jeg vidst igennem de sidste tretten år, hvor øen har favnet mig og ladet mig lande i livet med ro og nærvær.
At dele øen med seks fantastiske kvinder, der også har delt den med hinanden, har igennem den sidste uge været en oplevelse af de helt store.
At se dem finde ind til en kerne af ren, sanset væren fyldt med glæde og begejstring og gøre øen til deres egen - også vores vidunderlige base, et nærmest magisk hus, med hjælp fra to andre kvinder, der med varme og omsorg stod for alt det praktiske, inklusive en daglig brunch, der var dronninger værdig - fik rejsen til ikke bare at føles som et yogaretreat, men som en rejse ind i noget helt essentielt. En alternativ måde at være i verden på.
Yogaen var min og den måde, jeg underviser på, er igennem årene blevet dybt inspireret af Hydra. Det er en nervesystemsregulerende, energibalancerende, nænsomt styrkende yoga, der er uden de store armbevægelser, men virkelig effektfuld.
For hver klasse fik deltagerne mere og mere energi og styrke, men helt uden træthed og ømhed (vi lavede masser af MFR med bolde om eftermiddagen), og sidste morgens praksis var overraskende, selv for mig: At så meget godt kan gøres for lettere fortravlede kroppe på kun seks dage 😍
Vil du finde ind til din egen kerne af styrke og ro på verdens fineste ø? Så tager jeg afsted igen for at undervise d. 4/10-10/10.
Der er et begrænset antal værelser i huset, og kun to er reserveret til enkeltværelser.
Da alle involverede i projektet har brug for at vide, om det bliver til noget så hurtigt som muligt, skal jeg have din tilmelding i løbet af juni, da jeg ellers vil frigive datoerne, så huset kan blive booket af andre.
Skriv til [email protected] for info og for at sikre din plads og turen til Hydra sammen og ind i roen.
14/05/2026
Man har fat i den lange ende…
…når man kan grine i sit eget selskab, mens man filmer en video om yogafilosofi.
Læs om videoen og din adgang til den ⬇️
Videoen “Hindringer og vejen videre” er til vores 200-timers uddannelse, og egentlig er temaet ikke specielt grinagtigt. Det handler nemlig om, hvordan man ifølge Patanjali imødekommer hindringer i sin yogapraksis.
Med hindringer menes der egentlig det, der forhindrer os i at nå til en dybere erkendelse. Men en anden hindring presser sig på i dag, nemlig udbrændthed. Og mange af os, der underviser, er ret ligeglade med oplysning. Vi vil bare ikke kollapse.
Uanset om du er yogalærer eller har en yogalærer, er diskussionen om, hvordan vi kan begrænse udbrændtheden blandt os, der deler yogaen, vigtig. Derfor har jeg valgt at dele videoen “Hindringer og vejen videre” via link i story eller på vores IG-side .
For hvorfor ikke tage udgangspunkt i yogafilosofien, der den dag i dag kan inspirere os til at se på os selv og verden på en ny - og ofte mere rummelig - måde? Særligt når det, vi snakker om, er yoga.
12/05/2026
Skal yogaen bare presses ind i en travl hverdag? Eller skal den være noget, du aktivt vælger at sætte tid af til, fordi du ved, at den understøtter både din mentale og fysiske balance?
Hos Prana er yogaen altid det sidste. Den er med præcision, dybde og kolossal erfaring underviste klasser, som jeg aldrig kunne tilbyde tyve af om ugen.
Og jeg er klar over, at det kræver noget i en travl hverdag, at du skal vælge at sætte specifikke tidsrum af til dig selv. Men burde det virkelig kræve så meget? Er din sundhed og dit velvære ikke 60 eller 75 øremærkede minutter om ugen værd? Også selvom du ikke kan vælge mellem ti klasser om dagen?
Selv ville jeg ikke være min daglige yoga foruden.
En stilling som bakasana på fotoet her praktiserer og underviser jeg sjældent. Men fordi min yoga er en kombination af stabilitet, mobilitet og nærværspraksis, elsker jeg, at jeg stadig kan lave den, hvis jeg vil.
Og din krop fortjener også, at du føler dig stærk og smidig. Ligesom dit sind - og din hjerne! - fortjener mindst et ugentligt mentalt pusterum.
Så sæt tid af til yoga hos Prana. Den er det værd. Og det er du også!
Du kan betale for enkelte klasser, klippekort og medlemskaber, der også giver adgang til onlineklasser.
Og så deler jeg også en overflod af spændende workshops, både for udøvere og undervisere.
Læs mere på pranayogashala.dk