23/06/2024
Vi lugter af røg, vi har våde strømper og beskidt tøj, og vi har sovet alt for lidt. Men vi har haft en fest🏕️🎉
Årets sommerafslutning og -lejr for vores Junior Rangers har været præcis lige så skøn, hård og fuld af fællesskab og hygge, som den plejer at være🔥⛺🌿
Vi har været på en dejlig sanketur i regnvejr🌧️ Vi har stegt bananer og bagt pandekager med hyldeblomster, brændenælder og mælkebøtter over bål🥞🔥 Vi har fisket massevis af frøer og vandsalamandre🦎 Vi har snittet pinde og sovet i tipi. Og så har vi selvfølgelig også bare nydt naturen og hinandens selskab i fulde drag.
Junior Rangers er vores naturhold for store børn og unge. Kender du en 11-15-årig, som har lyst til at være med? Så starter vi op igen efter sommerferien d. 11. august, hvor vi holder informationsmøde. Læs mere her:
https://nordsjaellandsnaturskole.dk/arrangementer
📷 Anna Kaae Kjærgaard
15/06/2024
En stor tak til Kvickly Helsinge, som har doneret 3000 kr. til Nordsjællands Naturskole. Vi er meget glade for pengene, som skal bruges til at købe fiskenet og juice for til vores naturhold for de mindste børn.
Niels Henriksen
08/06/2024
Den 11. august 2024 begynder et nyt hold Junior Rangere.
I aftes modtog vores kasserer, Karin, 15.000 kr. fra Det Grønne Hus i Helsinge til en del af det undervisningsprogram, som Junior Rangerne kommer igennem i det kommende år.
Vi optager de kommende Junior Rangere nu. Er du mellem 11 og 15, og er din interesse natur og biodiversitet, så kan du tilmelde dig her: https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/27577/junior-ranger-i-nationalpark-kongernes-nordsjaelland-nordsjaellands-naturskole/
31/05/2024
Vidste du, at Nordsjællands Naturskole også er på Instagram? Følg os på: https://www.instagram.com/nordsjaellandsnaturskole/
Her deler vi tips til gode gåture, skønne steder i Nordsjælland og ting, du kan lave og opleve i naturen lige nu.
27/05/2024
En hel dag i vandets tegn🌊🌧️
I dag skiftede vores Junior Rangers skolebøger og blyanter ud med waders og fiskenet, da de tog på heldagstur til Øresunds Akvariet i det omskiftelige forårsvejr⛈️☀️🌦️
Dagen begyndte ved Kronborg bugten, hvor børnene fiskede med net og var med til at trække vod🎣 Bagefter kiggede vi sammen med Akvariets havbiolog og naturvejleder Michael på dagens fangst, som inkluderede tre forskellige slags rejer, havkarusser, savgylter, fladfisk og nålefisk🐟 Og vi lærte blandt andet, at det hos nålefiskene er hannen, der bærer æggene.
Dagen sluttede med en spændende rundvisning bag kulisserne i Akvariet, hvor børnene fik lov til at se og røre forskellige havdyr og lærte mere om livet i Øresund. Og til allersidst var det tid til en is🍦
Tak til for en skøn og lærerig dag
📷 Anna Kaae Kjærgaard
25/05/2024
Kan en krabbe vinde over en fladfisk i kamp? Spiser ålen snegle? Og hvorfor er rejer gennemsigtige? Det er bare nogle af de gode spørgsmål, som de børn, der kom forbi vores stand til Grøn lørdag i dag, stillede.
Tak til alle jer, som kiggede forbi og var med til at udforske livet på det lave vand🌊🎣 Vi havde en forrygende dag med skønt vejr og masser af glade naturinteresserede besøgende.
📷 Anna Kaae Kjærgaard
23/05/2024
Grøn lørdag🌿 Kom og mød Nordsjællands Naturskole og Gribskov Kommunes andre grønne foreninger på Gilleleje Havn på lørdag.
Grøn lørdag er en dag fyldt med sjove og spændende naturformidlende aktiviteter for børn og voksne. Her kan du fx klappe får og heste, smage på lokalt produceret honning, prøve en solkikkert, lave bålmad og sejle i kajak🐑🐎🍯🔭🔥🌊
På Nordsjællands Naturskoles stand kan du låne et fiskenet og en spand til fangst af vanddyr🎣🌊 Og vores naturvejleder hjælper jer gerne med at fortælle om og artsbestemme de dyr, I fanger. Du kan også høre mere om Naturskolens forskellige aktiviteter og medlemstilbud.
