Glamsbjerg Idrætsforening (GIF)

Glamsbjerg Idrætsforening (GIF) GIF er fodboldklubben i byen Glamsbjerg. Med ca. 280 medlemmer fra 5 år og op efter.

🍫 AUGUST-VINDERNE I KLUBAKTIELOTTERIET 🍫Lidt forsinket – men bestemt ikke glemt! 😄I pausen i lørdagens Fynsserie-kamp va...
21/09/2026

🍫 AUGUST-VINDERNE I KLUBAKTIELOTTERIET 🍫

Lidt forsinket – men bestemt ikke glemt! 😄

I pausen i lørdagens Fynsserie-kamp var det tid til at finde august måneds tre heldige vindere i GIF’s klubaktielotteri. 🎉

Denne gang var det holdleder Ebbe Lohmann, der indtog rollen som lykkens gudinde og trak følgende vindere:

🥇 Aktienr. 8 – Allan V. Høvighoff
🥈 Aktienr. 15 – Henrik ”Bas” Hansen
🥉 Aktienr. 36 – Kenneth Andersen

Alle tre kan glæde sig til en flot æske Ferrero Rocher Collection. 🍫😋

Stort tillykke til jer alle tre – og tak til alle jer, der støtter GIF gennem klubaktielotteriet! 💛💙

September måneds trækning finder sted i hjemmekampen den 4. oktober - måske bliver det netop dit aktienummer, der bliver trukket 😉

💛💙 5 PÅ STRIBE UDEN NEDERLAG! 💙💛Det var ikke ligefrem sommerfodboldvejr i Dalen lørdag eftermiddag. 🌧️💨54 tilskuere, her...
20/09/2026

💛💙 5 PÅ STRIBE UDEN NEDERLAG! 💙💛

Det var ikke ligefrem sommerfodboldvejr i Dalen lørdag eftermiddag. 🌧️💨

54 tilskuere, heraf 10-12 stykker fra udeholdet, havde trodset både regn og blæst og var mødt op, da vores Fynsserie tog imod KRFK fra Nordfyn. Især i anden halvleg silede regnen ned, og som om vejrguderne ville sætte ekstra kulør på dagen, løsnede Dannebrog sig fra flagstangen og tog en flyvetur.

Men de gule holdt fast!

Efter en kamp præget af fight, heroisk indsats og en god portion vilje kunne vi juble over en vigtig sejr – og dermed er vi nu fem kampe i træk uden nederlag! 💛⚽

Fakta
’16: 1-0 Casper Bruus, trøjesponsor Gallerie Rasmus
’20: 1-1 Jonas Sørensen, KRFK
’66: 2-1 Mads-Oscar Buur, trøjesponsor JP Lagerhotel

Cheftræner Claus Uhrenholt efter kampen:
Ligesom man troede det ikke kunne blive værre, måtte Moltrup allerede efter 2 min. lade sig udskifte med en skulderskade. I midtugens kamp var det Daniel Larsen og Kasper Philipsen som forlod banen alt for tidligt og ugen før Aske Isaksen, alle ramt af skader. Dermed mødte vi de fysisk stærke gæster med en helt ny bagkæde uden relationer da heller ikke Jesper Kjær var til rådighed.

På taktikmødet indførte vi i dagens anledning derfor en rød og grøn zone i forsvarsspillet, hvor bolde i rød zone omgående skulle sparkes op til vores nye “ bæst” i front Sebastian Rothausen. Bolde erobret i den grønne zone skulle som altid omsættes til vores hurtige pasningsspil frem i banen. En heroisk indstilling og fight mere end god fodbold gav os en vigtig sejr, og dermed fem kampe på stribe uden nederlag. Det var også femte gang i træk vi vandt anden halvleg, hvilket viser hvilken mentalitet vores spillere indeholder. Efter tre kampe på en uge kan vi endelig komme tilbage på træningsbanen og arbejde hen mod udekampen næste søndag i KFUM. Der venter et svært og spændende møde med et af topholdene som endda har en kamp i hånden. Jeg håber selvfølgelig ugen vil få bragt både skadeslisten og andre afbud ned inden næste uges kamp. Tak for opbakningen i det regnfulde vejr.

Næste kamp: Søndag den 27. september kl. 11 ude mod KFUM i KFUM-parken.

💛💙 FYNSSERIEN MØDER KRFK💙💛Sikke en tirsdag aften i Dalen! 🔥 Efter en tam første halvleg i den genoptagne kamp mod Næsby,...
17/09/2026

💛💙 FYNSSERIEN MØDER KRFK💙💛

Sikke en tirsdag aften i Dalen! 🔥 Efter en tam første halvleg i den genoptagne kamp mod Næsby, hvor gæsterne udlignede vores 1-0-føring på et straffespark, kom der helt andre boller på suppen efter pausen.

