Per Nielsen

Hvis du forbyder slik, får du bare endnu mere lyst til det.

Men passer det egentlig?

Jeg hørte igår et indslag på P1 om alkohol, hvor pointen var, at tydelige regler og grænser fra forældre kan være med til at få børn til at drikke mindre.

Det fik mig til at tænke på den modsatte påstand, vi ofte hører om mad.

Hvis du siger, at noget er forbudt, får du bare endnu mere lyst til det.

Og faktisk er der forskning, der understøtter den teori.

I flere eksperimenter med børn har forskere undersøgt, hvad der sker, når attraktive fødevarer bliver begrænset eller gjort forbudte.

Resultaterne viser blandt andet, at børnene kan blive mere interesserede i den begrænsede mad og i nogle situationer spise mere af den, når de senere får adgang.

Der findes også forsøg med voksne, hvor især personer med et meget restriktivt forhold til mad ser ud til at kunne få mere craving efter bestemte fødevarer, når de forsøger helt at forbyde dem.

Det betyder dog ikke, at enhver regel omkring mad er dårlig.

Der er stor forskel på

❌ Du må aldrig spise slik. Det er usundt.

og

✅ Slik er noget, vi spiser en gang imellem og i passende mængder.

Det første kan gøre maden til noget særligt og forbudt. Det andet handler mere om rammer og struktur.
Og her vil jeg gerne fremhæve noget, jeg faktisk altid har sagt.

Jeg synes, struktur er rigtig godt – både i løbet af dagen og hen over ugen.
Det kan være faste måltider, planlægning af hvad man spiser, hvornår man spiser bestemte ting, og at man har nogle klare rammer for sin kost.

Struktur er ikke det samme som forbud.

Du kan sagtens have struktur omkring din kost uden at gøre bestemte fødevarer forbudte.
Og forskningen er faktisk ikke entydig. Nogle studier finder en effekt af restriktion, mens andre ikke gør. Det ser blandt andet ud til at afhænge af personen, typen af restriktion og hvor rigid kontrollen er.
Så måske er den bedste konklusion ikke

Forbud virker aldrig.
Men snarere…
Der er forskel på at sætte grænser og på at gøre bestemte fødevarer forbudte.

Mange ved noget.
Nogle tror de ved meget.
Andre ved næsten ingenting.

Men hvor meget betyder vores viden om ernæring egentlig for den måde, vi spiser på?

Et nyt japansk studie har undersøgt netop det og fundet en interessant sammenhæng mellem ernæringsviden og kostvaner. De personer, der havde størst reel viden om ernæring, spiste generelt også en kost, der bedre levede op til de ernæringsmæssige anbefalinger.

Det betyder selvfølgelig ikke, at mere viden automatisk får os til at spise efter anbefalfingerne. Studiet viser en sammenhæng og ikke en årsag.
Men jeg synes, det rejser en interessant diskussion.

Jeg møder dagligt mennesker, der har meget stærke holdninger til kulhydrater, fedt, sukker, kalorier, faste, kosttilskud og vægttab. Nogle har rigtig meget viden, nogle har lidt, og andre har primært samlet deres viden op fra sociale medier, venner eller personer de følger. Men en stærk holdning er ikke nødvendigvis det samme som stærk viden. 

Vi har aldrig haft adgang til så meget information om kost, som vi har i dag. Men mere information betyder ikke nødvendigvis mere viden. Måske er det mest interessante spørgsmål ikke bare, hvor meget du ved om ernæring. Hvordan ved du, at det du tror du ved, faktisk er rigtigt og har forskning bag?

For måske er mere information ikke altid det, vi mangler. Måske mangler vi først og fremmest evnen til at skelne mellem viden, erfaring, holdninger og evidens.
#

Du skal ikke tabe dig på cyklen – men hvorfor egentlig?

mange siger det ofte til cykelryttere, især motionister, der gerne vil tabe sig: “Du skal ikke spare på dit energiindtag, mens du cykler. Spis og drik ordentligt på turen og skab i stedet dit kalorieunderskud bagefter.” Og det er sådan set et rigtig fint råd. Men jeg synes, der mangler en vigtig forklaring.

