20/09/2026
Mådehold og tilknytning
Have og natur er en af mine største glæder i livet. Jeg elsker den del af året, hvor jeg kan være i haven og gå lange ture ved stranden og i skoven. Og nu, hvor det langsomt bliver koldere og mere regnfuldt, så forsøger jeg at have fingrene i noget grønt så ofte som muligt.
De seneste dage, hvor det er blevet mere gråt, og det er tydeligt, at tiden i haven langsomt lakker mod enden, har jeg forsøgt at tage lidt af haven med indenfor. Jeg laver stiklinger i vinduerne af forskelligt, fermenterer og tørrer tomatfrø og andre frø fra haven, og en sjælden gang kaster jeg mig over dekorationer.
Jeg elsker faktisk at lave dekorationer og kranse, men har indimellem kæmpet lidt med “formålet” med dem. Altså at de “kun” er til pynt og ikke har en “funktion”. Og det er jo lidt fjollet, for så snart jeg har lavet en krans eller taget dahlia ind på bordet, så mærker jeg, hvor meget blomster, pynt og fine ting omkring mig faktisk kan gøre.
Som barn elskede jeg netop fine ting og at samle. Jeg samlede på servietter og klistermærker. Jeg samlede på frimærker og mønter. Jeg samlede på nipsenåle og glansbilleder. Jeg samlede på muslinger og alt, der var fint. Der var ikke det, jeg ikke samlede på. Jeg elskede at samle som barn.
Til gengæld var jeg ikke særlig god til systematisering og orden, så mine samlinger endte med at blive til rod og kaos. Jeg endte derfor ofte med at opgive det undervejs.
Allerede dengang opdagede jeg, at jo mere jeg samlede, jo mere fyldte det i mit liv. Jeg fik dårlig samvittighed over ikke at få sat orden i mine fine servietter eller de frimærker, som jeg fik fra andre, over ikke at passe ordentligt på dem eller ikke at få brugt det, som jeg samlede.
Samleriet føltes på en måde uendeligt. For som med så meget andet vil mere have mere. Der var altid noget mere, man kunne samle på, noget mere, man kunne få, og noget mere, man skulle holde styr på.
Der er et ordsprog, som siger, at når du ejer mere end syv ting, begynder dine ting at eje dig. Jeg mener, det kommer fra buddhismen. Og jeg er delvist enig i ordsproget. Alt er jo relativt. Men der er bestemt noget sandhed i, at vores ejendele kan begynde at føles som byrder, når vi er meget knyttet til dem. For jo mere knyttet vi er til noget, jo mere kan det også påvirke os.
I slutningen af 20’erne kom jeg ud af et forhold, hvor jeg pludselig stod tilbage med meget få materielle ting. Det var samtidig en periode med meget stor personlig udvikling for mig, og midt i alt det mærkede jeg en stor glæde og lykke. Og jeg indså, hvor lidt jeg egentlig var knyttet til de materielle ting, og hvor lidt de betød for mig.
Da jeg senere kom hjem fra ashram i Indien, havde jeg nogle år, hvor jeg levede meget minimalistisk. Jeg forsøgte kun at have det, som jeg absolut havde brug for. Ingen grund til at eje flere forskellige sæt kopper osv.
Men en dag indså jeg, at jeg manglede elementer af varme og hygge i mit hjem, og at æstetik kunne påvirke mig på et andet plan. Det havde en funktion – nydelse, værdsættelse og hygge. Små stearinlys, blomster og lidt pynt kunne ændre stemningen og dermed også min egen energi.
Jeg begyndte derfor bevidst at arbejde på at bringe ting ind i mit liv igen. Og det var faktisk svært i en periode. At have ting, som ikke havde en funktion, og som føltes overflødige i mit hjem. Pynteting for eksempel.
Og jeg kan stadig mærke, at jeg nogle gange har en indre modstand mod for eksempel at lave en krans til døren. Men når den så er lavet, mærker jeg jo glæden ved den. Samtidig er der også en skabelsesproces i det at lave noget fint til hjemmet. Så der er flere lag i det.
I dag kan jeg godt have ting omkring mig og nyde fine ting, uden at jeg føler mig knyttet til dem på samme måde.
Mådehold er vigtigt, så vi ikke bliver knyttet til alt muligt unødigt. Men omvendt skal vi heller ikke frakoble os fuldstændigt. Så kan det materielle, jordiske liv godt komme til at føles lidt meningsløst. Som med alting handler det om balance.
Og her i de sidste dage i Jomfruens tegn er det meget oplagt netop at se på, hvad vi ejer og har. Få overblikket. Hvad ønsker vi at bringe med videre? Hvad giver os glæde? Hvad har vi ikke længere brug for? Og hvad skal måske videre?
