GIF Idræt på tværs

GIF Idræt på tværs

Del

G.I.F.- Idræt på Tværs er en idrætsforening med masser af spændende aktiviteter Velkommen til GIF – Idræt på Tværs’ facebookside.

Her vil vi dele historier fra hverdagen og lave opdateringer omkring aktuelle ting i foreningen. G.I.F.- Idræt på Tværs er en rummelig idrætsforening, der primært henvender sig til Gentofte borgere med sociale og psykiske udfordringer. Foreningen er hjemmehørende i Gentofte kommune og bliver drevet af en medlemsvalgt bestyrelse. Vi opfordrer alle til at bakke op om foreningens aktiviteter enten ve

Photos from GIF Idræt på tværs's post 05/08/2026

Sommeren fløj forbi – nu fløjter vi efterårssæsonen i gang!

Selvom der har været lidt stille her på Facebook, har der været masser af liv i GIF hen over sommeren. Vi har været på kanotur, spillet discgolf og været til Vejle Idrætsfestival, hvor vi både tog medaljer med hjem og – for første gang nogensinde – vandt Fair Play-pokalen! 🏆

Nu er sommerferien ved at være slut, og fra næste uge er vi tilbage med vores almindelige ugeprogram.

I billederne kan du både se et lille tilbageblik på sommerens oplevelser og vores nye efterårsprogram. Vi fortsætter selvfølgelig med alle de velkendte aktiviteter – og så glæder vi os til at byde velkommen til e-sport (Counter Strike til en start), som bliver en helt ny aktivitet i foreningen fra 26/8. 🎮

Vi glæder os til endnu en halvsæson fyldt med bevægelse, fællesskab og gode oplevelser – og vi håber at se både velkendte og nye ansigter på holdene.

Vi ses i hallen, i styrketræningslokalet, i bassinet, på banen – og nu også foran skærmen!

Photos from GIF Idræt på tværs's post 02/07/2026

Så er vi på vej hjem fra Vejle, og det er tid til den sidste opdatering fra årets Idrætsfestival for Sindet.

Dagen har budt på discgolffinale og den store medaljeoverrækkelse – og sikke en medaljehøst vi tager med hjem til Gentofte!

🥇 Helene og Mie i discgolf
🥈 Gå-fodbold
🥉 Peter i triatlon
🥉 Bashir i crossløb

🏆 Og selvfølgelig Fair Play-pokalen, som for første gang nogensinde skal med hjem i GIF’s trofæskab! 🤩

Tre fantastiske dage er ved at være slut. Fyldt med idræt, grin, fællesskab og en masse gode oplevelser, som vi tager med os hjem.

Sidder du derhjemme med lidt FOMO og kunne godt tænke dig at opleve det hele næste år? Så sæt allerede nu kryds i kalenderen 30/6-2/7, hvor den 30. udgave af Vejle Idrætsfestival løber af stablen.

Vi håber, at endnu flere GIF’ere har lyst til at tage turen med os næste år! 🙌

Photos from GIF Idræt på tværs's post 01/07/2026

🏆 Historisk dag for GIF! 🏆

For første gang i foreningens historie har vi vundet Fair Play-pokalen ved Idrætsfestival for Sindet! 💙

Som om det ikke var nok, blev det også til en flot sølvmedalje i gå-fodbold 🥈, og Peter var så hurtig i triatlon, at han sikrede sig en bronzemedalje 🥉.

Dagen har derudover budt på volleyball, 100-meter sprint, hiphop-workshop, afslapning i poolen og ikke mindst den traditionsrige festmiddag, hvor GIF’erne selvfølgelig også indtog dansegulvet. 🕺💃

I morgen venter festivalens sidste dag, hvor Helene og Mie spiller discgolffinale mod FUI i en direkte duel om guldet. Derefter står den på medaljeoverrækkelse, inden turen går hjemad.

