Herlev IF

Herlev IF

Del

Herlev IF med over 750 medlemmer og flotte og indbydende faciliteter

Photos from Herlev IF's post 06/09/2026

Herlev IF’s U11/U12-piger har haft en weekend med masser af fodbold på hjemmebane ⚽️💙 Trods blæsevejr var der flot opbakning på sidelinjen (tak til alle, der kom og heppede 👏) og to spændende kampe på Ny Kunst.

Lørdag tog vi imod Vordingborg, hvor vi leverede en stærk kamp og var foran 3-1 med 10 minutter igen. Vordingborg fik dog kæmpet sig tilbage, og kampen endte 3-3. De små marginaler kunne have sendt sejren begge veje, og selvom det lige efter kampen føltes lidt som et nederlag, kan pigerne være stolte af deres indsats 💪

Søndag ventede Snekkersten – et stærkt og fysisk hold, som var rigtig gode til at spille sammen. Trods et nederlag på 2-4 fik pigerne i store dele af kampen vist den fodbold, vi arbejder på til træning 👏⚽️ Flot, piger!

FORZA HERLEV IF! 💙⚽️
- Fællesskab og fodbold for hele Herlev 💪⚽️

05/09/2026

⚪️🔵 FEM PÅ TAVLEN – OG SÆSONENS FØRSTE SEJR! 🔵⚪️

Så kom forløsningen! 💥

Herlev IF’s 1. senior leverede lørdag eftermiddag en stærk offensiv præstation på Herlev Stadion og sendte Såby Fodbold hjem med et 5-1-nederlag.
Gæsterne kom ellers foran allerede efter 12 minutter, men Herlev lod sig ikke ryste. Blot seks minutter senere slog Rasmus Andreas Kristensen til og sørgede for 1-1.

Efter pausen skruede Herlev IF for alvor op. 🔥
Og især én mand havde fået indstillet sigtekornet…

⚽ 18’ – Rasmus Andreas Kristensen�⚽ 52’ – Rasmus Andreas Kristensen�⚽ 64’ – Rasmus Andreas Kristensen�⚽ 78’ – Lucas Børregaard Ravn�⚽ 90’ – Ali el Arbouchi

HATTRICK TIL RASMUS⚽⚽⚽

Tre scoringer fra Rasmus Andreas Kristensen banede vejen, inden Lucas Børregaard Ravn og Ali el Arbouchi satte yderligere trumf på i kampens afslutning.

Slutresultatet blev derfor 5-1.

⭐️ KAMPENS SPILLER: RASMUS ANDREAS KRISTENSEN ⭐️

Med tre mål og en stor præstation var der ikke meget tvivl om valget af Kampens Spiller.

På billedet er hattrickhelten flankeret af byens bedste bolddrenge fra U13, U14 og U15, som endnu en gang var med til at skabe de helt rigtige rammer omkring kampen på Herlev Stadion. 🤍💙

En kæmpe tak til drengene for indsatsen! 🙌

En god lørdag på Herlev Stadion! 🤍💙

FORZA HERLEV IF⚽️⚽️💪🏻
- Fællesskab og Fodbold for hele Herlev…

05/09/2026

⚪️🔵 U19 TRODSER REGNEN OG TAGER ALLE TRE POINT! 🔵⚪️

Fredag aften bød på både fodbold, fight og store mængder vand, da Herlev IF’s U19 tog imod Vallensbæk IF på hjemmebane. Til tider mindede forholdene mere om vandpolo end fodbold, men det stoppede ikke Herlev IF spillerne🌧️⚽️

Herlev IF satte sig på opgøret fra start og kontrollerede langt størstedelen af kampen. Det blev også belønnet inden pausen, hvor Herlev kunne gå i omklædningsrummet foran 1-0.

Efter pausen fortsatte Herlev IF med at styre begivenhederne og selv da et gult kort betød en periode i undertal, lod U19-drengene sig ikke slå ud. Tværtimod!

Med 10 mand på banen blev føringen udbygget til 2-0! 💪

Herlev IF skabte mulighederne til mere, og sejren kunne sagtens have været større, men den sidste skarphed foran mål manglede denne aften.

Det ændrer dog ikke på en stærk og fuldt fortjent 2-0-sejr, et clean sheet og tre point på kontoen. 👏

En stærk fredag aften fra U19, også selvom svømmefødder næsten havde været mere passende end fodboldstøvler! 🌧️😄

FORZA HERLEV IF⚽️⚽️💪🏻
- Fællesskab og Fodbold for hele Herlev…

04/09/2026

🤍💙 VÆR MED TIL AT STØTTE FREMTIDEN I HERLEV IF FODBOLD 💙🤍

Kære medlemmer, forældre, trænere, ledere og frivillige og følgere i Herlev IF.