🗓️ Lørdag d 25. maj kl. 10-14
📍 Gilleleje Havns Øststrand
💳 Gratis og uden tilmelding
Du kan læse mere her:
https://gribskov.dk/borger/natur-miljoe-klima-og-trafik/kyst-fredning-og-natur/groen-loerdag-2024
19/05/2024
Pinse, planter og leg på Hesselbækgård Havecenter...
18/05/2024
I går aftes var absolut magisk✨ Vores Junior Rangers var nemlig på den skønneste gåtur i skumringen🌓
Vi mødtes kl. 20.30 ved Tibirke Kirke, mens solen endnu stod højt på himlen☀️ Herefter bevægede vi os ad snoede veje gennem Tibirke Bakker frem til "Udsigten", hvor vi så solen gå ned🌅 Til sidst gik vi ned til Ellemosen og Holløse Bredning, mens det mørknede. Og da vi begav os tilbage til kirken igen kl. 23, var det kun månen, der lyste stien op for os.
Undervejs på turen hørte vi frøerne kvække, gøgen kukke og nattergalen synge i mosen🐸🐦🎶 Vi klappede søde, nysgerrige får og heste på engene🐑🐎 Og vi spejdede efter natravne og spiste nyudsprungne bøgeblade i skoven🌿
📷 Anna Kaae Kjærgaard
15/05/2024
Mangler du en udendørs aktivitet for hele familien i Pinsen? Så kig forbi Hesselbækgaard Havecenter i Birkerød på søndag eller mandag 🌿🌳
Her vil frivillige fra Nordsjællands Naturskole lave bål og forskellige naturformidlende aktiviteter for børn og voksne. Du kan bage din egen bålpandekage, lære mere om dyr og planter eller høre om Naturskolens forskellige aktiviteter.
Mangler du samtidig nye blomster eller buske til din have, så har Hesselbækgaard et kæmpe udvalg af hjemmehørende planter, som er gode for bier, sommerfugle og insekter.
Vi glæder os til at se dig💚
🗓️ Søndag d. 19. maj og mandag d. 20. maj kl. 10-14.30
📍 Hesselbækgaard Havecenter, Bistrupvej 192, Birkerød.
05/05/2024
Mælkebøtter til middag🌼🐌
Vinbjergsneglene er vågnet fra deres vinterhi og er aktive på regnfulde dage som i dag🌦️
Vinbjergsnegle er en indført art, der oprindeligt stammer fra middelhavslandene. De blev formentlig indført i Danmark af munke i middelalderen. Munkene spiste sneglene under fasten, hvor "rigtigt" kød var forbudt.
Vinbjergsnegle er aktive fra april-maj og frem til slutningen af efteråret. Herefter går de i hi ved at grave sig ned eller gemme sig i hulrum under fx sten. De lever i haver, parker, skove og bynære områder og spiser plantedele🌿
19/04/2024
Bøgen er sprunget ud i Nordsjælland🌿 Og læg lige mærke til de bittesmå hår, der dækker de fine nye bøgeblade. Hårenes funktion er at beskytte bladene mod frost og den fordampning, som sol og varme kan skabe. De spæde bøgeblade er på den måde perfekt tilpasset det lunefulde aprilvejr☀️🌨️🌦️
📷 Anna Kaae Kjærgaard
17/04/2024
Har du lyst til at opleve nogle af Danmarks mest sjældne sommerfugle, blomster og insekter? Så tag med os på tur til Sjællands største hede, Melby Overdrev🪻🦋🐛
I det artsrige område lever bl.a. argusblåfugl, markperlemorsommerfugl, myreløver, bakkegøgelilje og lyngsilke. Lige nu blomstrer den sjældne og særprægede blomst nikkende kobjælde i området, lærken flyver lavt over det flade landskab, og man kan være heldig at se solbadende hugorme.
Guide på turen er naturskolens leder og naturvejleder Niels Henriksen.
🗓️ Tid: Lørdag d. 4. maj kl. 13-16
📍Mødested: P-pladsen ved Sundhedshuset, Nyvej 24-38, 3300 Frederiksværk
💳 Pris: 50 kr.
Tilmeld dig her: https://nordsjaellandsnaturskole.dk/arrangementer
06/04/2024
Vejrguderne var virkelig med os i dag, da vores Junior Rangers-hold tog på tur til Melby Overdrev. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen sneg sig helt op omkring 15 grader☀️🌡️
Vi gik en skøn tur ud over heden, i klitterne og langs stranden og oplevede en masse fine forårstegn på vejen🌿 Vi hørte lærken synge, så humlebier og flere slags sommerfugle og fandt fine forårsblomster - blandt andet den sjældne nikkede kobjælde, som lige nu står i knop.
