Wioleta & Marek Antonsen

Tusind tak til alle jer, der deltog i vores event den 18. april i Holbæk✨.

Vi er dybt taknemmelige for den tillid, I viste os, og for de åbne og ærlige øjeblikke, vi delte sammen 💛

Allerede samme aften modtog vi denne skønne tilbagemelding fra en deltager: “FANTASTISK OPLEVELSE 🥰 – virkelig professionelle”.

Det betyder utrolig meget for os at høre, og vi er så glade for, at oplevelsen gjorde en forskel 🙏

De varmeste hilsner
Wioleta & Marek Antonsen

Mine (Mareks) personlige refleksioner og tanker🧐:

Alle mennesker gemmer på mørke eller skamfulde sider (i større eller mindre grad) – også politikere.

Lige nu kører debatten om, at Liberal Alliances partiformand, Alex Vanopslagh, tidligere har taget kokain i sociale sammenhænge. Men skal det virkelig forfølge ham resten af livet?

Jeg tænker mere: Hvorfor valgte han egentlig selv at fortælle det? Måske fordi han vil være ærlig. Måske for at vise, at man godt kan begå fejl i livet og stadig komme videre. At ens fortid ikke nødvendigvis behøver at definere resten af ens liv.

Sandheden er jo, at de fleste mennesker har gjort noget, de ikke er stolte af - som de senere har fortrudt.

Jeg siger ikke, at man skal retfærdiggøre dårlige valg. Handlinger har betydning, og kan have konsekvenser. Men jeg tror også på, at de fleste mennesker kan udvikle sig, lære og forandre sig.

Som psykoterapeut møder jeg ofte mennesker, der bærer på skam over noget i deres fortid. Skam kan være en tung følelse; den kan få os til at gemme os, tvivle på vores værdi og føle os forkerte som mennesker.

Noget af det vigtigste i den proces er netop at kunne tale åbent om det, der er svært. At kunne stå ved sin fortid, tage ansvar og anerkende det skete – og samtidig få lov til at bevæge sig videre. For de fleste mennesker er ikke statiske. Vi udvikler os, lærer og ændrer os gennem livet.

Så jeg får lyst til at spørge:
Vil vi have politikere og mennesker omkring os, der fremstår som perfekte?
Eller vil vi hellere have mennesker og politikere, der tør være ærlige, begå fejl, tage ansvar og komme videre?

Hvem giver dig størst tryghed?

Mit (Mareks) nye livsmotto:
“Jeg vælger kærlighed❤️ – også når jeg står alene”.

Det betyder, at jeg har truffet en beslutning om, at jeg ikke går på kompromis med min ærlighed, mine grænser🛡️ eller mine værdier👑, bare for at føle mig valgt til.

English version:
My new life motto:
“I choose love❤️ — even when I stand alone".
It means that I have made a conscious decision not to compromise my honesty, boundaries🛡️, or values👑, just to feel chosen.

🌸 3 fantastiske forårsnyheder! 🌸

1️⃣ Den dygtige, energiske og skarpe clairvoyant Wioleta Antonsen holder platformsclairvoyance i april 2026 i HOLBÆK✨.

🎉 Vi afslører snart alle detaljer om tid, sted og tilmelding – hold øje med vores facebook side.

2️⃣ Efterår 2026 byder på endnu en chance for at møde Wioleta i København🍂🔮!
🔔 Vi deler mere info om dato, tid, sted og tilmelding snart – det bliver en oplevelse, vi glæder os til.

3️⃣ Forår 2027 starter Wioleta & Marek Antonsen:
Business Clairvoyance 💼🌟!.

Et kursus/workshop, hvor Wioleta bringer budskaber fra den spirituelle verden, og Marek supplerer med praktiske redskaber fra den terapeutiske verden.
Formålet: At give ledere og selvstændige erhvervsdrivende indsigt, inspiration og konkrete værktøjer, så de måske kan skabe vækst og glæde i deres virksomhed🚀💫.

