Holbæk Bold og Idrætsforening

Holbæk Bold og Idrætsforening

Del

Velkommen - Dette er den officielle facebookside for Holbæk Bold- og Idrætsforening. http://www.hbi.dk Siden er til orientering om klubben og dens aktiviteter.

Brugere af Holbæk Bold og Idrætsforenings facebookside skal overholde landets love, og de forventes at udvise sund fornuft og holde en sober tone. Indlæg, der i form eller indhold måtte være i strid med sidens formål og etiske principper, vil blive fjernet, og brugerne bag dem vil blive udelukket fra siden.

Photos from Holbæk Bold og Idrætsforening's post 06/09/2026

MAGTDEMONSTRATION I ISHØJ – STOR KLASSEFORSKEL EFTER PAUSEN

Holbæk B&I tog endnu en stærk sejr, da Ishøj IF blev besejret med hele 4-0 på egen bane.

Resultatet fortæller historien om en overbevisende sejr, men faktisk var kampens første halve time ganske lige.

EN LIGE START – INDTIL AUGUST SLOG TIL

De første 20-25 minutter bød på to hold, der begge forsøgte at spille fodbold. Ishøj viste i perioder flot spil, mens Holbæk ligeledes var gode i boldbesiddelsen. De helt store chancer udeblev dog i denne periode.

Så kom det 23. minut.

Et flot Holbæk-opspil i venstre side endte hos Frederik Grünwaldt, der leverede en eminent stikning ind i feltet. Her kom August Andersen, som elegant lobbede bolden over Butt i Ishøj-målet.

0-1!

Og lad det være sagt med det samme:

Herfra blev Holbæk bedre og bedre for hvert eneste minut.

Det blev samtidig tydeligt, at Ishøj er et hold, der har været igennem en svær periode med mange nederlag. Efter Holbæks føringsmål forsvandt noget af den selvtillid og kvalitet, hjemmeholdet havde vist i begyndelsen, og Holbæks overtag voksede stille og roligt.

Ishøj havde dog muligheden for at komme tilbage, men Benjamin Høier hev endnu en stor redning frem ved stillingen 0-1. Det var igen en fodparade hvor Holbæks forsvar gav alt meget plads væk til Ishøj-angriberen. En vigtig aktion fra Benjamin, der forhindrede hjemmeholdet i at få ny tro på tingene.

I den anden ende var Holbæk tæt på igen. Rasmus Steuch leverede en flot førstegangsaflevering til Frederik Grünwaldt, der afsluttede hårdt inde i feltet, men Butt reddede flot.

Kort før pausen fandt Mehmet Coskun Karim El Haddouchi med et godt indlæg mod bagerste område. Karim kom flyvende, men fik ikke ordentligt træf på hovedstødet.

Pause: 0-1 – fuldt fortjent.

ANDEN HALVLEG: STOR KLASSEFORSKEL

Holbæk kom flyvende ud efter pausen.

Karim Al Haddouchi ramte hurtigt undersiden af overliggeren efter endnu et fremragende opspil. Det var Mark Garly Pedersen der fandt Rasmus Steuch, som med en lækker lobbet aflevering spillede Karim fri i feltet.

Nu flød Holbæks spil.

Aflevering efter aflevering blev sat sammen, og især centralt på banen var Tobias Pedersen, Mark Garly Pedersen og Karim Al Haddouchi overlegne. De satte sig fuldstændigt på kampen og gjorde i lange perioder, hvad der passede dem.

I det 58. minut kom belønningen.

Endnu et hurtigt og fremadrettet angreb endte med en flot stikning til Frederik Grünwaldt. Frederik lobbede bolden over målmanden, og en Ishøj-forsvarer forsøgte desperat at cleare på målstregen.

Men så kom den altid hårdtarbejdende Karim glidende og tacklede bolden over stregen.

0-2 – Karim Al Haddouchi!

Karims 5. mål i sæsonen.

Efter alle de spektakulære scoringer og fra store afstande måtte det denne gang altså blive et af de grimme. De tæller heldigvis præcis lige så meget!