Et nyfødt GIF-mandskab leverede fem scoringer i anden halvleg og spillede sig til en imponerende 6-3-sejr. 💛⚽

Cheftræner Claus Uhrenholt fortæller:
Da Jesper Kjær midt i anden halvleg headede os på 3-3 efter indstuderet hjørnespark, tændte det en voldsom ild og energi i de gule spillere resten af kampen. De dygtige og formstærke gæster fra Odense N blev fra det øjeblik konstant fanget højt i banen, hvor det ene flotte GIF angreb efter det andet i vildt tempo satte holdet skakmat, bl.a. via to drøn fra Peter Larsens højrefod. Sikken en tirsdag aften i Dalen hvor skuffelsen over kun at hente et point i Utopia lørdag blev glemt med et imponerende comeback, og hele fem scoringer i anden halvleg. Sikken en præstation.

Armene skal hurtigt ned, når vi lørdag spiller den tredje kamp på en uge, hvor nordfynske Krogsbølle gæster Dalen. Et stærkt hårdtarbejdende kollektiv med Fynsseriens absolut hurtigste angrebsduo, masser af fysik og et godt miks af ungdom og rutine. Spillemæssigt har holdet været langt bedre end tabellen viser og der venter os en svær opgave. Vi fik desværre yderligere to skader tirsdag og endnu et bryllup koster igen afbud til opgøret, så der skal virkelig strammes til hvis vores fire på stribe uden nederlag skal blive til fem.

🔥 Grillen er tændt
🍺 Øl og vand er på køl
☕ Kaffen er varm
🎟️ Og i pausen trækker vi tre vindere af august måneds klubaktielotteri

Så tag familien, vennerne og naboen med i Dalen lørdag. Kom og hjælp os med at gøre fire ubesejrede kampe til fem! 💛💙⚽

Vi ses i Dalen! 👋

14/09/2026
💛💙 TIRSDAGSBOLD I DALEN – VI STARTER 1-0! 💙💛Kan I huske den fredag aften, hvor lyn og torden besluttede, at 13 minutter ...
14/09/2026

💛💙 TIRSDAGSBOLD I DALEN – VI STARTER 1-0! 💙💛

Kan I huske den fredag aften, hvor lyn og torden besluttede, at 13 minutter fodbold var rigeligt? ⚡🌧️

Tirsdag kl. 18.00 genoptager vi kampen mod Næsby og spiller de resterende 77 minutter af det afbrudte opgør.

Og ja – vi starter med en føring! 😎

Kasper Philipsen sendte nemlig allerede efter ét minut bolden i nettet, så den gule tavle viser 1-0, når dommeren fløjter kampen i gang igen. 💛⚽

🎟️ GRATIS ADGANG!
Nogle af jer har allerede betalt for at se kampen, da den blev afbrudt af lyn og torden. Derfor er der selvfølgelig gratis adgang for alle til de resterende 77 minutter. ⚡😉

Cheftræner Claus Uhrenholt før kampen:
At vi ikke fik en sejr med hjem fra Munke Mose lørdag kan vi kun takke os selv for. Der var da også nærmest nederlagsstemning i omklædningsrummet efter kampen og den tilstand fortæller jo alt om at spillerne så gerne vil det og hvor er det ærgerligt at den store indsats og energi på træningsbanen i ugens løb ikke gav tre point. Stort spilovertag, hjørnespark statistisk på 16-1, men desværre også et hav af dårlige afslutninger. Heller ikke en eneste gang var de berømte marginaler på vores side, når bolden f.eks. ramte overliggeren, eller flere gange trillede/hoppede på og langs målstregen. Dog har vi ingen grund til at pive, men blot konstatere at vi ikke var dygtige og kloge nok denne lørdag midt i Odense.

Når vi tirsdag spiller de 77 udsatte minutter mod formstærke Næsby skal der simpelthen en helt anden skarphed og kynisme til. Mens vi skuffede, ikke mindst os selv, mod Utopia, slog de det suveræne tophold Kerteminde, der som bekendt kørte os over i første runde. I sidste weekend kværnede Næsby også Allesø med hele 8-1, så vi er mere end advaret! Vi vil gøre alt hvad vi kan for at sætte point ind på kontoen for fjerde kamp i træk og det kræver max indsats fra alle de gule spillere. Tak for den store opbakning i lørdags og rigtig god kamp.

🔥 Grillen er tændt
🍺 Øl og vand er på køl
☕ Kaffen er varm
🌤️ Og vejrudsigten lover heldigvis tørvejr!

Så kom i Dalen tirsdag aften og hjælp drengene med at holde fast i føringen – og forhåbentlig udbygge den!