Hvorfor er det egentlig sådan? Hvad sker der inde i kroppen, når du kører flere timer med for lidt energi?
For det er ikke bare så simpelt, at du kommer hjem og er sulten, fordi du har forbrændt mange kalorier. Kroppen har et helt system til regulering af appetit og energibalance, og det system bliver påvirket af træningen.

Et af de hormoner, man kan støde på, er GLP-1. Måske har du allerede hørt om det, fordi GLP-1 også spiller en central rolle i nyere vægttabsmedicin. GLP-1 er faktisk et hormon, som kroppen selv producerer, når vi spiser. Det er med til at regulere blodsukkeret og påvirker både mavetømning og hjernens signaler om sult og mæthed. Vægttabsmedicin efterligner GLP-1's virkning og forstærker dermed nogle af de signaler, der får os til at føle os mætte.

Men interessant nok påvirkes nogle af de samme systemer også af motion. Efter træning kan GLP-1 blandt andet stige, mens ghrelin, som ofte kaldes sulthormonet, kan falde. Det er en af forklaringerne på, at du efter en lang cykeltur nogle gange kan komme hjem uden den store appetit, selvom du måske har brugt 1.500-2.500 kcal.
Og her kan man let blive snydt.
Du tænker måske, Jeg har kørt fire timer, jeg har ikke spist ret meget, og jeg er heller ikke særlig sulten. Det her må være genialt til vægttab.
Men kroppen har ikke glemt, at du har brugt energien.
Hvis du eksempelvis har kørt fire timer og kun fået 500-700 kcal undervejs, har du skabt et betydeligt energiunderskud. Den akutte appetitdæmpning fra træningen kan godt skjule det i nogle timer, men når kroppen senere begynder at reagere på den manglende energi, kan sulten komme tilbage med fuld styrke.

Mange kender situationen. Man kommer hjem fra træning, er træt, måske lidt tømt og pludselig meget sulten. Det der skulle være en kontrolleret dag med kalorieunderskud, bliver i stedet til et stort måltid, lidt ekstra snacks og måske noget sødt senere på aftenen.

Det er let at tolke det som manglende disciplin. Men det er vigtigt at forstå, at appetit ikke bare er viljestyrke. Den reguleres af et komplekst samspil mellem hormoner, nervesystem, mave-tarm-system, energidepoter og den samlede energitilgængelighed.

Derfor er der forskel på at sige Jeg vil gerne tabe mig og jeg vil gerne tabe mig og samtidig blive en bedre cykelrytter.
Hvis målet er det sidste, giver det ofte mere mening at sørge for, at kroppen får den energi og især de kulhydrater, den har brug for under selve træningen. Så kan man i stedet skabe et moderat og kontrolleret energiunderskud gennem den samlede kost over dagen og ugen.
Det betyder ikke, at du skal spise alle de kalorier, du forbrænder på cyklen. Og det betyder heller ikke, at et energiunderskud under træning altid er forkert.

Når du tanker ordentligt under træningen, kan du ofte holde en højere kvalitet, restituere bedre og komme hjem uden det samme fysiologiske og mentale behov for at spise alt, hvad der står i køkkenet.
Så næste gang nogen siger:
“Du skal ikke tabe dig på cyklen – du skal spise på cyklen og styre kalorierne bagefter.”
så er det faktisk et rigtig godt råd.

Fordi kroppen ikke bare er en cykelcomputer, hvor et kalorieunderskud på 1.000 kcal automatisk betyder 1.000 kcal mindre appetit senere.
Kroppen forsøger hele tiden at beskytte sin energibalance.
Og hvis du tager energien væk fra cyklen, kan kroppen meget vel forsøge at finde den igen senere.

Derfor handler vægttab for cykelrytteren ikke bare om at spise mindre. Det handler om at spise strategisk.

pronghornbikes

Et studie har fået mig til at tænke over noget, som jeg har arbejdet med i mange år.

Forskerne fulgte 34 mænd med svær overvægt gennem et struktureret 12-måneders træningsforløb og derefter yderligere 18 måneders opfølgning.

Efter de første 12 måneder havde deltagerne opnået flere positive resultater

• Lavere kropsvægt�• Mindre fedtmasse�• Bevaret fedtfri masse�• Markant bedre kondition�• Bedre fysisk og mental livskvalitet

Men det virkelig interessante var, hvad der skete bagefter.