Junior Rangers er vores hold for 11-13-årige naturinteresserede børn. Her lærer børnene at forstå, begå sig i og formidle naturen. De kigger bl.a på stjerner, lærer forskellige slags sten at kende, studerer fugle, tager på overlevelsestur og er med til at fiske og gå på jagt🦌🦉🪨🐟🔭🦟🔎
📷 Anna Kaae Kjærgaard
Niels Henriksen
02/03/2024
I dag drog vores Junior Rangers-hold ud på en 7 km lang gåtur i det milde tågede forårsvejr☁️ Vi gik først en skøn tur langs Tisvilde strand og fortsatte derefter ind i Troldeskoven i Tisvilde Hegn.
På turen lærte børnene en masse nyt om de forskellige naturfænomener, som vi stødte på undervejs, og fik samtidig alle deres sanser i brug:
🐚 Vi samlede en masse smukke sten og talte om de forskellige bjergarter og deres oprindelse
🦀Vi rørte ved en død rødspætte og en kæmpe krabbeklo
🌳 Vi smagte på lav og lugtede til harpiks
🐜 Vi undersøgte myretuer, spættehuller og døde træer, som var fulde af insekter
🐀🕊️Vi fandt en halv mus, en harefod og resterne af en spist due
🤸🏃♀️Og sidst men ikke mindst blev der som altid grinet, snakket, leget og hygget virkelig meget💚
📷 Anna Kaae Kjærgaard
21/02/2024
Farer du nogensinde vild med vilje? Det gør vi! Når vi tager børn med i skoven, går vi gerne væk fra stierne for at drage ind i tæt bevoksede krat, små lysninger og sumpede områder. Det gør vi, fordi:
💚 Vi går op i at følge børnenes spontane initiativer🏃♂️🏃♀️
💚 Vi ønsker at styrke børnenes intuitive stedsans og give dem mere mod på at begå sig selvstændigt i naturen🧭
💚 Vi mener, at det ofte er i mødet med det uforudsigelige og ukendte, at man kommer i kontakt med naturen og mærker dens særlige magi✨❇️
📷 Anna Kaae Kjærgaard
18/02/2024
Vores seje Junior Rangers-hold har været på en skøn lejrtur i Høbjerg Hegn hele denne weekend. De har lavet mad over bål, sovet i tipi og gået tur i skoven - både i tusmørket fredag aften og i det skønneste solskinsvejr lørdag🌒☀️
Turene rundt i skoven bød på mange spændende naturoplevelser. Børnene hørte bl.a ugler tude, så en ræv, samlede svampe, opdagede forladte grævlingegrave og fandt pels, lort, et kranium og en masse knogler, der alt sammen stammede fra rådyr🦉🦊🍄🦌
Børnene mødte også en lille husmus INDE i selve Høbjerg hytten🐀 Men i modsætning til de fleste andre børn (og voksne!) var vores Junior Rangers ikke spor bange for den, men syntes derimod bare, den var sød☺️
Hjemme i lejren blev der bagt pandekager over bål, spillet kort og snittet pinde. Og mon ikke børnene trænger til at få et varmt bad og en god nats søvn nu🛁💤
03/02/2024
Uglegylp, rådyrspor, skadefjer og spidsen af en egernhale🦉🦌🪶🐿️ Det er nogle af de fantastiske fund, som vores Junior Rangers-hold gjorde på deres 6 km. gåtur rundt i Nejede Vesterskov i dag.
Selvom mange dyr og fugle enten går i hi eller trækker sydpå om vinteren, er der stadig masser af liv i skoven - når bare man kigger godt efter. Derfor var dagens tema "spor efter dyr". Børnene fik til opgave at tage billeder af alle de spor, de fandt undervejs, og samle dem på en fælles digital planche🤳 Og foruden billeder af dyrelorte, fjer, døde fugle og edderkoppeæg kom planchen selvfølgelig også til at rumme billeder af homo sapiens i forskellige skøre og sjove situationer 🤸♀️🏃 ☺️
Midt på dagen spiste vi frokost i det lille fugletårn ved Alsønderup Engsø, hvorfra vi havde den fineste udsigt til skarv, svaner og sølvhejrer🦢
Junior Rangers er en 1-årig naturuddannelse for 11-13-årige børn i Nordsjælland. Gennem uddannelsen lærer børnene at forstå, begå sig i og formidle naturen. De kigger bl.a på stjerner, lærer forskellige slags sten at kende, studerer fugle, tager på overlevelsestur og er med til at fiske og gå på jagt🦌🦉🪨🐟🔭🦟🔎
📷 Anna Kaae Kjærgaard
14/01/2024
I går aftes var vores Junior Rangers-hold på besøg i stjerneobservatoriet i Tisvilde✨ Selvom himlen var lidt overskyet, kunne vi tydeligt se Jupiter og 3 af dens i alt 95 måner i den store stjernekikkert🔭 Det var ret fascinerende!
