Fredericia forenede Fodboldklubber

Fredericia forenede Fodboldklubber

Del

Fredericia forenede Fodboldklubber er en breddeklub for både piger og drenge, kvinder og mænd – med plads til alle i det blå fællesskab.

Som byens højest rangerede breddeklub tilbyder vi hold fra U5 til Old Boys og Old Girls.

09/09/2026

⚽ 𝐓𝐎𝐏𝐇𝐎𝐋𝐃𝐄𝐓 𝐊𝐎𝐌𝐌𝐄𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐌𝐀𝐃𝐒𝐁𝐘

Efter to stærke sejre i træk venter der lørdag kl. 12.00 en ny stor test i Jyllandsserien, når Hedensted IF kommer til Madsby.

Cheftræner John Andersen går ind til opgaven med både tro på holdet og respekt for modstanderen:

– Efter to stærke sejre – både ude og hjemme – glæder vi os nu til at møde topholdet. Vi går ind til kampen med masser af selvtillid, men også med stor respekt for modstanderen. Nu skal vi bygge videre på de gode takter og sætte en god kamp sammen over alle 90 minutter – både defensivt og offensivt, siger John Andersen.

Lørdag får spillerne brug for hele Det Blå Fællesskab omkring banen. Kom i Madsby, tag nogen med og vær med til at give de blå den opbakning, der kan gøre en forskel mod rækkens tophold. 💙

Og weekenden stopper ikke der.

Søndag kl. 13.00 venter et ægte lokalopgør i KFUM-Parken, når FfF’s kvinder møder Team Fredericia Kvinder/Strib.

To dage med lokal fodbold – og to muligheder for at vise, hvad Det Blå Fællesskab er. 💙

Photos from Fredericia forenede Fodboldklubber's post 08/09/2026

🎨 𝐊𝐔𝐍𝐒𝐓𝐄𝐍 𝐄𝐑 𝐑𝐘𝐊𝐊𝐄𝐓 𝐈𝐍𝐃 𝐈 𝐃𝐄𝐍 𝐁𝐋Å

Der er kommet lidt ekstra at kigge på, når du besøger Den Blå.

Lige nu kan du opleve en billedudstilling af Simon Andersen Hald, der tager udgangspunkt i sport – men fortæller om meget mere end det, der sker på banen.

Simon, der er oldboys i FfF, arbejder med collage og akryl, og gennem sporten kredser værkerne blandt andet om mennesker, relationer, ambitioner, nederlag og den måde, vi ser os selv og hinanden på.

Så næste gang du kommer forbi Den Blå, så kig lidt ekstra på væggene. Måske ser du bare et fedt billede. Måske får det dig til at tænke over noget helt andet. Begge dele er helt i orden.

💙 Endnu en lille dimension af Det Blå Fællesskab.

07/09/2026

💙 𝐍𝐘𝐓 𝐓𝐑Æ𝐍𝐈𝐍𝐆𝐒𝐓Ø𝐉 𝐓𝐈𝐋 𝐇𝐄𝐋𝐄 𝐃𝐀𝐌𝐄𝐀𝐅𝐃𝐄𝐋𝐈𝐍𝐆𝐄𝐍

FfF’s dameseniorafdeling er blevet klædt godt på til både træning og opvarmning før kampene.

En anonym F’er har nemlig sørget for hele 36 sæt nyt træningstøj til afdelingen – og det skal der lyde en kæmpe tak for. Det er så fedt, at spillerne kan møde ens klædt til træning og kamp og på den måde repræsentere klubben og Det Blå Fællesskab.

På ryggen står Madsby Pige Cup. Og bare så der ikke opstår misforståelser: Det betyder ikke, at tøjet er betalt af Madsby Pige Cup – og det er heller ikke 36 sæt, der er taget fra FfF’s kasse.

I FfF’s pige- og dameafdeling har vi en fast politik om, at Madsby Pige Cup skal være synlig på det tøj, vores pige- og damehold optræder i. Der må selvfølgelig også være andre sponsorer på tøjet – som eksempelvis Karma By Juul på dameseniors spillertøj.

Madsby Pige Cup er en vigtig del af hele Fredericia fF, og når vores pige- og damehold bærer navnet på tøjet, er det med til at skabe synlighed om både stævnet og klubben.

Endnu en gang: Stor tak til vores anonyme F’er for de 36 nye sæt til dameseniorafdelingen.