Efter yderligere 18 måneder havde nogen deltagerne taget noget af vægten på igen. Men de var stadig lettere og havde mindre fedtmasse end ved starten – samtidig med at deres kondition stadig var markant bedre.�
Det fortæller noget meget vigtigt om behandling svær overvægt og livsstilsændringer.

Det er ikke kun indsatsen, der betyder noget. Det er også det, der sker, når den strukturerede indsats stopper.

Og det er faktisk en af grundtankerne bag mit eget forløb “1 år med Per”.
Jeg har aldrig ment, at man kan ændre et helt liv på 8 uger. Derfor varer mit forløb et helt år + løbende opfølgning derefter

Vi arbejder ikke kun med vægten, men med kost, fysisk aktivitet, træning, vaner, fysiologi og de udfordringer, der opstår i et helt almindeligt liv.

Forløbet er mest intensivt i starten og bliver gradvist mindre intensivt. I løbet af året mødes vi 38 gange, og efterfølgende kan der fortsættes med opfølgning efter behov.
For mig er det afgørende spørgsmål derfor ikke.
Hvor meget kan du tabe på et år? Men snarere, hvad Hvad har du lært om dig selv efter et år, som gør, at du kan fastholde forandringen bagefter? Det er en væsentlig forskel.

Dette studie dokumenterer ikke mine forløb – og det skal man selvfølgelig ikke påstå. Men det understøtter en tanke, jeg har arbejdet ud fra i mange år.

Langsigtede resultater kræver mere end en kort intervention. Og det, der sker bagefter, er mindst lige så interessant som det, der sker undervejs.
Det er måske i virkeligheden der, den største udfordring ligger. Ikke i at komme i mål, men i at blive der.

PMID: 404277

Nogle gange går tingene bare ikke helt, som man havde håbet på.

I går var jeg ude og køre cykelløb, men efter omkring 10 km punkterede jeg desværre baghjulet– og så var det løb ligesom slut.

Men sådan er det også med mange andre ting i livet. Hvis man arbejder med en livsstilsændring, kan man have en dårlig dag, spise mere end planlagt eller misse en træning. Det betyder ikke, at det hele er ødelagt. Der kommer altid et nyt måltid, en ny træning, en ny mulighed.

Og for mit vedkommende kommer der heldigvis også et nyt cykelløb relativt hurtigt.

Så op på hesten igen – eller i mit tilfælde, op på cyklen igen.

Pronghorn Bikes

Hvor er behandlingen af Adipositas (obesity) om 10 år?

Det er noget jeg ofte tænker på. Jeg tror, vi kommer til at se et markant skifte i vores måde at behandle og vejlede på.

Ikke fordi motion og kost bliver mindre vigtige – men fordi vi bliver langt bedre til at forstå, hvorfor mennesker udvikler tilstanden, og hvorfor det er så svært at holde et vægttab.

Om 10 år tror jeg, behandlingen i langt højere grad vil kombinere

Medicinsk behandling – og her tror jeg, vi kommer til at se en enorm udvikling. Nye og mere effektive lægemidler vil komme til at fylde langt mere i behandlingen. Ikke som en erstatning for kost og motion, men som en del af en samlet, individuel behandling.
Kost – ikke bare kalorier, men kvalitet, mæthed, protein, energiindtag og individuelle behov.
Motion/træning – ikke som en straf for at have spist, men som en central del af behandlingen for helbred, muskelmasse, hjertekar sundhed og funktionsniveau.
Psykologi – forståelse af følelser, stress, søvn, selvopfattelse og de mekanismer, der påvirker vores spisning.
Adfærd – hvordan skaber vi ændringer, der faktisk kan fastholdes i et helt liv?

Men der er noget andet, jeg tror bliver afgørende og det er det individuelle.

Jeg har tidligere været formand for Adipositasforeningen, og i min hverdag arbejder jeg fortsat dagligt med mennesker, der lever med adipositas.

Og jeg oplever igen og igen, at måske 75 % af behandlingen kan ligne noget, vi allerede kender med grundprincipperne med, træning, kost, søvn, struktur, adfærd.

Men det er ofte de sidste 25 %, der afgør, om det faktisk lykkes for det enkelte menneske.