Hvis Holbæk havde haft overtaget siden Augusts scoring i det 23. minut, blev dominansen efter 0-2 fuldstændig utvetydig.

Chancerne kom på samlebånd. Rasmus Steuch stod blandt andet med en gigantisk mulighed fra det lille felt lige foran mål, men sendte den forbi.

Ham tilgiver vi. Han scorede det utrolige vigtige sejrsmål i det 93. minut mod Næsby i sidste uge!

Og Steuch leverede i øvrigt endnu en solid kamp.

VAR DET BARCELONA? NEJ, DET VAR HOLBÆK!

I det 69. minut kom målet, der definitivt lukkede kampen.

Og hvilket mål.

Godt nok kalder Ishøj IF sig Kongeklubben i bedste Real Madrid-stil, men målet til 0-3 var altså ren Barcelona.

Andreas Christensen til Raphinha. Førstegangsaflevering til Lamine Yamal. En kig-væk-stikning fra Yamal tilbage til Raphinha, som iskoldt brager den i kassen…

Hov.

Det var jo egentlig bare vores egne Malte, Frederik, Karim og Frederik igen.

Men det lignede de fire andre!

Et fantastisk gennemspillet mål, afsluttet af Frederik Grünwaldt til 0-3.

Herfra kunne Holbæk sagtens have scoret yderligere to-tre gange, men Ishøj holdt stand.

I hvert fald indtil det 89. minut.

Matin Al Atlassi spillede bolden ud i venstre side til Mehmet Coskun. Mehmet leverede et følt indlæg mod det lille felt, hvor August Andersen dukkede op.

Som var det verdens nemmeste ting, udplacerede August målmanden med et tænkt hovedstød.

0-4!

Augusts anden scoring i kampen, og punktum for en fremragende Holbæk-præstation.

EN MAGTDEMONSTRATION

Det endte som en regulær magtdemonstration mod et Ishøj-hold, der faktisk viste stor kvalitet i kampens første 25-30 minutter.

Men efter Holbæks første scoring ændrede kampen fuldstændig karakter.

Holbæk voksede.

Ishøj mistede troen.

Og i anden halvleg var klasseforskellen markant.

Efter kampen satte cheftræner Saban Øzdogan følgende ord på præstationen:

“Jeg var inden kampen bange for, at spillerne ville undervurdere modstanderen grundet deres placering. Jeg synes, vi startede under niveau igen, men blev bedre og bedre. Fra midten af første halvleg til kampens slutning var vi det klart bedste hold, og 4-0 var ikke et mål for stort. Vi kombinerede utrolig flot på et godt underlag og kunne have lavet flere mål. Flot spillemæssig kamp, som egentlig kendetegner det DNA vi i over 1,5 år har forsøgt at bygge op.

Stor ros til drengene for en helstøbt indsats.”

⭐ MAN OF THE MATCH:

Der var igen mange kandidater.

Skulle det være August Andersen, der scorede to gange og konstant var farlig og enorm arbejdsom ?

Garly, der vel nærmest ikke satte en fod forkert?

Malte, der udstrålede en utrolig ro og kvalitet på bolden?

Nicki, der ikke tabte en eneste duel og sprintede op og ned ad højresiden en million gange?

Eller Frederik Grünwaldt, der løb solen sort, havde næstsidste fod på to scoringer og selv afsluttede Holbæks smukkeste angreb til 0-3?

I dag vælger vi to i FREDERIK GRÜNWALDT og AUGUST ANDERSEN.

Så stort et løbepensum fra en angriber og en kant. Det er ikke alle hold begunstiget af. Frederik og August arbejder konstant for holdet, presser, løber, skaber plads og bliver ved. I dag belønner de både holdet og sig selv med assist og mål.

To små offensive spillere med et enormt hjerte og 4 skuldre, der stortset aldrig er sænket.

TAK FOR JERES ENORME ENGAGEMENT, FREDERIK OG AUGUST !

