01/09/2026
VI GENTAGER SUCCES´EN🏋️
Det eneste du skal gøre er at rydde op i skuret eller kælderen – og rigtigt gerne inden på lørdag!
SE SPILLEREGLERNE I POSTER NEDENFOR🎯
Udover besøg af disse friske gutter fra WEPLAYAGAIN har vi en masse gode tilbud på dagen
Bl.a. ELVOGNE.
Vi kører alle elvogne på lager i position og der er god mulighed for at teste samt få vejledning i hvilken elvogn der passer til dit behov – og med dit gavekort i hånden fra det solgte udstyr, har du måske allerede et godt tilskud!
SLUTSPURT PÅ TØJ OG SKO UDSALGET!🧢🎽🧥🧦👟
Lørdag er sidste dag med udsalg i shoppen og i stedet for 25% på tøjet kører vi lige præcis på lørdag 40% på ALT i forvejen nedsat ! Så uanset om det regner eller solen skinner så er der ingen grund til ikke at slå vejen forbi shoppen på lørdag – vi står HELT klar🫡🫡🫡
Håber vi ses🤞
Team Landström 🤗
25/08/2026
Med Golf Fitness får du målrettet fysisk træning, som har en veldokumenteret positiv effekt på dit golfspil. Du opnår en bedre fysisk form, mere stabilitet og øget smidighed, hvilket er den direkte vej til mere power og længere slag.
Golf Fitness er målrettet træning for alle uanset fysik, alder og handicap – i godt selskab med andre golfspillere.
Læs mere:
https://www.pibemollegolf.dk/wp-content/uploads/2026/08/Golf-Fitness-PIBE-MOeLLE-GOLF.pdf
24/08/2026
Thomas Binder er i dag 24. august blevet et par solbriller rigere og en flaske whisky.
På 6. hul lykkedes det at få bolden i hul på førsteslaget og dermed endnu en spiller på listen med hole-in-one.
Louis Nielsen Helsinge er sponsor på dette hul og udlover et par solbriller ved hole-in-one.
Et stort tillykke med bedriften. ⛳️⛳️⛳️
20/08/2026
Der er nu åbnet op for flere datoer med gratis Tematræning.
Læs mere på hjemmesiden om betingelserne.
https://www.pibemollegolf.dk/tematraening/
13/08/2026
Marianne Jakobsen fra Gilleleje Golfklub blev den anden golfspiller i år, som har lavet hole-in-one på vores store bane.
Det skete på 3. hul, som det ses på billedet.
Marianne er med på Jon´s sommerhold, så hun har hørt godt efter i timen.
Et stort tillykke med præstationen.
10/08/2026
Succesfuld Danmarksturnering 2026 for begge ungdomshold.
I weekenden blev de sidste runder i Danmarksturneringen spillet, og vi kan glæde os over en god 2026 sæson for vores 2 ungdomshold i Danmarksturneringen. 👏
Årets nye ungdomshold i kvalifikationsrækken var søndag på besøg i Helsingør, hvor de med en delt match kunne vinde puljen og sikre sig plads i oprykningsspillet til 2. division. Det endte dog alene med en enkelt vundet single, og således en tabt match og Helsingør sikrede sig dermed puljesejren, og pladsen til oprykningsspillet. Men det har været en rigtigt flot debut, og en rigtig fin 2. plads i puljen. 👍
For 1. divisionsholdet blev det meget tæt i toppen af puljen. Trods samme point som Kokkedal, må vi også her tage til takke med en flot 2. plads i puljen, da Kokkedal har marginalt bedre score i vores indbyrdes opgør. Holdet sluttede dog Danmarksturnering af med overbevisende spil og vinder alle weekendens matcher 7-0 over hhv. Hillerød lørdag og Asserbo søndag.
Vi ønsker jer alle til lykke med de mange flotte resultater i årets Danmarksturnering, og glæder os til 2027 sæsonen.
Også en kæmpe stor tak til Friis Biler i Helsinge for at sponsorere vores ungdomshold. 🙏😃
06/08/2026
Sommeren er heldigvis SLET IKKE slt endnu - og det er tilbuddene i shoppen også langt fra😎
Udsalget er lige startet - så kig endelig forbi🤩
Masser af gode tilbud på udstyr også - så giv dig selv en tur forbi shoppen og opdag hvad du mangler😜
Fortsat god sommer - Håber vi ses😎
06/08/2026
Onsdagsmatch afslutning 2026.
