05/09/2026
ANDETHOLDET SLÅR SÆBY OG HENTER TRE VIGTIGE POINT ⚽️
Herresenior andetholdet kom hurtigt tilbage på sejrssporet, da Sæby lørdag eftermiddag blev besejret 3-2 hjemme i Højene.
Efter en målløs indledning bragte Kristian Berntson os foran efter 37 minutter, og 1-0 stod sig til pausen. Vi fik også en god start på anden halvleg, da Arkhypiuk Yevhenii gjorde det til 2-0 efter 51 minutter på oplæg fra Kristian Berntson.
Kampen tog dog pludselig en drejning efter 72 minutter, hvor Sæby scorede to gange og udlignede til 2-2. Dermed var alt åbent igen, men drengene svarede tilbage. Efter 77 minutter scorede Victor Hylle Mariager på oplæg fra Andreas Frederiksen og sikrede os en 3-2-sejr.
Tre vigtige point betyder, at andetholdet nu står med 12 point efter syv kampe og ligger nummer tre i en tæt top, hvor Sæby og Skallerup/Vennebjerg ligeledes står på 12 point.
Emil Olesen blev efter kampen kåret som Bone’s Man of the Match efter en stærk indsats 🤍💙
📸 Lasse Bøye
05/09/2026
ANDETHOLDET TAGER IMOD SÆBY
Der bliver ikke meget tid til at få torsdagens kamp ud af benene for vores herresenior andethold.
Torsdag aften blev det til et 3-1-nederlag ude mod Tornby, og allerede i dag venter næste opgave, når IF Skjold Sæby kommer på besøg i Højene – mindre end to døgn efter seneste kamp.
Sæby kommer omvendt med en 4-1-sejr over Bindslev/Tversted i bagagen og indtager andenpladsen med 12 point, mens vi selv står på 9.
Der er altså mulighed for hurtigt at slå tilbage og samtidig hente tre vigtige point i en tæt Serie 3-pulje.
Kampstart kl. 13.30 på Højene Stadion – kom og bak drengene op!
📸 Lasse Bøye
04/09/2026
MÅLFEST I AALBORG – TRE POINT MED HJEM TIL HØJENE ⚽️
Der var mål for alle pengene fredag aften, da førsteholdet vandt en fuldstændig vanvittig kamp med 6-5 ude over AaB.
AaB bringer sig foran efter 18 minutter, men svaret kommer med det samme. I samme minut udligner Andreas Birk Schneider til 1-1 på oplæg fra Asger Mørch, og blot fire minutter senere slår de to til igen, da Schneider gør det til 2-1. Efter 25 minutter øger Jakob Bull-Sørensen til 3-1 på oplæg fra Schneider.
AaB reducerer til 3-2 efter 32 minutter, inden August Harritsø fire minutter senere står for kampens helt store øjeblik. Et fantastisk mål, der må være noget af det bedste, der er set i Aalborg siden Rasmus Würtz’ mål fra 30 meter i 2010.
Kort før pausen fuldender Andreas Birk Schneider sit hattrick, da han på oplæg fra William Borregaard gør det til 5-2. AaB når dog at reducere til 5-3 inden pausen.
Anden halvleg er knap nok kommet i gang, før August Harritsø scorer sit andet mål på oplæg fra Jakob Bull-Sørensen og bringer os foran 6-3. Herfra bliver det dog mere spændende end nødvendigt. AaB reducerer først til 6-4 og får i det 90. minut også gjort det til 6-5.
Drengene holder stand i de sidste hektiske minutter og kan dermed tage tre stærke point med hjem til Højene. Sejren betyder, at vi står med 11 point efter seks kampe og fortsat ligger nummer to i Serie 1 🤍💙
Med tre scoringer blev Andreas Birk Schneider efter kampen fortjent kåret som Bone’s Man of the Match 💪🏻
📸 Lasse Bøye
04/09/2026
Vores start-11 er klar! ⚔️
Noget skal revancheres efter tirsdag, og vi er klar til at kæmpe for hinanden, for klubben og for Højene 🤍💙
En god bane venter os i Aalborg – kampstart om 40 minutter💪
04/09/2026
SPONSORTIPS I STÆRKESTE STARTOPSTILLING ⚽️
Der er fuld opbakning til drengene i aften! Samtlige 13 deltagere i Sponsortips tror nemlig på en SHI-sejr, når førsteholdet tager turen til Aalborg og møder AaB kl. 18.30. Det må siges at være Sponsortips i stærkeste startopstilling 💪🏻
Tirsdagens 3-2-nederlag til Jetsmark gav ingen point til deltagerne, så stillingen er uændret inden aftenens kamp. Kenneth Mejlvang ligger fortsat i front med fire point, men der er tæt kamp lige bagved.