FORZA HBI 💙🤍

Foto credit:
Jakob Termansen

05/09/2026

Så er det endelig kampdag 🔜🏟️⚽og drengene tager i dag til Ishøj i kampen om 3 point 🤝👏

FORZA HBI 💙🤍❤️

04/09/2026

KAMPDAG I U19 OG U23-SEGMENETET 🔥

En spændende weekend venter for både U19 og U23, hvor der er vigtige point på spil.
Weekendens kampe kan blive afgørende for, om begge hold kan bide sig fast i toppen af deres respektive rækker.
Derfor skal der leveres fra første fløjt, kæmpes for hver eneste bold og jagtes tre point.
Vi er klar til endnu en vigtig kampweekend! 💙⚽

04/09/2026

En såret løve venter – og et gensyn med fortiden

Lørdag kl. 13.00 går turen til Ishøj Stadion, hvor Holbæk B&I møder rækkens øjeblikkelige bundhold, Ishøj IF.

På papiret mødes nummer ét og nummer sidst – men tabellen fortæller langt fra hele historien om lørdagens modstander.

Ishøj rykkede i sidste sæson ned fra 2. division, og ambitionerne fejlede bestemt ikke noget inden denne sæson. Klubbens ejer, Bryan Goddert, meldte således officielt ud, at målsætningen var at rykke direkte tilbage i 2. division.

Sæsonen begyndte da også fornuftigt med 0-0 ude mod Brønshøj. Siden er det dog gået den modsatte vej.

Fire kampe har givet fire nederlag og en samlet målscore på 1-9. Dermed står Ishøj blot med ét point efter de første fem kampe.

Den svære start har også givet uro på trænerposten. Allerede efter to kampe blev cheftræneren fyret, hvorefter Jean Bozga overtog. Nu har Ishøj igen skiftet på posten og denne gang hentet et prominent navn i Henrik Gundersen.

Det betyder samtidig, at Ishøj på blot to år har haft ikke færre end fire forskellige cheftrænere.

EN SPECIEL KAMP FOR FLERE I HOLBÆK

Lørdagens opgør bliver et særligt gensyn for flere personer omkring Holbæks førstehold.

Cheftræner Saban Øzdogan tilbragte 4.5 år i Ishøj som spillende assistenttræner, mens Holbæks nuværende sportschef Erdogan Aslan var cheftræner i klubben i fire en halv sæson.

Også analytiker Claus Gottlob og assistenttræner Nicky Jensen var en del af det succesrige team i Ishøj.

Da Erdogan og Saban overtog, lå Ishøj næstsidst i Danmarksserien. På fire en halv sæson blev det til to oprykninger, kulminerende med den historiske oprykning til 2. division for to sæsoner siden.

Det er også nævneværdigt at Ishøj IF under Erdogan og Saban slog rekorden på et transferbeløb fra 3.division til højere niveau. Det skete da man solgte Mohammed Cherif for over 1 million kroner til Sønderjyske i superligaen.

Siden er Ishøj rykket ned igen og befinder sig nu på sidstepladsen i 3. division.

EN SÅRET LØVE

Stillingen skal dog på ingen måde få Holbæk til at undervurdere lørdagens modstander.

For kigger man på navnene i Ishøjs trup, er der masser af kvalitet og erfaring fra højere niveau.

Frederik Munck, Ertugrul Teksen, William Maretti, Oskar Møller, Jagvir Singh, Youcef Mokdad, Yousuf Butt, Mohamed Azaquon og Daniel Stückler er alle spillere med erfaring fra niveauer mellem Superligaen og 2. division.

Der er med andre ord tale om en trup med langt mere kvalitet, end den nuværende placering antyder.

Og med en ny erfaren cheftræner på sidelinjen vil Ishøj uden tvivl være opsat på at få vendt udviklingen.

Det er således en såret løve, Holbæk møder lørdag kl. 13.00.

HOLBÆK FLYVER VIDERE

Hvor Ishøj har fået en svær start, har Holbæk fået en næsten perfekt begyndelse på sæsonen.

Det endda efter en sommer, hvor holdet mistede sine fire topscorere og dermed hele 56 mål og assist fra sidste sæson.

Alligevel har nye spillere taget ansvar, og Holbæk ligger nummer ét i rækken og er samtidig det mest scorende hold.