Vi krydser fingre for en fantastisk afslutning på nogle helt igennem fantastiske dage! 🤩

Photos from GIF Idræt på tværs's post 30/06/2026

Første dag på Idrætsfestival for Sindet er klaret – og sikke en start! 🎉

11 GIF’ere har krydset Storebælt for at deltage i tre dage fyldt med idræt, højt humør og masser af socialt samvær.

Dag 1 har budt på både crossløb og Mazewalk, og rygterne siger allerede, at Bashir skal en tur på podiet til medaljeoverrækkelsen på torsdag! 😎

Der er også blevet kæmpet i fodboldturneringen, hvor både spillet og moralen var i top. Desværre blev det ikke til en semifinaleplads i år, men indsatsen kunne der ikke sættes en finger på. ⚽

I krolfturneringen ser det heller ikke ud til at blive en finaleplads – til gengæld leverede Peter en imponerende runde med kun 30 slag på de 12 huller! 🏑

En finaleplads er det dog blevet til! 🥏 Helene og Mie har spillet sig i finalen i discgolf. Mere om det, når finalen er afgjort.

I morgen venter endnu en dag med masser af aktiviteter: volleyball, pickleball, triatlon, 100-meter sprint, klatrevæg, vandaktiviteter – og selvfølgelig den traditionsrige festmiddag. 🏐🏃🏼‍➡️🏊🏼‍♂️

Vi sender flere billeder og opdateringer de næste par dage. Vi håber i vil følge med!

17/06/2026

☀️ Sommerafslutning i GIF ☀️

Onsdag d. 24/6 kl. 15-18 runder vi endnu en fantastisk sæson af med vores traditionelle sommerafslutning på Charlottenlund Fort.

Der bliver hygge, havespil, pizza og – for de modige – mulighed for en dukkert i Øresund 🌊

Det har været en halvsæson med masser af aktivitet, stærkt fællesskab og en helt fantastisk opbakning på tværs af foreningen. Derfor håber vi, at rigtig mange har lyst til at være med, når vi samles og fejrer det hele sammen.

Arrangementet er gratis, men vi vil gerne vide, hvor mange pizzaer vi skal bestille 🍕😉

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig eftermiddag i godt selskab

25/05/2026

De seje gå/ løbere der fik nydt København på en skøn sommerdag med 22 gr

06/02/2026

Kære GIF'ere!
Vi afholder dagens styrketræning, men pas nu på jer selv til og fra træning.
Vi håber at alle kommer ordentligt frem.
Rigtig god weekend til alle jer, der har valgt at holde jer indendørs grundet sneen!

23/01/2026

Styrketræning er desværre aflyst i dag, fredag d. 23/1.
Vi glæder os til at se jer igen i næste uge!

Photos from GIF Idræt på tværs's post 20/01/2026

Der har været lidt stille her på Facebook på det seneste – men bare rolig, det er ikke fordi, vi har taget en pause!
Tværtimod har vi haft travlt i foreningen med aktiviteter, arrangementer, fællesskab og masser af bevægelse. Nogle gange vinder virkeligheden simpelthen over tastaturet 😉

Tusind tak for en helt fantastisk 2025-sæson!
Jeres engagement, opbakning og gode energi betyder alt, og det er jer, der gør GIF til det sted, det er. Vi er vildt taknemmelige for alle træninger, grin og fælles oplevelser i løbet af året.

Og vi er allerede godt i gang med 2026-sæsonen!
I billederne her kan I se vores nye aktivitetsprogram, nyhedsbrevet, glimt fra juleafslutningen og meget mere – vi glæder os til endnu et år med bevægelse og stærkt fællesskab.

🎟️ Praktisk info:
• Generalforsamling d. 24/2 kl 16:30
• Royal Run d. 25/5, pris: 100 kr
• Vejle Idrætsfestival d. 30/6-2/7, pris: 750 kr

Skriv til os, hvis du vil med – pladserne ryger hurtigt!

Psst. SMS'erne driller i øjeblikket, bare så i ikke føler jer snydt for den løbende motivation. Hold gerne øje herinde, hvor vi også kommer til at melde ændringer, så vi sikrer os, at så mange som muligt får besked.

Vi ses i hallen, styrkelokalet, svømmehallen eller på løberuten!

28/09/2025

Der kommer ingen uge-sms i morgen, da Christoffer holder fri 🏖.
Vi har dog ingen ændringer for ugen, så alt er som det plejer.
Spred gerne budskabet til dine med-GIF'ere, så vi kan fortsætte det flotte fremmøde 🥳

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Gentofte?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Adresse


Gentofte