Østerbro Idræts-Forening

Østerbro Idræts-Forening

Del

Kontakt administrationen i Østerbro IF på [email protected] Østerbro IF blev stiftet som en sammenslutning mellem Østerbros Boldklub (ØB), stiftet den 1.

september 1894 og Ryvang Fodbold Club (RFC), stiftet i 1922, for at sikre og udbygge klubbernes aktiviteter og sportslige muligheder

Klubbens førstehold for herre spiller i 2013/2014-sæsonen i Serie 1, hvilket er lidt under den højeste placering i klubbens korte historie, som var en 10. plads i Danmarksserien 2007. Klubbens førstehold for kvinder spiller i 2013/14-sæsonen i kvindeserien øst, hvil

09/08/2026

Stærkt fodboldfællesskab til Vildbjerg Cup
ØIF U14 Drenge var til Vildbjerg Cup 2026 - Aars IK med to hold (30 drenge), og havde en fantastisk tur med gode fodboldoplevelser, stærkt fællesskab og sjove aftener med de andre hold bl.a. pigeholdene.

Tusind tak til Sports Store for at sponsorere kasketter til drengene🤩

Tak til træner Lasse og Morten samt alle forældrene, der hjalp til på turen.

01/08/2026

Ny i København? Leder du efter et fodboldhold?

Har du lige fået studieplads i København eller er du flyttet hertil for arbejde? Så er det måske nu, du skal finde dit nye fodboldhjem. ❤️🤍

Hos Østerbro IF Kvinder har vi plads til både den ambitiøse spiller og dig, der ønsker seriøs træning kombineret med et stærkt socialt fællesskab.

⚽ Vores 1. hold spiller i B-ligaen og er for spillere, der vil udfordre sig selv på et højt niveau.

⚽ Vores 2. hold er for dig, der elsker god træning med høj intensitet, smil og et fantastisk sammenhold, uden at vi går på kompromis med kvaliteten.

Træningen er allerede i gang, men du kan sagtens hoppe med, når det passer dig.

Har det fanget din interesse? Så tag fat i Lasse eller Michael for en uforpligtende snak.

1. Kvinder
Lasse Lund Larsen
[email protected]
21928122

2. Kvinder
Michael Mejdahl Andersen
[email protected]
22548223

Læs mere om vores kvindeseniorafdeling her:
https://www.osterbro-if.dk/holdoversigt/kvinde-senior/1-kvindesenior/

30/07/2026

FRIVILLIGHED UNDER PRES
Vi beder frivillige om at lægge op til 1.000 timer om året, men fjerner deres baner i 10 uger midt i højsæsonen.

Frivilligheden i Danmark er noget af det fineste, vi har. Men hvad kræver det egentlig at rekruttere, motivere og fastholde de frivillige ildsjæle, der får det hele til at løbe rundt?

Der er nogle helt afgørende rammebetingelser, der skal være på plads:
Adgang til vedligeholdte baner og haller;
Tilstrækkeligt med udstyr ;
Dygtige og engagerede ledere og trænere;
Et stærkt fællesskab.

Når rammerne er der, blomstrer fællesskabet. Men trods de fine skåltaler fra politikerne oplever vi i Fælledparken en virkelighed, der spænder ben for alt det, vi prøver at opbygge.
Når myndigheden i dette tilfælde Københavns Kommune reducerer idrætsforeningernes adgang og råderet over træningsbaner i otte uger fra april til september pga. Pokemon Go, Pokalfinale, 1. maj, 5. juni, DHL og VM i halvmarathon...

.. og når kommunen samtidig udskifter den eneste kunstgræsbane til kork (hvilket i sig selv er godt), men ikke kan får entreprenøren til at overholde deadlines eller arbejde i sommerferien, så rammer det hårdt.

Det koster ikke bare 8 til 10 ugers dyrebar trænings- og kamptid for børn, unge og voksne i årets bedste periode. Det går det også sværere for klubberne at skabe de rammer, der skal til for at rekruttere nye medlemmer og fastholde de frivillige ledere.