Herlev Fodbolds Venner er tilbage – og vi håber, at DU har lyst til at være med!

Måske tænker nogle: Hvem er Herlev Fodbolds Venner egentlig?

Foreningen så dagens lys helt tilbage i 1963 under navnet Champagneklubben. Dengang var tanken at skabe et hyggeligt fællesskab for klubbens aktive og passive medlemmer – blandt andet oldboys og veteraner – og samtidig være en handlekraftig støtteforening for HI Fodbold.

Og det lykkedes!

Gennem mange år blev der arrangeret banko, koncerter, indendørs fodboldturneringer, kræmmermarkeder og meget andet. Alt sammen med ét fælles formål: at støtte fodbolden og fællesskabet i Herlev IF.

De senere år har været mere udfordrende. Faldende medlemstal og coronaperioden satte aktiviteterne tilbage – men nu skriver vi et nyt kapitel!

🤝 EN NY ÆRA ER BEGYNDT

Herlev Fodbolds Venner er gået sammen med ungdomsafdelingen i Herlev IF, og vores primære mål er nu at skabe aktiviteter og økonomisk støtte, der kommer vores mange glade ungdomshold til gode.

Men for at kunne gøre en forskel har vi brug for opbakning fra hele Herlev IF-familien.

💙 BLIV EN DEL AF HERLEV FODBOLDS VENNER

Du kan støtte ved at købe et støttebevis til kun 110 kr. om året.

Der findes i alt 500 støttebeviser, nummereret fra 1-500 – og lige nu er 310 allerede solgt!

Hver måned trækkes der lod blandt støttebeviserne om præmier for i alt 2.500 kr., fordelt på 20 præmier – blandt andet gavekort til Føtex og andre sponsorer.

Når du køber et støttebevis, bliver du samtidig medlem af Herlev Fodbolds Venner.

⚽ HVORDAN KOMMER JEG MED?

Send en mail til:

📩 [email protected]

Skriv:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• Mailadresse
• Hvor mange støttebeviser du ønsker

Du skal være fyldt 18 år for at købe et støttebevis – men mor, far, bedsteforældre og andre omkring holdene kan selvfølgelig være med. Et trænerteam eller et hold kan også gå sammen om et eller flere støttebeviser.

Herefter sender vi støttebevis og opkrævning. Ved første køb modtager du også foreningens vedtægter.

Som medlem vil du desuden hver måned modtage et nyhedsbrev, hvor vi fortæller om aktiviteter, initiativer og hvad der ellers rører sig i Herlev Fodbolds Venner.

🤍💙 110 KR. OM ÅRET ER IKKE MEGET – MEN SAMMEN KAN VI GØRE EN STOR FORSKEL.

Jo flere vi er, desto mere kan vi støtte ungdommen, fællesskabet og fodboldglæden i Herlev IF.

Støt ungdommen. Støt fællesskabet. Støt Herlev IF.

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med til at skabe en ny æra for Herlev Fodbolds Venner! ⚽🤍💙

03/09/2026

Efter en fantastisk start på efterårsturneringen, med 2 kampe og 2 sejre, tog U14/U15 pigerne lørdag morgen den lange tur til Østmøn.

Pigerne var opsatte på at fortsætte det gode spil, hvor især defensiven har gjort det godt.

Pigerne skulle dog lige have den lange køretur ud af benene, men efter 27 minutter kom der hul igennem og pigerne kunne gå til pausen med en føring på 3-1.

I 2.halvleg sad pigerne tæt på modstanderne, som ikke kom i nærheden af chancer. Derimod fik pigerne flere gode chancer som kampen skred frem, og med en velfungerende offensiv kunne pigerne gå fra banen med en sikker sejr på 6-1💪⚽️.

Stærkt gået af pigerne og trænerteamet…

FORZA HERLEV IF⚽️⚽️💪🏻
- Fælleskab og Fodbold for hele Herlev…

03/09/2026
31/08/2026

Herlev IF U12 Drenge skulle følge op på sidste uges flotte præstation i SU1. Det skulle dog vise sig at gæsterne fra Snekkersten var mere end tændte på at give Herlev IF kamp til stregen og stikke forsøge at stikke en kæp i hjulet på Herlevs mange sejre.

Snekkersten startede kampen bedst og Herlev havde svært ved at finde det normale flow i spillet. Det endte også med at Snekkersten bragte sig på 1-0 efter et lettere tvivlsomt straffespark.

Snekkersten fortsatte deres pres, men Herlevs forsvar og målmand stod i mod.

Herlev IF fik bragt sig på 1-1 i 2 halvdele inden Snekkersten igen fik bragt sig i front.

