Hesteklinik Herning

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Hesteklinik Herning Vi behandler alle typer heste, og
sætter pris på det tillidsfulde samarbejde med hesteejere, der ønsker at optimere hestens sundhed og holdbarhed. Også ansvh.

Vi tilbyder på hest:
Undersøgelser på klinikken eller hjemme i stalden - f.eks.:
Handelsundersøgelser
Halthedsdiagnostik
Udredning af rideproblemer
Røntgen
Ultralydscanning
Luftvejsundersøgelser
Endoskopi
Tandbehandling
Tandraspning
Avlsarbejde på hingste- og hoppesiden
Akupunktur
Operationer
Blodprøver
Hudproblemer
Kolik
Foderrådgivning
Samarbejde med hovsmed og andre behandlere i hestemiljøet
Med meget mere
- spørg os

Dyrlæge Niels Tellerup
Dyrlege Niels Tellerup, DVM

Uddannet i 1992 fra Veterinærhøjskolen i København. Hestespecialisering fra Royal Vet. College i London og akupunktur fra Nat.University of Taiwan. 20 års efteruddannelse indenfor hest, primært via AAEP, USA. 3 år som assistent i England (Bourton Vale Equine Clinic), 18 år i Danmark (Hesteklinik Herning) og 2 år i Norge hos Horse-Vet AS.. Dyrlæge på Hest&Rytter i Herning 16 år, Dansk Varmblod og Dansk Sportspony, andre kåringer, væddeløbsbaner og internationale stævner. veterinær for VM for islændere og Verdensudstillingen for hunde. Aktiv feltrytter. Forfatter til 3 hestehåndbøger, udgivet på Gyldendal og av mange videnskabelige artikler, erfaren foredragsholder.

Kære Hesteejere 🐴🐴🐴Her er lidt nyt om bl.a. orm fra "Veteran-hesteklinikken".🍀 Alice, Elisa og jeg er virkelig taknemmel...
27/09/2026

Kære Hesteejere 🐴🐴🐴

Her er lidt nyt om bl.a. orm fra "Veteran-hesteklinikken".

🍀 Alice, Elisa og jeg er virkelig taknemmelige fordi, vi føler at have fundet vores plads som en lille selvstændig praksis uden ambitioner om at blive større. Vores samarbejde har fungeret (næsten) gnidningsfrit fra for over 30 år siden, så med vores 100 års erfaring har vi det fint med, hvis I kalder os veteraner.😅😇

🍀 Jeg kører stadig enkelte hjemmebesøg om eftermiddagen, men vi vil altid helst se Jer på klinikken, hvor vi kan tilbyde den bedste service og kvittere med 20 – 75 % rabat foruden, at du selvfølgelig sparer kørselshonoraret.💵😉

Efterår 🍁🍂🍁🍂

🍀 Det er tid for ormekontrol i hesteholdet.
Hvis din(e) hest(e) allerede er i vores program, så ring (eller skriv), så finder vi den optimale løsning.
Det gælder selvfølgelig også for nye heste i programmet, men her skal vi altid have en gødningsprøve indleveret – husk at skrive hestenavn på og klemme luft ud, inden du lukker posen.💩💩💩 Hvis vi ikke allerede har info, så beder vi om CHR, Chip, samt tlf og e mail.
I kan aflevere prøver indenfor klinikkens stalddør alle dage med undtagelse af fredage og i efterårsferien, uge 42 (9.-18. okt.). Hvis du afleverer mange prøver, så ring/skriv lige først, så vi er forberedt.

🍀 Røntgen screening

Efteråret er den optimale årstid for at tage røntgen af de 1 ½ års ungheste🐴. Dog bør du også overveje røntgen af føl, hvis de skal købes/sælges eller der f.eks. er en galle. Hvis du har glemt at få taget røntgen af din 2-3 års, så se at få det gjort…🤗

Apropos røntgen så går anbefalingen i dag på, at alle heste mindst én gang årligt får hovbalancen kontrolleret med røntgen. Beslagsmeden kan ikke udefra se, hvordan hovbenet ligger, og hoven skal beskæres efter hovbenet og de andre tåknogler. Du kan kombinere med et generelt ”EU-eftersyn” af hesten, idet de fleste tilfælde af skader, nedsat præstation eller halthed skyldes, at vi er kommet for sent med forebyggende tiltag.