Photos from Fredericia forenede Fodboldklubber's post 06/09/2026

⚽ 𝐊𝐎𝐌 𝐌𝐄𝐃 𝐏Å 𝐇𝐎𝐋𝐃𝐄𝐓 💙

Store smil, små fodboldstøvler, flotte mål, glidende tacklinger og medaljer om halsen. Lørdag var godt 50 børn og 10 hold samlet til DGI-stævne i Madsby – og billederne fortæller næsten resten. 📸

For de mindste handler fodbold om meget mere end bolden. Det handler om venner, grin, oplevelser og følelsen af at høre til.

Det er Det Blå Fællesskab. 💙

Og vi vil rigtig gerne have flere med.

Har du en dreng eller pige fra årgang 2020, som kunne have lyst til at prøve fodbold, så tag barnet med til træning. U7 træner mandag og onsdag kl. 17.00-18.00 i Madsby. Man behøver ikke have spillet før – man skal bare have lyst til at være med. ⚽

Tak til Lars fra DGI og til Morten, Yusuf, Wanda og Rikke fra vores U5-U7-team for endnu en fantastisk dag i Det Blå Fællesskab. 💙

05/09/2026

⚽ 𝐓𝐎 𝐒𝐄𝐉𝐑𝐄 𝐏Å 𝐒𝐓𝐑𝐈𝐁𝐄
FfF følger tirsdagens 4-1-sejr i Horsens op med en 5-1-sejr over Silkeborg KFUM hjemme i Madsby.
De gode takter fortsætter, og de blå leverede endnu en stærk præstation med masser af mål og tre nye point til kontoen.
To kampe på fem dage. To sejre. Ni mål. Seks point. 💙
Tak til det blå fællesskab for opbakningen i Madsby.
Vi bygger videre!

04/09/2026

🔵 𝗕𝗔𝗡𝗞𝗢 𝗧𝗜𝗟 𝗙𝗢𝗥𝗗𝗘𝗟 𝗙𝗢𝗥 𝗨𝗡𝗚𝗗𝗢𝗠𝗠𝗘𝗡!

Søndag inviterer FfF Old Boys Støtteforening til banko i ADP-loungen i Fredericia Idrætscenter.

Her kan du gå efter de gode gevinster og samtidig være med til at bakke op om Det Blå Fællesskab 💙

Overskuddet fra FfF Old Boys Støtteforening går nemlig til Fredericia fF’s ungdomsafdeling og er dermed med til at styrke fællesskabet omkring de yngste blå i Madsby.

Tag familie og venner med til en hyggelig bankoaften – og vær med til at støtte Det Blå Fællesskab 🔵⚪

04/09/2026

🔥 𝐄𝐍 𝐈𝐋𝐃𝐒𝐉Æ𝐋, 𝐃𝐄𝐑 𝐋𝐄𝐕𝐄𝐑 𝐃𝐄𝐓 𝐁𝐋Å 𝐅Æ𝐋𝐋𝐄𝐒𝐒𝐊𝐀𝐁 🔥

Stort tillykke til vores egen Søren Ingemann, der er nomineret til titlen som Årets Ildsjæl i Fredericia Kommune. 💙

Og det er en nominering, vi i Fredericia fF er rigtig stolte af.

For Søren er en af de mennesker, der ikke bare taler om Det Blå Fællesskab – han lever det.

Sammen med hustruen Kirsten står han hver torsdag klar i Den Blå Café. Han står bag fangruppen Sognets Helte, og han er fast mand, når der sker noget i klubben.

Til Madsby Pige Cup har Søren ansvaret for Madsja og for det store bankospil lørdag aften. Han er samtidig drivkraften bag den store opmærksomhed, vi hvert år giver Fodboldtrøjefredag.

Og det er bare for at nævne noget. 💙

Søren er ganske enkelt en af dem, der igen og igen lægger tid, kræfter og engagement i klubben og fællesskabet omkring den.

Stort tillykke med nomineringen, Søren!

👇 Og nu vil vi gerne høre fra jer: Skriv i kommentarfeltet, hvorfor I synes, at Søren skal være Årets Ildsjæl i Fredericia Kommune. OG GIV DA LIGE ET LIKE ELLER HJERTE - det vil han elske! 💙💙💙

03/09/2026

⚽ 𝐃𝐄 𝐌𝐈𝐍𝐃𝐒𝐓𝐄 𝐈𝐍𝐃𝐓𝐀𝐆𝐄𝐑 𝐌𝐀𝐃𝐒𝐁𝐘

Lørdag formiddag kommer der til at vrimle med børn og familier i Madsby 💙

Omkring 50 spillere fra årgang 2020 mødes til stævne fra kl. 10.00-12.00, hvor der skal spilles på to oppustelige baner.