Kom til afslutning på onsdagsmatch den 12.08.2026 med gunstart kl. 17.30 og efterfølgende spisning i Restaurant-lokalet eller på terrassen, hvis vejret tillader det.
Vi spiller stableford på både EngSløjfen og SøSløjfen og der præmie til tættest på hul 3 og 18 i andet slaget.
MENU:
Buffet:
Huli Huli kylling. Hawaiansk marineret kyllingelår med ingefær, paprika, hvidløg og ananas juice.
Sprøde salater med vandmelon, agurk og mynte. Hertil lime og olivenolie dressing.
Cornish pasties. Små indbagte tærter med fyld af hvid fisk og rejer.
Italiensk farsbrød i baconsvøb med yoghurt, hvidløg og basilikum dressing.
Sauterede grøntsager med italienske krydderier.
Hjemmebagt focacciabrød.
Pris pr. person kr. 175,00.
Samlet pris incl. matchfee og mad kr. 205,00.
Kan indbetales på MobilePay 130401 (PIBE MØLLE GOLF).
I dagens anledning er der masser af præmier og klappepræmier.
Tee 41, Tee 47 og (Tee 51 over handicap 40) spiller EngSløjfen.
Tee 56 og (Tee 51 under handicap 40) spiller SøSløjfen.
Bindende tilmelding senest mandag den 10.08.2026 kl. 20.00 på
mail: [email protected]
NB: OPLYS ved tilmelding: medlemsnummer, handicap og ønsket Tee sted.
Kom og deltag og gør afslutningen endnu festligere.
På onsdagsudvalgets vegne
Jørgen Nordentoft
02/08/2026
Slagspilsturneringen E. Mortensen & Søn Open.
Dannebrog var oppe i næsten ingen vind med fin sol, det meste af runden, lørdag den 1. august.
42 glade golfere var klar til at få spillet noget god golf. Fantastisk golfvejr.
Der blev også i år spillet i 2 rækker, mod tidligere år kun A række.
Godt initiativ som er kommet for at blive.
Løbende start på 2 huller.
Hul 1 - A spillede slagspil (Tee 47/56) uden loft.
Hul 12 - B spillede stableford. Begge med fuldt hcp. (Tee 47/51)
Tak til sponsor og præmieoverrækkelsen fandt sted ca. kl. 14.30, hvor de fleste blev og hyggede sig på terrassen og spiste lidt frokost. Umiddelbart herefter uddelte vi pæne og velfortjente præmier.
Alt i alt en god dag.
https://www.pibemollegolf.dk/wp-content/uploads/2026/08/Slagspilsturneringen-EMS.pdf
26/07/2026
Nye venskaber og flotte resultater for PIBE MØLLE GOLF’s junior- & ungdomsspillere. 😀
I weekenden deltog 9 af PIBE MØLLE GOLF’s junior- og ungdomsspillere i 5. afd. af D-Tour, som blev afholdt i Værløse og Dragør. Her spiller de sammen med juniorer fra klubber i Nordsjælland og København, og skaber nogle af de bedste golfvenskaber på tværs af klubberne. Gensynsglæden er tydelig og stor, når de mødes til turneringerne i løbet af sæsonen, og fører også ofte til aftaler om private runder i hinandens klubber. 😄⛳️
Vi kan også glæde os over, at vores unge spilleres flittige træning hos Jon endnu en gang giver gode resultater. I weekenden blev det til intet mindre end disse flotte resultater:
🥈 2. plads til Hjalte i U-13A - 4 slag bedre end hcp.
🥈 2. plads til Karl i U-16M - 6 slag bedre end hcp.
🥉 3. plads til Oskar i U25M - 3 slag bedre end hcp.
🏅 4. plads til Andreas i U25M - 2 slag bedre end hcp.
🏆 Andreas vinder af bedste bruttoscore med 69 slag - 2 slag under banens par.
Skønt at se så mange glade smil - og præmierne er bare en ekstra bonus. 😀👏