For hvem er personen?�Hvad driver deres spisning?�Hvordan reagerer deres appetit?�Hvilken hverdag lever de i?�Hvad har de prøvet før?�Hvad fungerer – og hvad fungerer ikke?

Det er her, den gode vejleder eller behandler gør en forskel.

De første 75 % kan være evidensbaserede. De sidste 25 % skal være menneskebaserede.

Jeg tror derfor ikke, fremtidens behandling bliver det vi ser og har set tidligere

Den bliver meget mere individuel, mere biologisk funderet og forhåbentlig også langt mindre præget af skyld og skam.

Og måske er det vigtigste spørgsmål ikke
”Hvordan får vi folk til at tabe sig?”
Men
”Hvordan hjælper vi det enkelte menneske til et bedre liv”

Tilbage fra ferie – hvilken retning vil du med din livsstil?

Hvordan holder du fast, når sofaen, snolder på en mandag og den travle hverdag eller den manglende motivation melder sig?

Her spiller behovsudsættelse en rolle. Evnen til at sige ikke lige nu til det, der føles lettest i øjeblikket – fordi noget andet er vigtigere på længere sigt.

Det gælder både træningen, kost og de valg, vi træffer i hverdagen.

Motivation kommer og går. Derfor handler det ikke om altid at have lyst. Det handler om at kende sin retning, starte realistisk og blive ved – også når det ikke føles perfekt.

Sidste chance hvis du vil med på Stærkere - Sundere - Sammen

Du skal være bosat i Helsingør kommune? Ansøgningsfristen er den 14. august.

Hvis du længe har tænkt, at du gerne vil gøre noget godt for dig selv, få mere bevægelse ind i hverdagen, forbedre dine kostvaner eller skabe nogle nye sunde vaner, så er dette måske det første skridt. Forløbet handler ikke om hurtige løsninger eller perfekte mennesker. Det handler om fællesskab, støtte og om at finde en livsstil, som giver mening i dit liv.
Som deltager bliver du en del af et hold, hvor vi arbejder med

Mere bevægelse og fysisk aktivitet
Styrke og bedre kondition
Sundere kostvaner
Øget trivsel og livskvalitet
Et stærkt fællesskab med andre, der ønsker forandring

Forløbet varer cirka 3 måneder med omkring 20 mødegange, og du får både undervisning, træning og vejledning undervejs.
Det eneste, du selv skal betale, er et medlemskab af Helsingør Atletikklub på 525 kr. for hele kursusperioden. Resten af forløbet er gratis.

Og så er der selvfølgelig os.
Edith og jeg glæder os til at være jeres vejledere gennem hele forløbet og hjælpe jer med at skabe vaner, som kan holde – også når kurset er slut.

Hvis du er nysgerrig på, om forløbet kunne være noget for dig, så læs mere på Helsingør Kommunes side om Stærkere - Sundere - Sammen og send din ansøgning allerede nu.
Måske er det netop nu, du skal tage det første skridt. Læs mere her via linket

https://www.helsingor.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud/staerkere-sundere-sammen?fbclid=IwY2xjawThMG9wZG9mAWV4dG4DYWVtAjEwAGJyaWQRMDRIT1JnZ2dWY0VJTUlhZ0NzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEezVZipW1-egHzVi6_zcFNSirna_xCtMKw_Bsxk1mFk52YSZWkbuTa_rS85Io_aem_Kfr-QNTw0t-wmDi-JMVTFA

Ferien er slut. ☀️🚴

Efter La Marmotte havde jeg brug for at koble af – mest mentalt.

Tre uger med god mad, et glas vin og afslapning og tid væk fra den strukturerede hverdag. Præcis det jeg havde brug for.

Nu er det tid til at vende tilbage.

Jeg er taget sydpå for at begynde jagten på noget, der minder om cykelform igen. 😊 Den er ikke den samme som for en måned siden – og det er helt okay.

Form er ikke noget, man holder fast i for evigt. Den skal bygges op igen, og det er præcis det, de næste uger skal bruges på.

Målet er at ramme en god form til de licensløb, der venter efter sommerferien.

Nu begynder arbejdet igen. Et træningspas ad gangen.



Pronghorn Bikes