Herfra så Herlev sig ikke tilbage. Der blev lagt et massivt pres på Snekkersten og det var bare et spørgsmål om tid før Herlev IF igen kunne få bolden i modstanderens mål. Hele 3 gange scorede Herlev, til slutresultatet 4-2.

Herlev IF U12 har fået en fantastisk start på deres turnering i SU1.

FORZA HERLEV IF⚽️⚽️💪🏻
- Fællesskab og Fodbold for hele Herlev…

Photos from Herlev IF's post 29/08/2026

Herlev IF’s U11/U12-piger spiller i denne sæson med ét hold i Række 1 og ét i Række 2 ⚽️💙

Det betyder masser af fodbold – og ofte kampe flere gange om ugen. Med en stor tilgang af nye spillere har vi i trænerteamet stort fokus på at skabe ét samlet hold og et stærkt fællesskab på tværs af niveau.

Derfor er det en kæmpe fornøjelse at se den opbakning, pigerne giver hinanden 👏🎉💪 Uanset om det er hjemme eller ude, møder holdkammerater op for at heppe på deres veninder, når de spiller kamp. Det er lige præcis det sammenhold, vi gerne vil bygge videre på 💙🤍

I Række 1 har vi fået en rigtig flot start mod virkelig dygtige hold. Det er blevet til uafgjort mod KB samt sejre over Køge BK og Hekla 💪⚽️

I Række 2 har vi trods tre nederlag set masser af udvikling og rigtig gode takter. Resultaterne fortæller langt fra hele historien – og for os er udviklingen det vigtigste, vi skal have med os fra efterårssæsonen 🙌

Vi glæder os til resten af sæsonen – til flere kampe, mere udvikling og ikke mindst endnu mere fællesskab på tværs 💙

FORZA HERLEV IF 💙🤍
- Fællesskab og fodbold for hele Herlev ⚽️💪

29/08/2026

HERLEV IF FIK ALLE TRE POINT I BRØNDBY.,..

Fredag aften bød på Serie 2-bold og fem scoringer da Herlev IF’s 2. senior gæstede Brøndbyernes IF.

Herlev IF kom flyvende fra start og efter bare 16 minutter fandt Nikki Molenaar frem til Cedric Junior Bediang Atsoko, som gjorde arbejdet færdigt og bragte Herlev IF foran 1-0.

Brøndbyernes IF nåede knap nok at få vejret, før Herlev IF slog til igen.

Ét minut senere var det denne gang var Oscar Jacobsen i oplæggerens rolle, da Nikki Molenaar sendte bolden i nettet til 2-0. To Herlev IF-scoringer på bare ét minut og en drømmestart på udebane!

Brøndbyernes IF fik dog kæmpet sig tilbage i opgøret, og pludselig var kampen helt åben igen.

Med fem minutter tilbage slog Magnus Staal til og sendte Herlev IF på 3-2.

Herfra skulle sejren forsvares og efter nogle nervepirrende slutminutter kunne Herlev IF-spillerne strække armene i vejret og fejre tre stærke point på udebane.

FORZA HERLEV IF⚽️⚽️💪🏻
- Fællesskab og Fodbold for hele Herlev…

F.C. København forlænger med Elvin Mehicic | F.C. København 28/08/2026

Endnu en tidligere Herlev IF-spiller tager et stort skridt på fodboldrejsen! ⚽️👏

17-årige Elvin Mehicic har forlænget sin kontrakt med F.C. København og har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2029.

Elvin har tidligere trukket Herlev IF-trøjen over hovedet, og derfor følger vi naturligvis hans udvikling med ekstra stor interesse og stolthed.

I dag tørner han ud for FCK’s U19-mandskab, hvor han allerede har markeret sig offensivt, og med den nye aftale fortsætter jagten på det næste store mål: seniorfodbolden.

For os i Herlev IF er det altid noget særligt at se tidligere spillere og trænere tage store skridt videre i fodboldverdenen. Det er samtidig en fantastisk inspiration for alle de børn og unge, der hver uge løber rundt på banerne i Herlev og drømmer om, hvor langt fodbolden kan føre dem.

Stort tillykke til Elvin med den nye aftale👏🏼👏🏼

Vi glæder os til at følge din videre rejse og vi er stolte af at have været en del af den.

https://www.fck.dk/nyhed/fc-koebenhavn-forlaenger-med-elvin-mehicic

FORZA HERLEV IF⚽️⚽️💪🏻
- Fællesskab og Fodbold for hele Herlev…

F.C. København forlænger med Elvin Mehicic | F.C. København F.C. København har forlænget aftalen med den 17-årige angriber Elvin Mehicic.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Herlev Municipality?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Tvedvangen 200
Herlev Municipality
2730