I alt 10 hold er med, og Fredericia fF stiller selv med tre. Derudover får vi besøg af Bredballe IF, Erritsø GIF, Kolding IF og Vinding SF.

Det betyder masser af små kampe, mål, grin og fodboldglæde – og forhåbentlig godt med liv omkring banerne, når forældre og familier følger de yngste spillere.

🌭 Pølsevognen er åben under stævnet og fortsætter bagefter, når vores Jyllandsseriehold skal i aktion.

Så der er god grund til at lægge vejen forbi Madsby lørdag og få en formiddag og eftermiddag i 𝐃𝐞𝐭 𝐁𝐥å 𝐅æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛 💙⚽

03/09/2026

⚽ 𝐕𝐈 𝐁𝐘𝐆𝐆𝐄𝐑 𝐕𝐈𝐃𝐄𝐑𝐄 𝐈 𝐌𝐀𝐃𝐒𝐁𝐘

Efter den flotte 4-1-sejr ude over FC Horsens venter næste opgave allerede lørdag kl. 12.00, når Silkeborg KFUM kommer til Madsby.

Cheftræner John Andersen glæder sig over både resultatet og den udvikling, han ser i holdet:

– Det var en fed 4-1-sejr på en svær udebane. Drengene leverede en stærk og imponerende holdindsats med masser af energi, disciplin og vilje. Der blev kæmpet for hver eneste bold, og holdet stod sammen hele vejen, siger John Andersen.

Og udviklingen skal fortsætte lørdag:

– Vi er klar til endnu en kamp, hvor vi bygger på. Vi har igennem hele opstarten mærket, at vi flytter os som hold. Samtidig er vi begyndt at spille godt, og vi er bedre på bolden end i foråret.

Lørdag bliver i det hele taget en stor fodbolddag for de blå. Kl. 15.30 spiller Serie 2-herrerne ude mod Hedensted IF.

Men først gælder det JS1 i Madsby kl. 12.00 – og her får holdet brug for opbakning fra det blå fællesskab. 💙

𝐕𝐢 𝐬𝐞𝐬 𝐢 𝐌𝐚𝐝𝐬𝐛𝐲!

02/09/2026

𝗧𝗜𝗟𝗟𝗬𝗞𝗞𝗘 𝗧𝗜𝗟 𝗙𝗘𝗠 𝗗𝗘𝗕𝗨𝗧𝗔𝗡𝗧𝗘𝗥 💙⚽

Da FfF’s kvinder åbnede Serie 2-sæsonen med en 4-1-sejr over FC Kolding Syd, var der samtidig fem spillere på holdkortet for første gang på klubbens dameseniorhold.

𝗟𝗼𝘂𝗶𝘀𝗲 𝗡𝗼𝗿𝗱𝗵𝗲𝗷𝗺 𝗥𝗮𝘀𝗺𝘂𝘀𝘀𝗲𝗻 spiller 11-mandsfodbold i FfF og 7-mands i Vinding. Louise er samtidig en mangeårig ven af klubben, så det var dejligt endelig at få hende på holdkortet i blåt.

𝗠𝗮𝗹𝗲𝗻𝗲 𝗥𝗼𝗱𝗿𝗶𝗴𝘂𝗲𝘇 𝗟𝘆𝘀𝘁𝗯æ𝗸 er nærmest født i Madsby og har spillet ungdomsfodbold i FfF. Og hun vil Madsby så meget, at hun pendler fra Odense for at være med.

𝗘𝗺𝗺𝗲𝗹𝗶 𝗕𝗶𝗿𝗸𝗲𝗸𝗷æ𝗿 𝗝𝗮𝗸𝗼𝗯𝘀𝗲𝗻 er ny i FfF. Vi er rigtig glade for, at den talentfulde spiller har valgt at blive en del af vores klub.

𝗞𝗮𝘁𝗿𝗶𝗻𝗲 𝗛𝗮𝗻𝘀𝗲𝗻 har været en del af det blå fællesskab i flere år, men kunne ikke være med i de to pokalkampe i foråret. Derfor kom debuten først i Serie 2-premieren.

𝗞𝗮𝘁𝗵𝗿𝗶𝗻𝗲 𝗧𝗼𝗿𝗸𝗸𝗲𝗹𝗶 var forhindret på grund af arbejde i foråret, men er kommet stærkt tilbage i efteråret – og kunne også skrive debut på CV’et mod FC Kolding Syd.

Fem forskellige historier – men nu med én ting til fælles: De har alle fået debut på FfF’s førstehold og vil derfor for altid have deres navn i klubbens historiebøger. 💙

Tillykke med debuten!

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Fredericia?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Fredericia