08/07/2026
Gribskov Fægteklub holder sommer pause frem til August 🏖
Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommerferie 🌞 - og skulle man hen over sommeren få lyst til at prøve kræfter med fægtnings ædle kunst, så tøv ikke med at kontakte os for at få en gratis prøve time 🤺
Vel mødt til August 😃🤺🌞
28/05/2026
🤺 Gribskov Fægteklub indtog Græsted Veterantræf! 🎪
Traditionen tro bød Pinsen på det fantastiske Græsted Veterantræf, men i år var oplevelsen helt særlig for os. For denne gang rykkede Gribskov Fægteklub nemlig ud i fuldt hvidt fægtetøj og med kårder i hænderne for at vise vores fantastiske sport frem! 🤺✨
Sammen med vores gode venner fra Tåstrup Fægteklub og dygtige HEMA-kæmpere tog vi publikum med på en spændende rejse ind i fægtningens verden:
HEMA-kæmperne lagde ud med intense kampe med historiske våben 😃
Moderne action blev det også til da vi viste moderne kårdefægtning med elektriske meldeapparat – præcis som til turneringer.
Publikum fik et indblik i vores træning, da der blev demonstreret en klassisk enelektion mellem fægter og fægtemester.
Publikum kom også på pisten, da vi inviterede enhver som havde lyst, til selv at prøve at få udstyret på og fægte! Der blev gået til stålet – blandt andet tog et ægtepar en nervepirrende duel om, hvem der skulle tage opvasken derhjemme! En fænomenal motivationsfaktor, der skabte stor jubel blandt de fremmødte 😂💪
Det var en sjov og utrolig hyggelig weekend i selskab med fægtesporten og gode fægte venner. Vi glæder os allerede stort til at gentage succesen til næste år! 😃👍
📸 Billeder og video:
📷 Bjarne F. Tulinius
📷 Constance Jensen
📷 Claus Rahbek Olsen
22/05/2026
Klar, parat, EN GARDE! ⚔️
Gribskov Fægteklub rammer Græsted Veterantræf!
Kom med på en rejse ind i fægtningens verden hvor vi viser Historical European Martial Arts, Hema fægtning, og moderne sports fægtning med kårde, fleuret og sabel i Musikteltet.
Vi krydser klinger, og det bedste er: DU kan få lov til at prøve selv! 🤺
Så find din indre musketer frem og besøg os om lørdagen på Græsted Veterantræf 🤺😃
Du kan se hele programmet med tider på Græsted Veterantræf hjemmeside - vel mødt! 😊
18/04/2026
Det var en festlig aften i går da Gribskov Fægteklub deltog i Idrætsprisuddeling 2026 🎊🥳🎉
- Idrætsprisuddeling 2026 som på papiret hedder "2025" fordi det jo er de samlede sports præstationer for hele det forgangne år der bliver hyldet 🙂
Vi blev budt på festlige bobler og mad, og et flot show med musik, underholdning og så selvfølgelig div. Priser til kommunens Idrætsudøvere.
Gribskov Fægteklub tog også sin del af medaljerne med Mesterskabs vinderne:
Peter Blaksteen 🏅
Mia-Maria Hagelskjær 🏅
Pål Jørck-Ramberg 🏅
Ida Rahbek Olsen 🏅
Desuden var vores to seje fægte drenge, tvillingerne Anton og Elmer, på scenen og fægte til live musik og det gjorde de rigtig godt 😊🤺🤺
- og som en ekstra lille bonus fik vi i øvrigt også mulighed for at vise vores sprit nye klubtøj med klubbens logo frem 😃👍
Gribskov Fægteklub siger mange tak for en hyggelig aften i festlige rammer og godt selskab 😃🎊🥳🎉
PS. Facebook er en drillepind og ikke vil poste billeder og video i samme opslag. Men lidt video fra aftenens prisuddeling kan ses i kommentar sporet 😊
31/12/2025
Året der gik i Gribskov Fægteklub 😃🤺
Nu går året på hæld og vi ser tilbage på et spændende år der er gået i Gribskov Fægteklub 😃
Stævner og aktiviteter
Ida har haft travlt og været langt omkring i årets løb og det er, udover mange flotte resultat og fine medaljer, også blevet til deltagelse ved både EM og endda også VM i Kina.
På den hjemlige front er det også blevet til nogle stævner. Blandt andet var Pål, Mia og Peter afsted til Danmarks mesterskaberne 40+ I november og de kom hjem med i alt 6 medaljer fordelt på 5 stk. i guld og 1 stk i sølv.
Nye lokaler
2025 bød også på en større omvæltning for klubben idet vi måtte fraflytte vores gamle fægtesal og skulle "genhuses" i nye lokaler. En overgang var der stor tvivl om hvor vi skulle fægte fremover og flere muligheder i området var i spil. Men endelig gik det i orden og vi fik "Lille sal" i Helsinge Kulturhus, lige ved siden af vores gamle sal. Vi er endnu ikke kommet helt på plads i vores nye fægte sal og øvrige lokaler, men det kommer vi i starten af det nye år.
Nye fægtere i klubben
Udover en ny fægte sal har vi også været så heldige at få en ny træner. Så nu har vi både Pål og Per der hver især giver fægte lektioner.
- og så har året også budt på nye fægtere der er startet hos os. Det er vi selvfølgelig meget glade for - velkommen til jer! 😃
Grøn omstilling i Gribskov Fægteklub
Af nyheder fra 2025 må også lige nævnes klub tøj. Vi har længe snakket om at vi skulle have klub tøj med logo og nu sker det! Det er sådan oppe i tiden at være med på den grønne bølge og det er vi selvfølgelig også - vores klubs farver vil fremover være grøn 💚😁
Sidst, men ikke mindst
Vi holdt jule afslutning d. 18 December og nu står den på juleferie frem til d. 6 januar hvor vi atter vil gribe til våben med ordene:
"En garde, prêt, allez!" 🤺
Og med dette lille tilbageblik på 2025 vil vi gerne sige tak for året der gik, ønske alle et godt nytår og vel mødt i Gribskov Fægteklub i 2026! 🥳🎉
07/06/2025
Kulturnat i Helsinge 2025
02/04/2025
Det var "Damernes aften" for Gribskov Fægteklub, til årets Idrætsprisuddeling hvor mesterskabsvinderne fra 2024 blev hædret for deres præsentationer 😃
Til venstre Ida Rahbek Olsen og til højre Mia-Maria Hagelskjær der begge vandt mesterskaber i 2024 🤺🥇😃