Grønbjerg-Ørnhøj Hestefællesskab

Grønbjerg-Ørnhøj Hestefællesskab Vores område skal være attraktivt for tilflyttere og for os, der allerede bor her.

Vi ønsker at styrke det lokale hestefællesskab, ved i fællesskab, at skabe bedre adgang til naturen for heste og ryttere, og ved at deltage i aktiviteter sammen.

Vi arbejder på at få lavet nogle gode kort over rideruter i vores område. Målet er, at kortene kan bruges aktivt, når du...
17/05/2026

Vi arbejder på at få lavet nogle gode kort over rideruter i vores område.
Målet er, at kortene kan bruges aktivt, når du er på tur, og som forberedelse til turen.

Indtil da, kan du læse lidt om de ruter, vi har adgang til omkring Grønbjerg, i et indlæg fra Grønbjerg Sogneforenings Stiudvalg, lige her.

Hvor må vi egentlig færdes på hesteryg? Friluftsrådet har lavet en fin beskrivelse af det.
17/05/2026

Hvor må vi egentlig færdes på hesteryg? Friluftsrådet har lavet en fin beskrivelse af det.

16/05/2026

🦌🦌🦌 Skal du på tur i skoven de kommende dage, uger og måneder, så husk, at bukkejagten går ind i dag.
Det betyder, at du kan møde jægere omkring solopgang og solnedgang - og at det er en rigtig god idé at lægge rideturen på andre tidspunkter 👍

23/01/2026

D. 8/1-26 holdte vi det første møde i Grønbjerg-Ørnhøj Hestefællesskab, og det var et rigtig godt møde. Dem skal vi have flere af 😊

Det var fantastisk at mødes på tværs af bekendtskaber og små grupper, som alle har én fælles interesse, HESTE 🐴❤️

I vores fællesskab kan man være med, uanset hesterace. Her er plads til alle, store og små 😊

I området omkring Grønbjerg og Ørnhøj har vi fantastisk natur. Her er både skov, hede, markveje og små grusveje, som alt sammen er super egnet til heste. Vi ønsker at skabe forbindelser mellem vores stalde og den fine natur, så vi kan færdes sikkert med hestene. Både for vores skyld, og for vore medtrafikanters skyld ❤️ Og kan vi få etableret flere parkeringspladser til hestetrailere, vil det give endnu flere muligheder.

Vi ønsker en god og konstruktiv dialog med vore naboer og lodsejere, så vi i fælleskab kan aftale, hvor og hvordan vi må færdes.
Vores ønske er at måtte være i naturen, uden at skulle snyde os til den.
Vi har store kommunale-og statslige skove omkring os, hvor vi frit må færdes, vi har blot brug for, at adgangen dertil bliver åbnet for os. Og den går flere steder gennem privat ejendom.

Afmærkede ruter og informationsskilte vil gøre det meget nemt for alle, at overholde de aftaler, der er lavet med lodsejere. Og der er ikke noget vi hellere vil. Samarbejde og klare linjer 😊❤️

Vores plan er at samarbejde med foreningen Ridespor, som også har til formål at sikre bedre adgang til naturen for heste.

Og så vil vi bidrage til, at lige præcis vores område bliver attraktivt for tilflyttere. På Fyn findes et område, hvor der er venteliste på ejendomme, fordi der er adgang til fantastiske rideområder. Tænk om vi kan skabe det samme i Grønbjerg og Ørnhøj 🤩

Omkring os ligger flere opstaldningsmuligheder af heste, så vi kan også gøre os attraktive for salg af huse i byerne. Ikke kun landejendomme. Whats not to like?

Vi kan tilbyde nogle helt unikke forhold for hesteinteresserede. Den mulighed skal vi da udnytte 😊

Grønbjerg har nedsat et stiudvalg, som er vores talerør i forhold til byen, Kommunen og lodsejererne. De varetager ikke kun vores interesser, men også alle de andre brugere af naturen. Det vil på sigt betyde et stærkt fællesskab omkring stier og adgange til naturen. Allerede nu har de sikret os adgang til privat skov. Og det er vi så taknemmelige for ❤️

På denne side vil vi løbende lægge information om rideruter, links til relevante samarbejdspartnere, fælles aktiviteter og andet, som kan hjælpe fællesskabet.
Vi lægger også kontaktoplysninger på de deltagere i Fællesskabet, der kan kontaktes for mere information.

På sigt laver vi en flyer, på papir og digitalt, som du kan give til din ejendomsmægler, dele på dine sociale medier, eller lægge i dit hus ved fremvisninger, når du skal sælge dit hus eller din ejendom 😊

Vi vil gerne i dialog med vore medtrafikanter, og snakke om, hvordan man bedst deler vej og sti med hestene, så der ikke opstår utryghed og farlige situationer. En bange hest er uforudsigelig. Det skal vi helst undgå.

Adresse

Grønbjerg
6971

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Grønbjerg-Ørnhøj Hestefællesskab sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del