04/09/2026
⛳ Golf, sol og Spanien i oktober?
En af Helsingør Golf Clubs gode sponsorer, green2green, har sendt os et godt bud på, hvordan golfsæsonen kan forlænges lidt, når efteråret for alvor rammer Danmark ☀️
Turen går til Spirit Almerimar på Costa de Almería i Spanien, hvor der venter 7 nætter i lejlighed og 5 runder golf på Almerimar Golf Course.
Pakken inkluderer også fly til Malaga, transport af golfbag og kuffert samt billeje fra lufthavnen med fri kilometer – og der er mulighed for afrejse fra København, Aalborg eller Billund.
Pris fra 8.895 kr. pr. person.
Så hvis du allerede nu synes, at den danske golfsæson bliver lidt for kort, kunne det måske være værd at kigge nærmere på 😊⛳
Green2Green er sponsor i Helsingør Golf Club, og vi deler løbende gode tilbud og muligheder fra vores samarbejdspartnere med klubbens medlemmer.
Kontakt Green2Green, hvis du vil høre om turen.
04/09/2026
Vi søger 10 frivillige til arbejdet med den nye green på hul 3
Nu går vi snart i gang med arbejdet på den nye green på hul 3 – og vi har brug for lidt ekstra håndkraft.
Mandag den 7. september omkring kl. 10.00 søger vi 10 frivillige, der har lyst til at give en hånd med til at flytte græs på paller, så vi kan komme videre med gravearbejdet og etableringen af den nye green.
Det bliver super spændende, og når først vi går i gang, kommer det til at gå stærkt! ⛳
Har du et par timer og lyst til at hjælpe, så send en mail til [email protected]
På forhånd tusind tak for hjælpen!
04/09/2026
Flot indsats ved EDGA Danish Open 2026 på Fredericia Golf klubs bane
Stort tillykke til Annelene og Frederik fra Helsingør Golf Club med deres flotte resultater ved EDGA Danish Open i Fredericia.
Annelene sikrede sig en flot 3. plads i SO-turneringens B-række med i alt 71 point, mens Frederik opnåede en god 4. plads med 68 point. Turneringen samlede deltagere fra Danmark, Tjekkiet, Tyskland, Holland og Finland, hvilket gjorde konkurrencen både international og inspirerende. A-række blev vundet i netto 144 slag af Victor Groth Rindom fra Breinholdtgård golfklub.
EDGA arbejder for at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser med at begynde på, fortsætte med, få succes med og nyde golfsporten. Læs mere om EDGA's arbejde her: https://www.edgagolf.com/web24/
Endnu en gang stort tillykke med den gode repræsentation ved Danish Open – EDGA 2026! 🏌️♀️🏌️♂️⛳
01/09/2026
Det spirer på fairways 🌱⛳
For et par måneder siden blev vores fairways eftersået og nu begynder arbejdet for alvor at bære frugt.
Kigger man godt efter, kan man se masser af fine, nye græsspirer, der er på vej op mellem det eksisterende græs.
Eftersåningen er en del af det løbende arbejde med at gøre vores fairways endnu tættere og bedre og det er dejligt at se, at indsatsen virker.
Små spirer nu og endnu bedre fairways fremover. 🌱
Tak til vores greenkeeperteam for det gode arbejde.
31/08/2026
HGC Matchplay Autonova Helsingør – Helsingør Golf Club
I denne sæson har elitespillerne, og nogle få veteran og senior spillere deltaget i HGC Matchplay v/AutoNova Helsingør.
En turnering, opdelt i puljer hvor spillerne bliver udfordret mod hinanden i hulspils formatet, som en god træning til divisions matcher, men absolut også et godt socialt engagement på tværs af de forskellige hold. En rigtig god måde at skabe bedre sammenhold og kendskab til hinanden. De 2 bedste fra hver pulje gik videre til kvartfinalerne, der blev afviklet i fredags. Lørdag var det så semifinaler og finale. I finalen var Casper Holst-Christensen og Joachim Christensen. Joachim tog sejren med 4/3.
Samtidigt afviklede de der ikke kvalede, en foursome turnering, hvor Frederik Valentin og Mads Hasenschwandtner tog sejeren.