40% af vores heste har astma, og flertallet er mere påvirket af staldklima end pollen, selvom der er meget overlap. ☝🏻 Husk, at kun 20% af astmahestene hoster, og astma er den mest almindelige årsag til nedsat præstation, (nr. 2 på listen er halthed). Kontakt os, hvis du har mistanke om nedsat præstation hos din hest.

☎️ Ring gerne på tlf.nr 72407711 for spørgsmål og tidsbestilling – vi er på klinikken alle hverdage mellem kl 8-12, men der er selvfølgelig døgnvagt i tilfælde af akutte opgaver, som ikke kan vente. Vi svarer mail på [email protected] hver dag.💌📪

Kærlig hilsen ❤️
Elisa, Alice og Niels

Internt personalekursus på hesteklinikherning.dk - det er blevet efterår, så vi hygger os med at dele viden en blæsende ...
23/09/2026

Internt personalekursus på hesteklinikherning.dk - det er blevet efterår, så vi hygger os med at dele viden en blæsende mørk regnvejrsaften.

Birmingham 🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿  har flere kanaler end Venedig.Hestedyrlægekongres sammen med flere hundrede 🌏 kolleger, heraf en hån...
10/09/2026

Birmingham 🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 har flere kanaler end Venedig.
Hestedyrlægekongres sammen med flere hundrede 🌏 kolleger, heraf en håndfuld fra 🇩🇰.
Årets tema er velfærd: Li’som med alt andet er jeg gået fra at vide (næsten) alt - over (næsten) ingenting - til nu, hvor jeg ved en lille smule, som bare rejser nye spørgsmål.

De næste tre lang dage kommer vi igennem ny viden fra mule til hale 🙃

Det er nu tid til gødningsprøver af din hest🐴Og vi er allerede i fuld gang ved mikroskoperne💩💩💩Kontakt os gerne på 72407...
09/04/2026

Det er nu tid til gødningsprøver af din hest🐴Og vi er allerede i fuld gang ved mikroskoperne💩💩💩
Kontakt os gerne på 72407711 og book tid🤩

10/11/2025
Biologisk behandling af sommereksem. Et pilotstudie på hesteklinikherning.dk - læs her, hvis du synes, at det lyder inte...
10/11/2025

Biologisk behandling af sommereksem. Et pilotstudie på hesteklinikherning.dk - læs her, hvis du synes, at det lyder interessant...

