07/09/2026
Penslerne er renset. En lille opgave med stor symbolik.
Det vidner om en stor forståelse og et stort samarbejde i bestyrelsen på FRH.
Den ene havde meget i hoved, og havde distræt glemt de pensler der var lagt i blød.
Den anden opdager penslerne og vasker dem, uden at stille spørgsmålstegn.
Det er essensen af det samarbejde vi efterhånden har fået skabt i bestyrelsen, det samarbejde der får hele møllen til at dreje og det der gør at hver uge har vi glade elever, sunde heste og smilende opstaldere.
Et fundament skabt af forståelse, respekt og tillid, samt plads til at fejle og rejse sig igen sammen.
En masse frivillige timer bliver hver uge lagt i vores lille Rideklub, både hårdt arbejde, frustrationer og uenigheder. Men også smil, latter, sjove stunder, skøre påfund og timelange samtaler.
Så ja, penslerne er renset.
Det er de fordi vi holder sammen, vi lytter, vi lærer, vi accepterer, vi forstår, vi er der for hinanden.
Vi er gode sammen! 💪