Tillykke til vinderne. Og en stor tak til Frederik Valentin som tog initiativet til denne turnering, og gjort et fantastisk arbejde med få turneringen gennemført.
Også stort takt til Autonova Helsingør v/Per Falken som sponsor for matchen.
Vi kommer stærkt tilbage i 2027, med en ny omgang HGC MatchPlay, og inviterer alle divisions spillere til turneringen.
31/08/2026
Helsingørs Veteran A-hold vandt vild finale i regionsgolfen
Sikke en dag! I en helt tæt match - den tætteste de har oplevet i Regionsgolf i de seneste syv år! - lykkedes det at besejre CGC med mindst mulig margin... 6 ups mod 5 i en match, der endte 5,5-5,5.
Jes Torhagen blev helten ved at vende sin single helt rundt og tage fem huller af de sidste seks, og vende 4 ned til 1 up. Og sikre sejren. Men, det var jo ikke blevet sejr, hvis ikke Stine Skov og Flemming Hansen i foursome havde vendt 4 ned til 1 up, for så at tabe sidste hul og dele matchen... den deler gjorde jo Jes' mirakel muligt. Elisabeth Staun vandt solidt 5&4, men havde hun 'sløset' et hul væk i en sikker sejr, var det CGC der var løbet med det hele...
Det var det også, hvis Dennis Kjeldsen havde tabt større end 4&3, mens Kenth Andersen i en match, der var tæt fra start til slt måtte bøje sig på sidste hul til en dygtig spiller med hcp 4,noget! Igen var det blevet 2&1 i stedet for 1 up, så var CGC løbet med det... ALLE har derfor ære af sejren....Tillykke.
Men... det var 'kun' Sjællandsmesterskabet... nu venter landsfinalen. 19. september kl. 10 på Trelleborg v/ Slagelse. Vi skal møde en anden stor, gammel klub, nemlig Aalborg, der besejrede Aarhus i den jyske finale.
Holdkaptajn Morten Buckhøj udtager landsfinaleholdet i løbet af ugen.
31/08/2026
Tak for hjælpen – tallene strømmer ind! ⛳📊
Tak til alle jer, der er flittige til at registrere jeres runder. Det giver os et stadig bedre billede af flowet på banen.
Her kan I se lidt af den data, der allerede er kommet ind – og vi fortsætter med at samle ind, så billedet bliver endnu bedre.
Så bliv endelig ved med at scanne ved hul 1, 9 og 18, jo flere registreringer, jo bedre bliver vores grundlag.
Tak fordi I hjælper os 💙
27/08/2026
Vi er i gang med at planlægge et helt særligt 2027
Næste år fylder Helsingør Golf Club 100 år, og det skal selvfølgelig fejres!
Jubilæumsudvalget er allerede godt i gang med at planlægge forskellige dejlige events, golfoplevelser og fester, som skal løbe gennem jubilæumsåret.
Vi løfter sløret for meget mere hen ad vejen, men allerede nu kan I sætte det første store kryds i kalenderen:
Den 17. januar 2027
Her markerer vi klubbens 100-års fødselsdag med en reception for medlemmer og alle klubbens venner.
Mere følger – vi glæder os til at fejre 100 år sammen med jer
27/08/2026
Det virker – tallene strømmer ind! ⛳📱
Tusind tak til alle jer, der allerede er flittige til at scanne QR-koderne på banen.
Tallene strømmer ind, og det er virkelig godt at se, hvor mange der hjælper os med at få et bedre billede af flowet på banen.
Jo flere registreringer vi får, desto bedre bliver vores datagrundlag – og dermed vores mulighed for at træffe gode beslutninger om blandt andet starttider, kapacitet og belastning på banen.
Så bliv endelig ved:
📱 Scan ved hul 1
📱 Scan efter hul 9
📱 Scan efter hul 18, hvis du spiller 18 huller
Det tager kun få sekunder, men når vi lægger alle jeres små scanninger sammen, giver det os rigtig værdifuld viden.
Tak fordi I er så flittige og hjælper til – og fortsæt endelig det gode arbejde!
26/08/2026
Kæmpestort tillykke til Hanne Køppen med HIO på hul 17.