Sommereksem er en plagsom allergisk sygdom for udsatte heste. De får kløende eksem i man og hale om sommeren, når de udsættes for årstidens allergener, bl.a. fra nogle insekter som hedder Culicoides, men også meget andet. Den medicinske behandling består af steroider, som kan give større bivirkninger end selve sygdommen, ligesom hesten udelukkes fra konkurrencebrug. Der findes mange mulige plejeprodukter.
Hesteklinik Herning har i 2025 gennemført et pilotstudie på 10 heste for at se, om vores biologiske ”blodbehandling”, IRAP kan afhjælpe sommereksem. Halvdelen af hestene har svaret særdeles positivt for behandlingen, 30% har haft delvis bedring, mens de sidste ca. 20 % faktisk har haft forværring siden 2024 på trods af behandlingen, måske delvis fordi andre plejemidler er taget bort. Vi tror, at succesraten kan blive endnu højere, hvis patienten behandles tidligere på foråret end i studiet.
Baggrund:
Vi har tidligere udviklet den anerkendte og veldokumenterede biologiske behandling, ”systemisk IRAP” mod astma hos heste. 40% af vore heste har nedsat præstation og velvære grundet astma. Desværre bliver ofte kun det fåtal, som hoster, diagnosticeret og hjulpet. Her dyrkes ½ liter blod fra hesten, hvori vi opnår store doser af bl.a. IRAP, som er anti-interleukiner, der sammen med andre produkter i det dyrkede blod har vist sig at kontrollere astma hos heste. Virkningen er siden bevist i veldokumenterede forsøg i Belgien og København. Astma-hestene har vi typisk genbehandlet, hvis symptomerne er kommet tilbage. Desværre kan rytter sjældent selv opdage, hvis en hest har astma, fordi de synlige symptomer er så vage. Undtagelsen er væddeløbsheste, hvor man kan måle, at de løber for langsomt. Til gengæld kan rytteren erkende tilbagekomst af symptomer, når rytteren er bevidst om, at hesten har astma. Nogle heste har så kort en sæson, at rytteren har ønsket genbehandling før hvert års sæsonstart, f.eks. indenfor military, distance eller islændere. Virkningstiden af IRAP mod astma er selvfølgelig også afhængig af øvrige management, specielt hvor mange allergener hesten udsættes for, men vi har haft adskillige års virkning hos de fleste.
Amerikanske studier har vist, at Interleukiner også er årsag til, at heste kløer sig, hvilket sandsynliggør, at anti-interleukinerne, IRAP måske også kan reducere kløe hos heste. På Hesteklinik Herning har vi gennem de sidste 15 år behandlet over 1.000 heste med astma, hvor vi hos ca. 90% har opnået ønskede resultat. Blandt disse fandtes heste, der samtidig led af sommereksem. Her har vi fået tilbagemeldinger om, at sommereksem også er forsvundet. Vi har i øvrigt også som sidegevinst eller bivirkning hos ”blod-behandlede” astma-heste set effekt overfor urticaria (nældefeber) samt visse former for headshaking og diarre.
Metode:
Der udtages 500 ml blod uden brug af antikoagulant. Dette inkuberes straks aerobt i specielle glas med stor overflade ved 37 grader. Vi anser det vigtigt, at inkubering sker umiddelbart, idet kun blodets levende celler kan foretage produktionen af de aktive proteiner i det færdige produkt. Efter 72 timer centrifugeres og renses serum, inden det færdige produkt dybfryses i 10 ml sprøjter.
IRAP-behandlingen bestod af 15 sprøjter med 10 ml IRAP indgivet af ejer ved injektion i halsmuskel hver 3. dag over 6 uger.