Jeg er fuld af beundring over de ansatte og frivilliges tilpasningsevne. Men jeg forstår simpelthen ikke, at Danmarks rigeste kommune ikke kan tage bedre hensyn til idrætsforeningerne.

Fællesskaberne og de frivillige fortjener bedre vilkår - hvornår mon vi kan forvente dem?

Velkommen til Østerbro IF, Lasse 06/07/2026

Velkommen til Østerbro IF, Lasse! 🔴⚪️⚫️

Vi er glade for at kunne byde Lasse Lund Larsen velkommen som ny cheftræner for Østerbro IF’s 1. senior kvinder.

For os har det vigtigste været at finde den rigtige træner til Østerbro IF og den retning, vi ønsker for vores kvindeafdeling.

En træner, der deler vores værdier, tror på fællesskabet og ønsker at udvikle både mennesker og fodboldspillere i en amatørklub.

Ansættelsesprocessen har samtidig været et udtryk for den retning, vi ønsker som klub. Repræsentanter fra spillertruppen har været tæt involveret i processen sammen med bestyrelsen, fordi vi tror på, at medlemmerne skal have større indflydelse på udviklingen af både det sportslige og sociale miljø i Østerbro IF.

Seniorformand Jonas Bang siger:

“Vi er rigtig glade for at kunne byde Lasse velkommen til Østerbro IF. Det stod klart gennem vores samtaler, at vi deler det samme syn på, hvordan man skaber et stærkt fodboldmiljø. Lasse passer rigtig godt til den retning, vi ønsker for kvindeafdelingen, og vi er glade for, at både spillerrepræsentanterne og bestyrelsen var enige om, at han var det rette valg.”

Lasse siger selv:

“For mig handler succes ikke kun om medaljer og titler, men om at skabe en stærk kultur, hvor udvikling, fællesskab og ambitioner går hånd i hånd.”

Vi glæder os til samarbejdet og til sammen at tage hul på et nyt kapitel for Østerbro IF’s kvindeafdeling.

🔴⚪️⚫️ Læs hele artiklen på vores hjemmeside.

🔗

Velkommen til Østerbro IF, Lasse Østerbro IF kan med stor glæde byde Lasse Lund Larsen velkommen som ny cheftræner for Østerbro IF’s 1. senior kvinder.

Syv år med hjertet i Østerbro IF 03/07/2026

Syv år med hjertet i Østerbro IF ❤️🤍🖤

Efter syv år som cheftræner for Østerbro IF’s 1. senior kvinder har Michael Mejdahl Andersen, bedre kendt som Pixi, valgt at give stafetten videre.

I syv år har Pixi været meget mere end en cheftræner. Han har været en ægte klubmand, som altid har været klar til at tage ansvar, løfte opgaver og sætte klubben først. Med en enorm arbejdsindsats har han været en afgørende drivkraft i udviklingen af kvindeafdelingen og stået i spidsen for nogle af de største sportslige resultater i klubbens historie.

Som amatørklub har vi ikke haft de samme økonomiske og organisatoriske ressourcer som mange af de klubber, vi har konkurreret mod. Samtidig er kravene til klubber på dette niveau blevet større år for år. Alligevel har Pixi været med til at skabe et miljø, der har kunnet måle sig med nogle af landets stærkeste kvindefodboldmiljøer.

Bestyrelsesmedlem Nicolai Noe siger:

“Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Pixi. Han har sat et markant aftryk på Østerbro IF og fortjener en stor del af æren for den sportslige udvikling på kvindeseniorsiden. Han har vist, hvad der kan lade sig gøre med engagement, faglig dygtighed og et stærkt fællesskab.

På vegne af hele Østerbro IF vil jeg gerne sige en stor tak for syv års dedikation, loyalitet og en utrættelig indsats for klubben.”

