04/09/2026
Hils på Ane 😊
For fem år siden flyttede Ane fra Sjælland til Hobro. Hun begyndte at spille golf – og har siden fundet endnu mere end golf i Hobro Golfklub. Hun har nemlig også valgt at blive en del af vores uundværlige frivillige. 🙌
For Ane handler golf om frisk luft, natur, motion og frihed, men også om at være en del af en forening og bidrage til fællesskabet.
Hun fremhæver især rummeligheden, ordentligheden og den gode klubånd – en klub, hvor man bliver set, og hvor der er plads til at bidrage på forskellige måder.
"Jeg kommer ikke kun for at spille golf. Jeg trives i at være en del af fællesskabet." 💚
Ane er blevet en del af baneudvalget, hvor hun sætter pris på de gode snakke, dedikationen og samarbejdet. Hun har stor respekt for de mange frivillige, som med deres tid, erfaring og engagement er med til at gøre en forskel.
Vi kalder dem klubbens lokale helte – og i dag mødes 45 af vores fantastiske frivillige til velfortjent hygge, hvor vi hylder dem med golf, god mad og hyggeligt socialt samvær.
Klubbens ældste frivillige Vagn på 90 år er stadig frisk og en aktiv hjælper på banen, han sørger bl.a. for at holde muldvarperne væk.
Tak til alle jer, der hver dag giver en hånd med og er med til at skabe den klub, vi er så stolte af.🏌️♂️. 💚
03/09/2026
Køb Golfamore 2027 allerede nu – få 2026 med i købet ⛳
Støt klubben og køb dit Golfamore digital til 2027 allerede i dag, og få Golfamore 2026 uden ekstra omkostninger*. Det betyder, at du kan spille til halv greenfee på 1.600 baner resten af denne sæson og hele næste år – for kun 450 kr. 🏌️♀️🏌️♂️
Ofte er 1–2 runder nok til, at kortet har tjent sig hjem. Hver runde derefter giver endnu mere værdi. Så benyt chancen for at spille den sene sommerrunde, den spontane runde efter arbejde eller den golfweekend, du har gået og overvejet. ⛳️
*Kampagnetilbuddet gælder ved køb af et digitalt Golfamore-kort til 2027.
Bestil kortet her: https://hobrogolf.dk/DK/Medlemmer/For%20medlemmer/Golfamore.aspx
03/09/2026
⛳ Hole-in-one hos "Birdies" ⛳
Så har vi endnu en hole-in-one i denne uge. I går blev det en af Birdies-pigerne, der kunne smile ekstra stort, da det lykkedes Annette Sørensen at lave en flot hole-in-one på hul 14. 👏
Efter runden var der whisky sponsoreret af Vin & Vin Hobro 🥃og der venter en skøn middag for 2 sponsoreret af Hotel BramslevGaard 🍴Stort tillykke til Annette 💚
02/09/2026
⛳️ Hole-in-one hos Tørvertrillerne ⛳
I går var der ekstra stor glæde til Tørvertrillernes ugentlige match, da Jens Wullf lavede hole-in-one på hul 3 - Stort tillykke. 🙌
Det blev selvfølgelig fejret efter runden med lidt whisky – sponsoreret af Vin & Vin Hobro 🥃 Jens kan også se frem til en skøn middag sponsoreret af Hotel BramslevGaard 🍴
Tak til sponsorerne for deres skønne bidrag til klubbens hole-in-ones. 🌞
29/08/2026
🏌️ GRATIS GOLFKØREKORT
Vil du gerne i gang med golf – men mangler det rette tidspunkt?
Hos Hobro Golfklub kan du vælge mellem:
👉 3 onsdage
📅 2/9 - 9/9 - 16/9
👉 Weekender
📅 12.-13. september
Indholdet er det samme – du vælger bare det, der passer bedst i din hverdag.
Du lærer golfens grundslag, prøver spil på banen og bliver en del af et hyggeligt fællesskab fra start.
✔ Perfekt for begyndere
✔ Udstyr kan lånes
✔ Gratis deltagelse
📩 Tilmelding: [email protected]
29/08/2026
⛳️ Der er liv i klubben fra tidlig morgen ⛳️
Allerede fra morgenstunden summer klubben af liv og glade golfere. I dag har vi fornøjelsen af at byde velkommen til 60 Regionsgolfere fra hele landet. Mange er stået tidligt op og har taget turen til klubben for at være klar til dagens finalerunder kl. 10.00 og 10.30.
Finalerunderne spilles som hulspil, så der venter helt sikkert spændende kampe på banen. 🏌️♀️🏌️♂️
Der er også en anden gruppe på banen, som startede tidligere, da de er en del af AMBU-festivalen i Hobro. Der er lagt op til en dag med både golf, fællesskab og højt humør – på trods af et svingende vejr med både regn og sol. 🌞☔
En stor tak til vores fantastiske frivillige, som igen i dag har valgt at bakke op om klubbens aktiviteter. Jeres indsats er med til at skabe den gode stemning og det stærke fællesskab, som vi er så taknemmelige for. 🙌
28/08/2026
💙 231.920 kr. indsamlet til kampen mod prostatakræft 💙
I sidste uge samledes repræsentanter fra de fem deltagende golfklubber i Herning for at overrække årets flotte resultat på 231.920 kr. til PROPA – Prostatakræftforeningen.
