20/10/2026
🏆⚽ TURNERINGSSEJR TIL GREVE FODBOLD U12 TALENT 😊💙
I weekenden afholdt Greve Fodbold 2015 U12 Talent et stærkt besat stævne med dygtige hold fra både Sjælland og Sverige.
Turneringen fik en dramatisk start mod et velkendt og stærkt Snekkersten-mandskab fra SU1. Snekkersten slog til på kampens første omstilling og bragte sig foran 0-1. Greve-drengene bevarede dog roen, kæmpede sig tilbage og fik fortjent udlignet. Desværre ville skæbnen det anderledes, da Snekkersten scorede direkte på frispark i kampens allersidste sekund og sikrede sig sejren på 2-1.
Men det skulle vise sig kun at være begyndelsen på en flot turnering! 💪
Herfra så Greve-drengene sig ikke tilbage. Med stærkt sammenhold, flot fodbold og masser af vilje leverede de en solid indsats i resten af gruppespillet og sikrede sig førstepladsen i puljen! 🔥
I semifinalen ventede Farum, hvor drengene for alvor viste deres kvaliteter og spillede sig overbevisende i finalen med en imponerende 7-0-sejr!
🏆 FINALEN – GREVE MOD DRAGØR
I finalen ventede endnu et stærkt og velkendt mandskab fra Dragør, som både pressede og udfordrede Greve-drengene. Men med ro på bolden, godt overblik og flot kombinationsspil fandt drengene gang på gang åbningerne i Dragørs forsvar.
Det resulterede i en flot og fuldt fortjent 3-1-sejr, og dermed kunne Greve-drengene løfte pokalen på hjemmebane! 🏆
En fantastisk holdindsats, hvor drengene viste, at man med sammenhold, tålmodighed og troen på eget spil kan rejse sig efter en svær start og gå hele vejen!
Stort tillykke til drengene og trænerteamet! 👏🔵⚪
Og en stor tak til alle deltagende hold, trænere, frivillige og forældre for at være med til at skabe en fantastisk fodbolddag i Greve! ⚽