Pixi skriver blandt andet i sin afsked:

“Jeg er stolt af at have været en del af de største og bedste resultater, klubbens kvinder nogensinde har lavet. Det har været en kæmpe del af mit liv og min hverdag i syv år, og jeg kommer til at savne det utrolig meget…”

Tak for syv fantastiske år, Pixi. ❤️🤍🖤

👉 Læs hele artiklen og Pixis personlige afsked på vores hjemmeside.

🔗

Syv år med hjertet i Østerbro IF Efter syv fantastiske år som cheftræner for Østerbro IF’s 1. senior kvinder harMichael Mejdahl Andersen – bedre kendt som Pixi – valgt at give stafetten videre.

Photos from Østerbro Idræts-Forening's post 25/06/2026

ØIF’s unge trænere bliver hyldet!🙌 Rollemodeller på og uden for banen

I løbet af sæsonen 2025/26 har 4 piger fra ØIF’s U15-hold gået forrest og vist, hvordan man som spiller i ØIF kan være med til at præge den næste generation af fodboldspillere 🏃‍♀️

Som frivillige trænere har de i løbet af året undervist, inspireret og skabt bro imellem klubbens ældste og yngste årgange ved at deltage i og afvikle træninger for klubbens piger på U9-, U10- og U11-årgangene.

Undervejs stod de også til rådighed, da Københavns Kommune inviterede os på Rådhuset for at hjælpe dem med at blive klogere på, hvordan kommunen og foreningerne bedst muligt kan understøtte et motiverende tilbud for de piger, der dyrker fodbold i vores fællesskaber.
Her delte de også deres holdninger, oplevelser og idéer til, hvad der skal være mindre af, mere af, og hvad vi skal gøre bedre som foreninger.

Som afslutning på en udviklende sæson som fodboldtrænere færdiggjorde de deres C2-kursus og dermed også deres DBU’s Fremtidens Trænere-forløb.

Med overrækkelse af diplomer fra DBU København til hver af trænerne og klapsalver fra de fremmødte trænere og medspillere ved årets afslutning for pigeungdomsholdene fik de den anerkendelse, de fortjener for en stærk og ekstraordinær indsats hen over det seneste år.

Østerbro Idræts-Forening vil gerne sige tillykke til de 4 unge trænere med deres færdiggjorte Fremtidens Trænere-forløb og takke jer for jeres frivillige indsats for den næste generation af piger i ØIF! 🔴⚪️

27/05/2026

Sidste weekend stod den på hård kamp mod FCK. På lørdag d. 30/5 tager vi imod ASA på hjemmebane i Valby kl. 14 - kom glad! Målet trænger self til at blive foreviget! Mål: Assist:

Photos from Østerbro Idræts-Forening's post 26/05/2026

🔴 ØSTERBRO OLD BOYS GRILLER – KAMPEN OM OPRYKNING FORTSÆTTER 🔴

På lørdag inviterer Østerbro IF til Serie 1-fodbold i Fælledparken, når 1. herrer tager imod Jægersborg Boldklub. ØIF kommer ind til kampen med hele 7 sejre på stribe og masser af selvtillid. Drømmen om oprykning til Københavnsserien lever stadig, og selvom det ser svært ud lige nu, kæmper vi til sidste fløjt for at lægge pres på holdene over os i toppen 🔥

Og der er også gode nyheder uden for banen! 👀🌭🍺 Vores fantastiske Østerbro Old Boys stiller op og sørger for grill med pølser og brød samt kolde øl og vand til fordelagtige priser.

Så tag vennerne, familien og de røde/hvide/sorte farver med, og nyd en hyggelig eftermiddag med god fodbold og god stemning i Fælledparken 🙌

📍 Fælledparken Kunstgræs
🗓 Lørdag d. 30. maj
⏰ Kickoff kl. 14.00

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Adresse


Øster Allé 62
Copenhagen
2100