27/08/2026
💙 ONSDAG = FDF-DAG 💙
Og i går bød på både skovsø, igler, mudder, en ufrivillig dukkert og telttræning – så egentlig en ganske almindelig onsdag hos FDF Eskilstrup. 😂💙
🌳 Tumlinge og pilte drog i skoven – bevæbnet med net og stænger og klar til at undersøge, hvad der egentlig gemmer sig i en skovsø.
Og der blev fisket!
Der blev fanget alt fra igler og “små” sneglehuse til bitte, bitte små svømmere, som ingen helt kunne se, hvad var. 🔍🪱🐌
Der blev plasket med stænger i vandet, kastet mudder tilbage, hvor det hørte til, grinet, fjollet og undersøgt på livet løs.
Og så måtte en af vores helt nye pilte måske – bare MÅSKE – konstatere, at kombinationen af jord + vand + skråning ikke altid spiller helt på samme hold som én selv. 😂
I hvert fald besluttede skråningen sig for, at han da lige skulle prøve skovsøen lidt mere… sådan helt tæt på. 💦🙈
Han kom heldigvis op igen ved rigtig godt mod – og er stadig klar på at være med til alt det sjove. ❤️
Han ville dog meget gerne hjem og have varmen bagefter, og det kan vi faktisk godt forstå!
Gåpåmod mangler han i hvert fald ikke! 💪💙
De voksne lærte til gengæld også noget:
👉 Næste gang denne aktivitet står på programmet, hedder pakkelisten skiftetøj OG håndklæde til ALLE. 😂
⛺ Imens måtte de store i telttræning.
Teltet skulle både op – og ned igen.
Godt nok skal de vist ikke sove i telt på deres kommende kursus i weekenden…
(De har da vist fundet ud af, hvordan man slipper for arbejdsdagen på lørdag 🤔😂)
MEN om et par uger venter Seniorfestival, og dér har vi altså et problem:
🎶 Musikken venter ikke på, at de bliver færdige med at sætte telt op! 😂
Så træning må der til.
🔨 Og apropos arbejdsdagen…
På lørdag skal der ryddes op, males og ordnes buske omkring huset.
For vores gamle hus skal selvfølgelig shine, når FDF Eskilstrup til oktober fylder hele 75 ÅR! 🇩🇰💙
🥳 Og når vi nu taler om oktober…
Husk vores BAGSTIV-arrangement den 21. oktober!
Uffe Holm og Torben Chris kommer til Eskilstrup – og billetterne er allerede i salg. 🎤😂
🎟️ Find din billet på billetsalg.dk – og tag gerne vennerne med!
Endnu en onsdag med beskidte børn, grin, nye erfaringer og masser af FDF. 💙
Præcis som vi kan lide det.