Efter stjernekiggeriet lavede børnene sneboldkamp i bælgravende mørke, hvor en del af det sjove var, at man ikke rigtigt kunne se, hvem man ramte...⚪☺️
Kunne du også tænke dig at se nattehimlen gennem en rigtig stjernekikkert? Så kan du besøge Wieth-Knudsen observatoriet i Tisvilde. De holder åbent hus to aftener om måneden (den anden og den sidste lørdag), og det er ganske gratis.
07/01/2024
Naturdetektiverne blev ved spejderhytten i dag.
Der skulle øves båltænding. Først hugge brænde, snitte spåner, samle optænding (gran), bygge det rigtigt, tænde og holde ved lige. Det var en lidt svær opgave med det lykkedes!
07/01/2024
I dag trodsede 10 seje skovtrolde det kolde vejr og tog i skoven for at finde dyrespor i sneen, vi så spor både fra mus fugle, katte, hunde, dådyr og sneengle. Fandt istapper og andre spændende ting.
31/12/2023
Trænger du også til at røre dig lidt oven på al den gode julemad? Eller har du et nytårsforsæt om at komme mere ud i naturen i 2024? Så tjek nogle af de mange aktiviteter, som vi tilbyder i 2024:
🌕 Månedlige guidede fuldmåneture og nattevandringer for voksne og familier
🦊 Naturhold for børn i tre forskellige aldersgrupper: Skovtroldene (0-5 år), Naturdetektiverne (6-10 år) og Junior Rangers (11-13 år). Vi mødes ca. én gang om måneden.
🦋 Specialtilrettelagte naturoplevelser og naturformidlende undervisning til fx dagplejere, daginstitutioner, skoler, foreninger og virksomheder
Målet med alle vores aktiviteter er at vække deltagernes nysgerrighed og glæde ved naturen, at give dem ny viden om naturen og at styrke deres evne til at begå sig i naturen.
Vi glæder os til at dele endnu flere fascinerende, sjove og lærerige naturoplevelser med jer i det nye år🌿🐛🐚🪲🌳 Godt nytår✨
📷 Sidsel Sandvad Aagaard og Anna Kaae Kjærgaard
29/12/2023
Nat i Nord✨ Vi indleder det nye år med en skøn gåtur i den mørke vinternat d. 4. januar. Turen går gennem Høbjerg Hegn, hvor vi måske kommer til at høre natuglerne tude og ræve i parringstid gø. Guide på turen er Naturskolens leder naturvejleder Niels Henriksen.
🗓️ Tidspunkt: 4. januar kl. 19-21
📍Mødested: Høbjerg hytten, Ved Skoven 6, Helsinge
💳 Pris: 60 kr. (30 kr. for medlemmer)
Tilmelding her:
https://www.nationalpark-kong-nord.nationalparkbooking.dk/?ytroute=/arrangementer/24086/nat-i-nord-nordsjaellands-naturskole/
06/12/2023
Har du brug for lidt frisk luft - og måske en pause fra al den gode julemad? Så tag med os på en magisk fuldmånetur til Aggebo Hegn d. 28. december🌕
Vi skal gå en tur i det smukke vinterlandskab, nyde lækker bålmad og høre gode fortællinger om egnens kulsviere og andet godtfolk🌳🔥🫕
Naturskolens leder Niels vil guide os på gåturen, mens Nordkystfortællerne Karl Erik Frederiksen og Simon Simonsen vil tage sig af historiefortællingen.
🗓️ Tid: 28. december kl 15 -18
📍 Mødested: P-pladsen for enden af Aggebo Skovvej, 3230 Græsted
💳 Pris: 80 kr. (30 kr. for Naturskolens medlemmer)
Tilmeld dig her: https://www.nationalpark-kong-nord.nationalparkbooking.dk/arrangementer/17922/fuldmaanetur-i-nationalparken---nordsjaellands-naturskole/
📷 Billedet er fra vores sidste fuldmånetur og er taget af Niels Henriksen
03/12/2023
Også naturdetektiverne var i dag ude i skoven. Vi vandrede gennem sne og kulde hen til natuglens hus og den VAR hjemme. Der var endda TO!
Vi fulgte den hen til et træ og fandt den helt oppe i toppen. Også detektiverne sluttede dagen med juledekorationer.