06/09/2026
🐴✨ Husk tilmelding på DRF Go senest 13. September ✨🐴
https://rideforbund.dk/go/staevnekalender/staevnekalender/vis-staevne?EventId=Prop00057661
Opstart på ponyhold i rideskolen fra 3 år. Opstaldning for heste og ponyer på fuldpension. Fagpersonale tilknyttet undervisningen. Privatundervisning.
06/09/2026
🐴✨ Husk tilmelding på DRF Go senest 13. September ✨🐴
https://rideforbund.dk/go/staevnekalender/staevnekalender/vis-staevne?EventId=Prop00057661
OPDATERING VEDR. KARANTÆNE PÅ FREDERIKSVÆRK RIDECENTER
Kære alle
Vi har i dag fået en rigtig god nyhed i forbindelse med vores karantæne. 🙏
Vi har modtaget prøvesvar på den syge hest fra Hørsholm Hestepraksis, som desværre måtte aflives tidligere på ugen, og alle prøver er negative – herunder for herpesvirus, influenza, kværke og West Nile-virus.
Dyrlægens vurdering er, at der med al sandsynlighed har været tale om et isoleret sygdomstilfælde. Den mulige årsag kan være en form for forgiftning, eventuelt opstået i hestens eget system, med påvirkning af centralnervesystemet, eller alternativt hjernehindebetændelse.
I langt de fleste tilfælde af denne type finder man aldrig den præcise udløsende årsag.
Det vigtigste for os lige nu er naturligvis, at prøverne fra den aflivede hest ikke har påvist nogen af de smitsomme sygdomme, vi har været bekymrede for.
For en sikkerheds skyld har vi også taget en prøve fra nabohesten, (der forsat er i isolation) som vi fortsat mangler svar på. Det svar håber og forventer vi at modtage mandag.
Indtil vi har det sidste prøvesvar, fastholder vi karantænen og de nuværende forholdsregler på ridecenteret. Dette sker i samråd med Hørsholm Hestepraksis.
Vi håber meget, at mandagens svar giver os det endelige grønne lys, så vi kan ophæve karantænen og vende tilbage til normal drift. 🤞🐴
Tusind tak til alle for jeres forståelse og for at respektere de forholdsregler, vi har været nødt til at indføre. ❤️
Vi opdaterer selvfølgelig igen, så snart vi har det sidste prøvesvar.
Frederiksværk Rideklub
Frederiksværk Rideklub i frivillig isolation
Frederiksværk Rideklub er på nuværende tidspunkt gået i frivillig isolation som en forebyggende sikkerhedsforanstaltning.
Vi har en hest, der står med feber. Hesten er sat i isolation og er under behandling af Hørsholm Hestepraksis.
Der er udtaget prøver, som er sendt til analyse, og vi forventer at have svar senest fredag.
Indtil der foreligger et prøvesvar, gælder følgende:
▪️ Ingen udefrakommende heste har adgang til rideklubbens faciliteter.
▪️ Ingen heste opstaldet på Frederiksværk Rideklub forlader rideklubbens område.
Der er på nuværende tidspunkt ingen grund til unødig bekymring. Vi har valgt at tage vores forholdsregler, mens vi afventer prøvesvaret, så vi passer bedst muligt på både vores egne og andres heste.
Vi orienterer naturligvis igen, så snart vi har svar på prøverne.
Frederiksværk Rideklub
27/08/2026
🦷🐴 Tandlægedag for vores skoleponyer 🐴🦷
I dag har vi haft besøg af Hørsholm Hestepraksis, som under ledelse af dyrlæge Hans-Christian Matthisen har været hele vejen rundt og ordne tænder på vores skoleheste.
Så nu er alle bisser blevet grundigt tjekket, raspet og gjort fine igen. ✨🐴
En vigtig del af at passe godt på vores skoleheste og sikre, at de trives og har det godt. ❤️
Tusind tak til Hørsholm Hestepraksis for endnu en gang at tage så godt hånd om alle vores guldklumper! 🙏🐴
16/08/2026
🐎 RYTTERMÆRKE 2 – EFTERÅR 2026 🐎
Så er vi klar med et nyt Ryttermærke 2-forløb på Frederiksværk Rideklub 🍂🐴
📅 Undervisningsgange:
• Lørdag den 3. oktober kl. 13.00–16.00
• Mandag den 5. oktober kl. 17.30–19.30
• Mandag den 19. oktober kl. 17.30–19.30
• Lørdag den 24. oktober kl. 13.00–16.00
• Mandag den 26. oktober kl. 17.30–19.30
• Lørdag den 31. oktober kl. 13.00–16.00
• Mandag den 2. november kl. 17.30–19.30 inkl. prøve
🎓 Forløbet afsluttes den 2. november med en elektronisk prøve. Efter bestået prøve udleveres diplom og en lille ryttermærkenål, som kan sættes på ridetøjet.