Perfekt til ledere og selvstændige erhvervsdrivende.

👀 Følg os her på Facebook for alle opdateringer.

🌞 Fantastisk lørdag og dejlig forårsdag til alle fra Wioleta & Marek Antonsen

🌈 Opslag – om at føle sig udenfor i LGBTQ+ miljøet

Jeg vil gerne dele noget personligt, som jeg har gået og tænkt meget over 💭.
Det her er ikke et “brok-opslag”, men et forsøg på at dele mine tanker og følelser – for jeg tror ikke, jeg er alene om det.

Jeg er 38 år gammel, single – og jeg føler ofte, at jeg ikke rigtig passer ind i LGBTQ+ miljøet i Danmark. Jeg får tit at vide, at jeg ikke er “folks type”, og det er kun enkelte, der en sjælden gang imellem viser interesse. Det sker måske en gang hver 2–3 måned eller sjældnere⏳.

Lad mig også gøre det klart: Jeg afviser også folk – det er helt naturligt. Vi har alle præferencer, grænser og behov. Det her handler ikke om, at jeg forventer, at “alle skal kunne lide mig”, men om en generel følelse af, at der ikke rigtig er plads til forskelligheder i miljøet.

Jeg er på forskellige datingapps – Grindr, Tinder, Scruff osv. – men jeg oplever desværre det samme der. De samme mønstre, de samme kommentarer 📱.

Og ja, jeg ved godt, at Grindr og Scruff primært er “bolleapps” – men nogle gange har jeg også brug for hudkontakt, kys, s*x og nærhed. 🤝💋❤️. Det tror jeg, de fleste mennesker har.
For mig - kan miljøet kan føles hårdt og ret barskt, især når det handler om seksuel tiltrækning. Jeg oplever ofte et stort fokus på maskulinitet, skæg, én bestemt kropsbygning og en meget afdæmpet måde at være på💪🧔. Det er nok det, jeg forbinder med de “klassiske maskuline træk”.
Og sådan er jeg bare ikke. Jeg har en farverig og stor personlighed – måske opfattes jeg i nogle menneskers verden som lidt overdrevet, analyserende eller dramatisk 🎭.

Men sjovt nok har jeg aldrig eller yderest sjældent fået at vide, at det var et problem i Spanien eller USA. Tværtimod blev min energi og personlighed mødt med nysgerrighed og interesse der🌍❤️ 🇪🇸🇺🇸.

Det eneste tidspunkt, jeg faktisk oplever, at der er plads til det feminine, er når folk er fulde eller til Pride🌈🍾.

Men desværre virker det som om, mange homoseksuelle mænd stadig helst vil passe ind og fremstå “straight”. Det er en interessant – og lidt trist – kontrast.

Jeg glemmer aldrig, da jeg var i USA med min veninde. Jeg har aldrig oplevet at blive lagt an på så meget som der – folk var åbne og ærlige, uden alle de krav og forventninger, jeg ofte møder i Danmark ✨. Det føltes næsten som om, fyre stod i kø for at tale med mig💬💕. Jeg har også oplevet det i Spanien, bare i lidt mindre grad.

Noget af det, jeg savner, er den omsorg, kærlighed og oprigtige interesse, jeg ofte oplever fra heteroseksuelle i mit privatliv og på mine arbejdspladser ❤️🤗.
Det er lidt paradoksalt, at jeg nogle gange føler mig mere set og accepteret af heteroseksuelle end i mit eget miljø.

Jeg deler ikke det her for at pege fingre – men fordi jeg har brug for at sætte ord på mine egne oplevelser og følelser🗣️.

For måske sidder der andre derude og føler det samme. Jeg håber virkelig, at der kan blive mere plads til flere slags mandlighed og personlighed i vores miljø – også dem af os, der er bamser, feminine, farverige eller bare ikke passer ind i den “perfekte” kasse 🌈💛🌻.