Så er spørgsmålet bare, hvem der rammer tættest på aftenens resultat – forhåbentlig bliver der masser af point at dele ud 🤍💙
04/09/2026
Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen tirsdag den 22. september ❌ Her får vi nemlig besøg af Vendsyssel FF’s 1. divisionshold, som gæster Højene til en spændende træningskamp mod vores førstehold ⚽️
Det bliver en fed mulighed for at opleve divisionsfodbold helt tæt på, og vi håber selvfølgelig på masser af mennesker på lægterne til en rigtig fed fodboldaften i Højene 🤍💙
Mere info følger – men sæt allerede nu kryds i kalenderen!
📸 Lasse Bøye
04/09/2026
DOBBELT OP PÅ FREDAGSFODBOLD ⚽️
Førsteholdet tager i aften turen til Aalborg, hvor AaB venter kl. 18.30. Efter det ærgerlige 3-2-nederlag til Jetsmark skal vi forsøge at komme tilbage på sejrssporet. Vi ligger fortsat nummer to i Serie 1 med otte point efter fem kampe, mens AaB er nummer fem med seks point efter seks kampe. AaB kommer senest fra en 1-0-sejr ude over Aabybro, så der venter endnu en spændende opgave for drengene.
Kl. 19.00 går det løs hjemme i Højene, hvor fjerdeholdet får besøg af Hjørring IF til et vaskeægte topopgør. Begge hold har fået en perfekt start på efteråret med tre sejre i tre kampe og ni point. Vi kommer senest fra en 3-1-sejr over Try/Thorshøj, mens Hjørring IF i deres seneste kamp vandt 4-2 ude over Hjørring AIK Frem. Der er altså lagt op til en fed kamp mellem rækkens nummer et og to.
To kampe og masser af SHI-fodbold – vi håber på en stærk fredag for begge hold 🤍💙
01/09/2026
EN ÆRGERLIG AFSLUTNING PÅ TOPKAMPEN ⚽️
Det er en ærgerlig følelse, vi står tilbage med efter aftenens topkamp mod Jetsmark. Vi sidder godt på første halvleg og kommer fortjent foran efter 19 minutter, da William Borregaard hamrer en vaskeægte kanonkugle i kassen fra distancen på oplæg fra August Harritsø.
Efter 36 minutter bliver føringen fordoblet til 2-0 via et selvmål, og dermed kan vi gå til pause med en fortjent tomålsføring efter en rigtig stærk første halvleg.
Vi kommer desværre dårligt ud til anden halvleg. Jetsmark reducerer efter 50 minutter, og vi kæmper i en periode med at finde tilbage til det gode spil fra før pausen. Efter knap en times spil får gæsterne udlignet til 2-2.
Som halvlegen skrider frem, finder vi mere momentum igen, og længe ligner det en kamp, der skal ende helt lige. Men dybt inde i overtiden får vi skæbnen imod os, da Jetsmark i det 93. minut scorer efter et hjørnespark og tager alle tre point med en 3-2-sejr.
En bitter afslutning på en kamp, hvor drengene især i første halvleg viste rigtig mange gode ting. Frederik Jørgensen blev efter kampen kåret som Bone’s Man of the Match efter en stærk indsats 🤍💙
📸 Lasse Bøye
01/09/2026
Vores start-11 er klar! ⚔️
Vi er klar til kamp. Klar til at kæmpe for hinanden, for klubben og for Højene 🤍💙
Kampstart om 30 minutter – ALT FOR SHI!
01/09/2026
Sponsortips: Mere uenighed blandt tipperne ⚽️
Efter 3-3 i Hirtshals i weekenden, hvor ingen af vores 13 tippere fik point, er vi klar til en ny runde af Sponsortips, når vi i aften tager imod Jetsmark IF på Højene Stadion.
Denne gang er der lidt mere uenighed blandt tipperne. Ni tror på en SHI-sejr, mens fire forventer, at kampen ender uafgjort.
Sidste sæsons vinder, Kenneth Mejlvang fra Spar Nord, holder fortsat fast i førstepladsen med 4 point, mens Mikael Skov og Henrik Skovbjerg følger lige efter med 3 point.
Kampstart kl. 18.30 🤍💙