🐴 Hvad lærer vi?
I Ryttermærke 2 arbejder vi bl.a. med:
• Sikkerhed omkring hesten
• Hestevelfærd
• Rideteori og etik
• Hestens farver og aftegn
• Opsadling og afsadling
• Kendskab til hestens udstyr
Forudsætninger for deltagelse:
Du skal have bestået Ryttermærke 1 og kunne ride på et niveau svarende til LD uden trækker.
📚 Undervejs vil der være lidt hjemmearbejde med læsning og små øvelser – selvfølgelig på et niveau, hvor alle kan være med.
⚠️ Der er kun 10 pladser på holdet, så tilmeld dig i god tid.
Instruktør er Stine Nielsen 🥳
Vi ser frem til nogle hyggelige og lærerige uger sammen 🐎😊
Tilmelding her:
16/08/2026
🐴 RYTTERMÆRKE 1 – EFTERÅR 2026 🐴
Så er vi klar med et nyt Ryttermærke 1-forløb på Frederiksværk Rideklub 🍂🐎
📅 Undervisningsgange:
• Mandag den 30. august kl. 17.30–18.30
• Lørdag den 5. september kl. 13.30–15.30
• Mandag den 7. september kl. 17.30–18.30
• Lørdag den 12. september kl. 13.30–15.30
• Mandag den 14. september kl. 17.30–18.30
• Mandag den 21. september kl. 17.30–18.30
• Lørdag den 26. september kl. 13.30–15.30 inkl. prøve
👨👩👧 Vigtigt ved første undervisningsgang:
Den første gang skal en eller begge forældre deltage, da der gives en del information til både børn og forældre – både om selve Ryttermærke 1 og det praktiske omkring forløbet.
🐎 Hvad lærer vi?
I Ryttermærke 1 kommer vi bl.a. omkring:
• Sikkerhed ved ridning og omgang med heste
• Hestens biologi
• Rideteori
• Hesteforståelse
🎓 Forløbet afsluttes lørdag den 26. september med en elektronisk prøve. Efter bestået prøve udleveres diplom og en lille ryttermærkenål, som kan sættes på ridetøjet.
Forudsætning for deltagelse:
Man skal kunne ride rundt i skridt og trav.
⚠️ Max. 10 deltagere, så der er et begrænset antal pladser.
Instruktør er Stine Nielsen 🥳
Vi glæder os til et hyggeligt og lærerigt forløb med vores ryttere 🐴
Her er link til tilmelding:
13/08/2026
🐴 VI SØGER UNGE WEEKENDMEDARBEJDERE TIL RIDECENTERET 🐴
Er du vild med heste, ikke bange for at tage fat og har lyst til at blive en del af et fantastisk team? Så er det måske dig, vi søger! 💪🐴
Vi søger unge medarbejdere til at hjælpe vores weekendvagter.
Arbejdet består bl.a. af:
• Give halm i boksene
• Tage klatter hos hestene på halmpiller
• Feje og holde staldene pæne
• Hjælpe med fodring
• Trække heste ud og ind fra fold
Vi forventer, at du:
🐴 Er fyldt 13 år
🐴 Kan trække heste sikkert til og fra fold
🐴 Er tryg ved heste
🐴 Er flittig og har godt humør
🐴 Kan lide, at der er fart på
🐴 Har lyst til at arbejde sammen med andre
🐴 Og selvfølgelig elsker heste! ❤️
⏰ Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6.30–14.00 senest. Efter morgenstalden er der en længere pause, som kan bruges på at hygge, lave lektier eller bare slappe af.
Har du lyst til at prøve?
Du er meget velkommen til at komme og prøve at være med på en weekendvagt, så du kan se, om jobbet er noget for dig.
📧 Send en mail til [email protected] eller tag fat i en af vores beriderelever på ridecenteret. Eller PM for yderligere info.
Vi glæder os til at høre fra nogle friske, hesteglade unge mennesker! 🐴💪
10/08/2026
13/05/2026
Ny skiltesponsor i ridehuset 🎉
Vi er rigtig glade for at kunne byde Nordsjælland Malerservice ApS velkommen, som ny skiltesponsor i vores ridehus.
Tusind tak for støtten — vi sætter stor pris på opbakningen til klubben og glæder os meget til vores fremtidige samarbejde 🙏
| Mandag | 07:00 - 22:00 |
| Tirsdag | 07:00 - 22:00 |
| Onsdag | 07:00 - 22:00 |
| Torsdag | 07:00 - 22:00 |
| Fredag | 07:00 - 22:00 |
| Lørdag | 06:30 - 20:00 |
| Søndag | 06:30 - 20:00 |