Resultater:
11 heste indgik i forsøget, heraf 8 islændere, en pony og 2 varmblodsheste. Hestene er født mellem år 2003 – 2018. De første startedes op i marts, de sidste i juli 2025.
Ejer vurderede kløe, hårtab og hudbetændelse i man og hale ved hjælp af en skala fra 0 – 3 for 2024 og 2025, altså før og efter behandlingen. Retrospektivt burde en af varmblodshestene ikke have været med i forsøget, fordi den faktisk ikke havde vist symptomer, som var forligelige med diagnosen sommereksem. Den blev fjernet fra studiet, så der er ti heste med videre.
I det samlede resultat, figur 1 ses betydelig reduktion i kløe, hårtab og hudbetændelse for både man og hale mellem 2024 og 2025, dvs. tydelig samlet forskel i eksem før og efter behandlingen.
Figur 2 viser resultaterne for hestene: 100 % af hestene var generet af sommereksem i man og hale i 2024. 50% af hestene var ikke generet af sommereksem i 2025, mens 30% var mindre plaget i 2025 i forhold til 2024. Hos 20% af hestene, de to yngste, født hhv. 2016 0g 2018 var sygdommen dog forværret fra 2024 til 2025 til trods for behandlingen. Der er en klar tendens i materialet, som viser, at desto tidligere påbegyndt behandling, desto større succesrate.
Diskussion:
Ideelt laver man ”dobbelt-blindede forsøg med placebo”, dvs. der bør indgå en kontrol-gruppe, som ikke behandles, ligesom dem, der vurderer virkningen skal være objektive. De må ikke vide, om hesten er behandlet eller ikke. Dette er ikke muligt at gennemføre i klinisk praksis, men et mere simpelt pilotforsøg er almindeligt at gennemføre først. Det gjorde vi også med astmahestene, inden de ordentlige forskere lavede mere stringente forsøg.
Vi diskuterede andre tiltag med ejerne. Mineral-tilskud samt omega 3,6,9-olie anses hensigtsmæssigt for heste. Data er desværre ikke fyldestgørende mht. fodring, hverken for 2024 eller 2025. Opstaldning om natten er en mulig behandling, fordi de kløefremkaldende insekter, miter er skumrings-aktive, ligesom et insektdækken imprægneret med permethrin (insektgift) anbefales. Kun de samme to heste var nat-opstaldet, begge både i 2024 og 2025, men det var netop de to heste, som ikke havde effekt af behandlingen. Kun en af de succefulde heste havde skiftet til et dækken med permethrin, men det havde en af dem uden effekt også gjort.
Hesteejerne beskrev en lang række plejeprodukter, som de havde anvendt i 2024 i forsøg på at kontrollere sommereksem. Bortset fra IRAP blev ingen nye produkter benyttet i 2025, hvor anden behandling tværtimod var stærkt reduceret. Derfor kan der være en ”negativ bias”, dvs. at nogle heste har fået mindre omsorg for sommereksem i 2025 end i 2024, fordi man har haft blind tro til IRAP-behandlingen. Vi har heller ikke haft kontrol med ”compliance”, dvs. om ejer har opbevaret og administreret sprøjterne korrekt.
I praksis kan vi ikke måle mængden og kvaliteten af IRAP, men der findes muligvis gode og dårlige donorer. Ved de mange astma-heste har vi ikke set forskel på, hvorvidt produktet er udvundet fra hesten selv (autologt), eller om der er brugt en donor. Vi har brugt en donor, når patienten ikke kunne komme til klinikken, fordi vi mener, at blodet skal udtages og inkuberes på klinikken, hvorimod det færdige produkt kan transporteres nedkølet.
Sommereksem er en sygdom, der giver sig til kende ved den unge hest for så at blive værre over nogle år. Vi har ved de mange astma-heste aldrig set bivirkninger ved IRAP-behandlingen. Der er ingen kemikalier i sprøjterne, så vi har aldrig set lokal-reaktioner efter injektion, som vi ellers kan se efter f.eks. injektion i musklen af penicillin eller en vaccine.
Det er kendt, at kløe giver hudbetændelse, som giver mere kløe, så patienten kommer ind i en ond cirkel. Derfor bør behandling indsættes, før der kommer symptomer, dvs. tidligt på foråret.
Gruppens størrelse giver dog anledning til stor usikkerhed, som kan reduceres ved at følge flere heste gennem flere sæsoner.
Fremtidig erfaring vil vise, hvor ofte at man skal genbehandle en sommereksemhest, for vi kan ikke direkte overføre erfaringerne fra astmahestene, men vi håber da, at effekten varer flere år, men er bevidste om, at det afhænger af mængden af allergener, som hesten eksponeres for, samt individuelle forhold.
Behandlingen har ikke haft ønskede effekt hos mindst 20% af hestene.
Konklusion:
IRAP (dyrket blod) er en mulig behandling af sommereksem. Vi anbefaler at behandlingen startes op i marts og mindst 3-4 uger inden, der kommer symptomer. Over de næste år vil vi se, om behandlingen også beskytter hesten de følgende sæsoner. Yderligere forskning med flere patienter er nødvendig.
Kontakt os via [email protected] eller ring på hverdage ml. 8-12 på 72407711.

