25/05/2026
9 HDR-damer i Kroatien på roferie
De sidste tre år har vi haft seje rodamer i Kroatien ned til DFfR’s udstationerede både – og nu var det endelig blevet vores tur.
Vi landede i Split i regnvejr uden lige, men planen var, at det regnede af første dag, hvor vi ikke var på vandet, og så ellers lækker sol resten af ugen – og sådan blev det – lige på nær dag 2, da himlen åbnede sig da vi hev bådene op – vi kan arbejde utroligt hurtigt når der regner amok viser det sig. Vi mødtes i Sibenik med en blandet flok HDR og HR-roere der havde været der hele ugen, og vi fik overlevering og tips og tricks af Mette, og så var vi ellers klare til Kroatiske rokilometer.
Vi havde læst alle beskrivelser fra andre klubber der havde været nede og ro, og følte os klar til at slæbe tunge både op og ned, stramme skruer og hvad der ellers var brug for, og tilpasse vores kommen og gåen med den kroatiske roklub roliv.
De danske både står på den lokale klubs parkeringsplads og i klubben er der et rum med udstyr. Vi gik spændte ned til klubben den første morgen beredte på hvad som helst, og mødte en flink træner der viste os rundt i deres store klubhus. HDR kan være måske 4-5 gange i deres klubhus og det var sjovt at se. Den søde 78’årige træner viste os et billede på væggen, hvor han var til OL i München i 1972 – tænkt at have været med det år, der betegnes som den tristeste OL nogensinde. I kan google om lidt 😉
Så skulle bådene ud, og vi startede med at være lidt over 1 time om at komme afsted fra hotellet til vi var på vandet, til 45 minutter i alt. På vej op var vi lidt hurtigere ca. 30 minutter om at tage bådene op og alt på plads. Vi optimerede hver dag, bådene skal nemlig løftes, rulles og løftes igen i vandet. Vi prøvede på alle måder og fik totalt godt styr på at få Sif (hun var lettest), Mark (lidt tungere) og Dan (totalt tung i måsen) ned og op ad vandet.
Hver dag var der to HDRturbosser der stod for at planlægge dagen, stod for rute, bådhold og mad og styring af turen undervejs. Det gik helt fantastisk, og er en dejlig måde at være på tur på.
Vi kom på vandet alle 7 dage i flot vejr, vi havde en del vind, så vores ture blev planlagt efter vinden. Vi tjekkede alt hvad der findes af vejrudsigter mange gange om dagen – måske også lidt for mange, der jo nogle gange også bare at kigge sig omkring. Vi havde 2 dage hvor vi roede nordpå til dejlige små byer, hvor vi havde kaffestop og østersstop midt på vandet, hvor man langs en østersfarm kunne lægge til og hoppe op på en platform og få serveret friske østers med citron af en østersfarmer. What’s not to like.
De andre 5 dage roede vi ud igennem kanalen ud til havet, hvor vi både gik syd og nord (igen - afhængig af vinden). Vi skifter fast i båden hver 2 kilometer, og vi lagde til alle mulige steder. Vi have lange fangliner med hjemmefra, så der var intet sted vi ikke kunne lægge til. Højt, lavt, i bølger og mellem både, intet skulle stoppe vores kaffepauser, frokoststop og badestop – og ikke mindst tissestop. Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er topnemt som kvinde at tisse i båden – især skal der tisses hvis man faktisk drikker nok, men på denne tur gik det som en leg. Alle fik udleveret tissedimser ved turens start, så man kunne sidde ned uden at have måsen bar, og tisse. Vi blev så gode, at der sågar var nogle der nu kan tisse siddende med tissedimsen ud af det ene bukseben og tisse ned i øsekaret. Ja det kan I lige tænke over – for der skal drikkes meget når det er så varmt. Louise skrev en lille tissesang man kan synge når behovet er der.
Tissesang
Melodi: Gammel skotsk melodi
Styrmand jeg skal tisse,
Kan jeg få et vel?
Ja! Læg åren tværs
Og resten må du klare selv.
Men det kan jeg ikke
Karret det er fuldt.
Løft det over rælingen,
Og tøm det hele ud.
Skynd dig, skynd dig
Du skal være sej
Frem med tissesnablen og så går det som en leg.
Skynd dig, skynd dig
Ikke være bleg,
Frem med tissesnablen og så går det som en leg.
Maj måned er inden sæsonen starter, så der var få spisesteder åbne, men det var intet problem. Madbosser diskede hver dag op med det ene lækkeri efter det andet, og det lykkedes sågar en dag at få en kold sutsko serveret ude i bådene på vejen hjem. De kroatiske øl hedder Ozujsko og blev hurtigt omdøbt til sutsko, og det forstod tjenerne uden problemer.
Vi roede mellem 24 og 35 kilometer om dagen, og vi var afsted mellem 6 og 11 timer - da vores pauser er lige så vigtige som vores rokilometer. Vi ror mellem 5-8 kilometer i timen, på nær en dag hvor det lykkedes os at have så hård strøm og modvind, at vi kom helt ned på 1,30 km i timen. Det sagde styrmanden selvfølgelig ikke til roerne, det knoklede som små grissebasser i den heftige strøm, der medførte at Bettina sagde til Stine, der prøvede at komme med gode idéer til den svære styring, at her var ikke plads til gode idéer – her skal bare roes til. Vi klarede det, og fik mange gode snakke bagefter om hvordan man placerer sig i bølger og modvind – Vi bliver knaldgode.
Dan, Mark og Sif overlevede vores besøg og vi havde kun en enkelt lille krise på vandet med Sifs svirvel, men den blev bundet fast og vi fortsatte.
Vi sidder nu i lufthavnen efter 205 ualmindelig gode kilometer med grin i lange baner, delfiner, søpølser, uanede mængder solcreme og elektrolytter, flåde-caféer, flåde-bar og flådesvirvel-reparation drivende på vandet, utroligt flinke kroatere, fantastisk øbesøg hos den flinke træner med hjemmelavede pandekager, lækre frokoster, store mængder snacks, tisning i mange øsekar (vi kan lige tilføje et tips, sørg for at linen i karret er langt nok til, at når det er fyldt – kan det tømmes ud over rælingen..), dejligt hotel 10 minutter fra klubben med lutter hjælpsom personale der hjalp os med hvad som helst, utroligt flot by (Sibenik) med små snedige gader og smukke huse. Alt i alt en ualmindelig herlige uge vi kun kan anbefale til roglade mennesker der er til smuk natur i lange baner.
1000 tak fra os,
Rohilsen
Annette, Stine, Hummer, Ulla, Julie, Ida, Lotte, Bettina og Louise
Se en lille film fra vores tur i 1. kommentar 😊