Det blev samtidig en anledning til at gøre status på årets 100 Golfhuller for Prostata, som for første gang blev afviklet i Hobro, Randers, Lillebælt, Herning og Mølleåen. ⛳
Med 46 deltagere og en masse frivillige blev der sat rekord for både deltagelse og indsamling. Alle indsamlede midler går ubeskåret til PROPA og deres arbejde for at skabe større viden og opmærksomhed om prostatakræft.
🙏 En kæmpe tak til alle deltagere, frivillige, klubber og sponsorer, som har bidraget med tid, engagement og støtte – herunder vores partner JBS, som bakker aktivt op om eventets udvikling og synlighed. Også en stor tak til de mange lokale sponsorer, som har været med til at gøre arrangementerne mulige.
For PROPA handler støtten ikke kun om selve donationen, men i høj grad også om den opmærksomhed, eventet skaber omkring prostatakræft og vigtigheden af, at flere mænd får viden om sygdommen og reagerer i tide.
Vi er allerede klar til næste år. 100 Golfhuller for Prostata afvikles igen i uge 24, som er Men’s Health Week – Mændenes Sundhedsuge. Ambitionen er, at klubberne så vidt muligt afvikler eventet samme dag – fredag den 18. juni 2027 – så vi sammen kan sætte endnu mere fokus på mænds sundhed.
24/08/2026
Klubmesterskab og rækkemesterskab
i flot golfvejr - se fotos og resultaterne
Hobro Golfklub afholdt i weekenden den 22.-23. august klubmesterskab og rækkemesterskab med 40 deltagere. 24 spillere deltog i selve klubmesterskabet, som blev afgjort over tre runder, mens de øvrige deltagere dystede om rækkemesterskaberne, der blev afgjort efter to runder.
Lørdag spillede deltagerne i rækkemesterskaberne 18 huller, mens klubmesterskabet bød på hele 36 huller. Vejret viste sig fra sin bedste side med fint solskin og en vind på 5-6 m/s.
Søndag spillede alle deltagere 18 huller. Veteranrækken startede allerede kl. 8.00 og måtte omkring kl. 8.30 tage imod lidt regn. Herefter klarede vejret op, og resten af dagen bød på fint solskin, frisk vind og omkring 20 graders varme.
Alt i alt blev det derfor en rigtig dejlig golfweekend. På terrassen, i læ af stuehuset, var der ligefrem bagende varmt, og her samledes spillerne over middag søndag, efterhånden som de blev færdige med deres runder. Herfra kunne de følge afslutningen og klappe førerboldene ind.
Efter runderne søndag blev der serveret frikadeller og pølser fra grillen med brød og kartoffelsalat, efterhånden som spillerne kom ind i klubhuset.
Dagen blev rundet af med præmieoverrækkelse, hvor der var flotte præmier fra revisionsfirmaet Beierholm i Hobro.
Årets mestre
Klubmester – damer
Lone Lund Skaarup – 261 slag
Nr. 2: Annette Sørensen – 268 slag
Klubmester – herrer
Christoffer Lange – 221 slag
Nr. 2: Christian Muldbjerg – 226 slag
Junior rækkemester
Jens Chr. Thorsen – 154 slag
Midage herrer rækkemester
Christoffer Lange – 148 slag
Senior damer rækkemester
Lone Lund Skaarup – 174 slag
Senior herrer rækkemester
Morten Karlsen – 160 slag
Veteran damer rækkemester
Annette Sørensen – 177 slag
Veteran herrer rækkemester
Jørgen Ejlertsen – 182 slag
Turneringsudvalget takker alle deltagerne for en rigtig hyggelig weekend og for den gode stemning både på banen og i klubhuset.
21/08/2026
🏌️♂️💥 VIND EN GOLFREJSE! 💥🏌️♀️
Tilmeld dig Hobro Best Ball Open den 5.-6. september 2026 og spil med om præmier for over 25.000 kr.!
🥇 1. præmie: En fantastisk golfrejse
🎯 Lørdag: Tættest på flaget på ALLE par-3 huller
🏆 Søndag: Præmier til de 8 bedste hold
Turneringen afvikles som Fourball parmatch. Der spilles med 7/8 handicap (rundes op ved 5, ned ved 4). Deltagerantal max 50 par. Alle med handicap op til 36 kan deltage.
Tilmeld jer nu på https://tourentry.golfbox.dk/?cid=5582433
17/08/2026
⛳️ GRATIS GOLFKØREKORT
Har du lyst til at prøve golf? Nu kan du komme i gang – helt gratis!
Hos Hobro Golfklub tilbyder vi to forskellige begynderforløb:
👉 3 onsdage
📅 2/9 - 9/9 - 16/9
👉 Weekend
📅 12.-13. september
Uanset hvad du vælger, får du en sjov og tryg introduktion til golf med fokus på både spil og fællesskab.
✔ Træning med klubbens træner
✔ Introduktion til alle grundslag
✔ Spil på banen
✔ Mulighed for golfkørekort
👉 Tag en ven med – det er sjovere sammen!
📩 Tilmelding: [email protected]