22/09/2025

Det er tid for ormekontrol for din hest🐴

Vi anbefaler at alle heste skal have gennemført ormekontrol indenfor de næste 8 uger.🪱
🐴For heste, som allerede er i vores program, så ring og hør, hvordan det forholder sig med din(e) hest(e).
For føl og alle andre heste gælder, at I skal aflevere en gødningsprøve til undersøgelse på klinikken. 😇
Husk:
❎ Prøver kan afleveres alle hverdage, undtagen fredag.
❎ Ring eller skriv venligst til os, hvis du kommer med mange prøver samtidig
❎ Tøm posen for luft, inden den lukkes
❎ Skriv hestenavn på posen
❎ Vedlæg seddel med ejerinfo
Hvis vi ikke har det i forvejen, så husk
❌ Din adr, tlf.nr og e mail
❌ Hestens Chipnr., alder og konsumstatus
❌ CHR nr. på opstaldningssted

NYT ⭐️ CHR- numre

Myndighederne strammer reglerne for vores registrering af medicinforbrug til hver hest. I den forbindelse skal vi have påført alle heste deres opstaldningssteds CHR nummer. For at lette overgangen bedes I alle sende os CHR nummeret på opstaldningsstedet for Jeres hest(e), så vi har den information tilgængelig, ligesom vi skal vide hestenes chipnr. og konsumstatus, hvis vi ikke har det i forvejen.

⭐️ Aktuelt på denne årstid

Røntgen-screening af ungheste for ledmus m.v. Alle heste, særligt af varmblodstypen bør tjekkes for ledmus m.v. som åringe. Der er også tradition for at kastrere hingsteplagene på denne årstid. Vi anbefaler kastration straks, at man har fravalgt fremstilling til kåring, faktisk allerede som føl. Stående kastration kan kun udføres på føl og unghingste med to normale testikler og en normalt indsnævret lyskekanal, hvilket er lettest at afgøre, når hesten er bedøvet. Hvis forundersøgelsen sker på klinikken, da kan vi gå direkte videre til stående kastration - eller liggende hvis nødvendigt🚨Stående kastration kan selvfølgelig også foretages på hestens adresse.


⭐️HUSK FORDELE- ved at komme til Hesteklinik Herning🐴🐴🐴

På klinikken har vi adgang til optimale forhold for undersøgelse og behandling, lige fra standardiserede underlag, ridehal, behandlingsbokse, røntgen, scanning og kikkertundersøgelser m.v.
🤞🏻Desuden giver vi på klinikken rabat på alle undersøgelser og behandlinger💵

Her er nogle aktuelle eksempler:
✅ 75 % rabat på honoraret for vaccinationer, når hesten kommer til klinikken, ligesom der også er rabat på alle andre undersøgelser og behandlinger.
✅ 33 % rabat på røntgen på klinikken
✅ 50 % rabat på gynækologisk scanning kl. 8-9 på klinikken
✅ 40 % rabat på tandrasp
✅ 40 % rabat for kastration på klinikken.

Årstidens allerbedste hilsner
Alice, Elisa og Niels – som er klar ved telefonen hverdage kl 8-12. Husk vi også har døgnvagt for akutte opgaver

Kære hesteejere - lidt nyt fra os ⭐️💫🐴Hesteklinik Herning tilbyder på udvalgte onsdage gastroskopi (kikkertundersøgelse ...
21/08/2025

Kære hesteejere - lidt nyt fra os ⭐️💫

🐴Hesteklinik Herning tilbyder på udvalgte onsdage gastroskopi (kikkertundersøgelse af mave og starten på tarmsystem). 🐎🤎Undersøgelsen anbefales, hvis der er mistanke om mavesår hos hesten.
På de dage tilbydes en rabatpris, kr. 2.900 incl. moms for ophold i fasteboks med ankomst tirsdag og undersøgelse incl. bedøvelse.
Næste gang er onsdag den 17. september med ankomst tirsdag den 16., medmindre man hellere kan og vil faste hesten hjemmefra. Ring / skriv for tidsbestilling.💛