Vi ses i Dalen kl. 18.00! 💛💙

💛💙 OPDATERING: KUN ÉN KAMP I DALEN SØNDAG 💙💛Desværre bliver det ikke helt det dobbeltopgør, vi havde håbet på.HS4's kamp...
12/09/2026

💛💙 OPDATERING: KUN ÉN KAMP I DALEN SØNDAG 💙💛

Desværre bliver det ikke helt det dobbeltopgør, vi havde håbet på.

HS4's kamp mod Haarby IF kl. 11.00 er nemlig aflyst. ⚽❌

Men heldigvis er der stadig masser af grund til at tage i Dalen! 💛

Kl. 13.00 går HS2 på banen, når de tager imod FC Broby i endnu et spændende lokalopgør.

🎟️ Gratis entré
🍺 Kolde drikkevarer
☕ Varm kaffe
⚽ Og forhåbentlig masser af gul fight og jubel!

Så kom i Dalen søndag kl. 13.00 og bak Skyttes tropper op til gul sejr! 💛💙

09/09/2026

💛💙 FLOT SEJR TIL DAME SENIOR! 💙💛

Dame Senior fik mandag aften en drømmestart i deres første kamp i sæsonen med en overbevisende 6-1-sejr på udebane mod naboerne fra BK Vestfyn! ⚽️🔥

GIF-pigerne satte sig hurtigt på kampen og kunne gå til pause med en solid 4-0-føring. Der var aldrig for alvor tvivl om resultatet, og holdet leverede en rigtig flot første kamp i sæsonen. 👏💪

På onsdag den 16. september kl. 18 gælder det næste lokalopgør – denne gang på hjemmebane mod Ebberup Flemløse.

I dag kommer OB på besøg og vi glæder os til at byde velkommen til spillere, stab, dommere og publikummer.Vel mødt! 👏💛💙
06/09/2026

I dag kommer OB på besøg og vi glæder os til at byde velkommen til spillere, stab, dommere og publikummer.
Vel mødt! 👏💛💙

💛⚽ SØNDAGSBOLD I DALEN ⚽💛Efter en lidt usædvanlig fredag i sidste uge i Dalen, er der igen Fynsserie-fodbold på programm...
04/09/2026

💛⚽ SØNDAGSBOLD I DALEN ⚽💛

Efter en lidt usædvanlig fredag i sidste uge i Dalen, er der igen Fynsserie-fodbold på programmet, når vi søndag tager imod OB.

Fredagens kamp mod Næsby nåede desværre kun at blive 12 minutter gammel, før lyn og torden satte en stopper for kampen. Den skal derfor spilles færdig på et endnu ikke fastlagt tidspunkt – og vi starter naturligvis igen med den gule 1-0-føring. 😉⚡💛

Til gengæld fik vi hurtigt noget at glæde os over, da vi i midtugens kamp mod Middelfart hentede en stærk sejr. 💪⚽

Nu gælder det så OB, og vi håber på flot fodbold, masser af fight og selvfølgelig gerne mål i den rigtige ende. 😉

Rose passer grillen og ved mikrofonen har vi selveste Ove Nygaard som er speaker-standin for Skytte.

Cheftræner Claus Uhrenholt før kampen:
Vi tankede selvtillid i midtugekampen med en meget fortjent sejr i Middelfart. Hele kampen stod vi stærkt og kompakt i kæderne så hjemmeholdets dygtige, tekniske spillere kun en enkelt gang blev rigtigt farlige, og her viste unge Mike Jensen i målet klassen.

I hele opgøret var vi konstant farlige med vores hurtige og direkte spil, hvor kun stolpen og manglende skarphed hindrede flere gule mål.
Sikken en mentalitet vores spillere udviste denne onsdag aften på en svær udebane mod sidste sæsons nr. 2.

Alle fortjener et kæmpe klap på skulderen for en dedikeret indsats og indstilling, med de største roser til anfører Kasper Philipsen for en helt sublim indsats i det centrale forsvar.

Men vi pakker hurtigt selv fedmen væk, for nu gælder det OB i Dalen der ligesom os har fået en blandet start efter oprykningen.

Det er os der har revanche tilgode da de gav os det eneste nederlag i forårets kval til Fynsserien.
Kampen i Ådalen havde vi egentlig fint styr på , men desværre fik vi skudt deres stærke keeper varm og havde en dag hvor vi bare ikke kunne score.

I stedet slog hjemmeholdet kynisk til i slutningen af opgøret og derfor er vi selvfølgelig voldsomt opsat på at hævne det nederlag i egen hule.
Det kræver at vi rammer samme niveau som onsdag og det på alle parametre hvor vi beviste overfor omverdenen og ikke mindst os selv at vi har niveau til at spille med i Fyns stærkeste række.

Rigtig god kamp

Adresse

Assensvej 5
Glamsbjerg
5620

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Glamsbjerg Idrætsforening (GIF) sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del