Røntgen af ungheste❌

Efteråret er det optimale tidspunkt for screening af unghesten for bl.a. OCD (ledmus) og andre vækstforstyrrelser. Vi anbefaler hesten undersøgt som ca. 1 ½ års. Hvis hesten skal købes/sælges/forsikres, eller der er mistanke, så kan undersøgelsen foretages helt ned i følstadiet.
Det er altid en god ide at få taget røntgen af hesten, inden den påbegynder sin uddannelse, dvs. hvis man ikke har fået det gjort endnu, så se at få det gjort. Ellers risikerer man varig galle eller sekundære forandringer, ligesom der kan opstå problemer ved salg eller forsikring af hesten. Fordelen på denne årstid er også, at en evt. operation efterfølges af en periode med boksro og genoptræning.✅✅

Husk, vi har telefonerne direkte åben på hverdage kl. 8 – 12 – men selvfølgelig døgnåbent for akutte henvendelser. Vi læser og besvarer også e mails hver dag.

Årstidens allerbedste hilsner🌈🌈🌈

Alice, Elisa og Niels
Tlf. 72407711
[email protected]

05/06/2025

Kære hesteejere🐴🐴🐴

Vi er taknemmelige for Jeres fortsatte tillid og deraf følgende tilstrømning af patienter.

🌟Avlssæsonen er godt i gang

🐎Vi har Drive In hver morgen på klinikken kl. 8-9 – ring/skriv gerne at I kommer.
Insemineringer m.v. aftaler vi hen ad vejen. Hopperne er altid velkomne til at være opstaldet her, hvor vi har individuelle folde m.v., enten bare den dag, de skal insemineres, eller hele brunsten.
Vi kører også til hestens hjemadresse, typisk om morgenen mellem kl. 6-8 aht. deadline for bestilling af sæd.

🐴Husk føllene. Vi går meget op i at forebygge vækstforstyrrelser. Hæng en følkrybbe op med følfoder og sørg for, at føllet ikke kan spise hoppens kraftfoder. Dertil har vi Derby Osteonol, som føllet let kan gives i en sprøjte 3 x pr uge som supplement eller eneste mineralkilde på græs. Hav beslagsmeden til at beskære føllet i balance inden 30 dages alderen. Derefter vi vil altid gerne se føllet for at sikre optimal benstilling, inden vækstlinierne lukker allerede fra 2 måneders alderen. De fleste kan vi korrigere gennem huden på det stående føl, så de kan gå direkte på fold bagefter. Bukkehovene kan vi også fixe uden større operation, hvis de opdages i tide.

🟤Endelig en reminder til Jer, som endnu ikke har indleveret gødningsprøver i år:
Indlever en prøve fra alle heste. Stikprøver er kun tilstrækkelige for større flokke af ungheste i samme aldersgruppe(åringer/2 års). Føl fra i år behandles forebyggende hver 8. uge den første sommer. Skriv hestenavn på hver pose, klem luft ud, inden posen lukkes. Vedlæg seddel med info om dig samt hest – husk hestenavn, alder, chipnr. samt om udmeldt af konsum.
Vi modtager prøver alle dage undtaget fredage, giv gerne besked ved indlevering af mange prøver.

🌈Vi har selvfølgelig døgnvagt for akutte opgaver, men hvis I kan, så ring mellem kl. 8-12, når vi er på kontoret.
Årstidens allerbedste hilsner
Elisa, Alice og Niels
Tlf. 72407711
[email protected]

Så starter føl & hoppesæsonen🐴 En af vores flinke kunder har allerede fået første føl,fra sidste års inseminering❤️ Samt...
18/03/2025

Så starter føl & hoppesæsonen🐴 En af vores flinke kunder har allerede fået første føl,fra sidste års inseminering❤️ Samt som ses på billede nr. 2, er første hoppe hos ham allerede i fol og venter føl til næste år🐴🐴🐴- Skal du have din hoppe i fol, kontakt os gerne på 72407711 eller mail [email protected]

Adresse

Nytoftevej 5
Herning
7400

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Hesteklinik Herning offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hesteklinik Herning:

Genveje

Del