Holdet har været kendetegnet ved stor effektivitet, enorm løbevillighed og et stærkt kollektiv. Der udstråles et fantastisk sammenhold, hvor alle arbejder for hinanden og trækker i samme retning.

Samtidig er målene blevet fordelt på mange forskellige spillere, hvilket gør Holbæk vanskelig at forberede sig imod. Faren kan komme fra flere steder.

Og så taler resultaterne efterhånden deres eget tydelige sprog:

De seneste 16 turneringskampe har givet 15 sejre og én uafgjort.

En imponerende stime, som holdet håber at kunne forlænge på Ishøj Stadion.

Vi håber og tror på, at de blå-hvide kan fortsætte de gode takter, fastholde momentum og tage endnu et positivt resultat med hjem til Holbæk.

SABAN: “DET BLIVER LIDT SPECIELT”

Inden kampen fangede vi cheftræner Saban Øzdogan til en snak om gensynet med sin tidligere klub:

“Jeg har fantastiske minder fra Ishøj IF med to oprykninger og en masse uforglemmelige oplevelser. Det var en eventyrlig tid med gode spillere og en god ledelse med Murat og Lutfi i spidsen.

Nu skal jeg på Ishøj Stadion som cheftræner for Holbæk, og det bliver selvfølgelig lidt specielt at sidde på den modsatte bænk af den, jeg plejede.

Vi har fået en godkendt start på turneringen og skal nu møde et hold, der godt nok er inde i en dårlig stime, men som spiller for spiller er utrolig stærkt.

Jeg har stor respekt for dem, og det har mine spillere også.

De har samtidig fået Henrik Gundersen ind som ny cheftræner. Han har bevist sig og kommer med et flot CV. Et trænerskifte giver ofte ny energi, og det gør kun kampen endnu vanskeligere for os.

Leverer vi på vores sædvanlige høje niveau, har vi en fin mulighed for at tage tre point med hjem. Men jeg forventer en tæt kamp, hvor marginalerne meget vel kan blive afgørende.”

Ishøj IF – Holbæk B&I
Lørdag kl. 13.00
Ishøj Stadion

🔵⚪ Kom så, Holbæk!

02/09/2026

Pokal-Brag i Holbæk Sportsby🔥

Torsdag aften venter der et vaske ægte lokalbrag i Holbæk Sportsby, når U14-drengene tager imod lokalrivalerne fra Roskilde ⚽️

Der er lagt op til et utroligt spændende og intenst opgør, da de to mandskaber kender hinanden særdeles godt, og for bare 12 dage siden spillede 5-5 i en turneringskamp🔥

Begge hold har fortsat ikke tabt en turneringskamp endnu, og ligger begge helt med i toppen af liga 2, så der venter en utroligt spændende opgør🤩

Vi håber at se en masse mennesker på tribunen, til at støtte drengene frem mod endnu en sejr, som kan bringe holdet videre til næste runde i pokalen💪🔥

Kampstart kl. 19:00 - Forza HBI🔵⚪️🔴

Photos from Holbæk Bold og Idrætsforening's post 30/08/2026

Endnu et par fede fodbold uger for pigerne i Holbæk Bold og Idrætsforening 🤩⚽️

Pokalen u12-13 pigerne vandt til Undløse Cup er kommet med indgravering 🤩 Pigerne var eneste pigehold i u12-13 drenge rækken og klarede sig fantastisk med blandt andet en 0-1 til Tuses drenge 💪

Om mandagen har vi SkillZ - åben træning for piger i alderen 9-14 år som ønsker at udvikle sig og gerne vil nørde bold. Her var vi 20 piger fra 3 forskellige klubber forrige mandag! Et samarbejde med Raklev er blomstret og de kom med 4 spillere 👏💪

I torsdags startede u15-17 piger op hvor 8 friske piger var mødt ind til træning med vores nye træner Niels-Ole Spangenberg Nielsen som har C2 træner licens og ambitioner om mindst B-licens og udvikling som træner. Han kommer fra Høng hvor han trænede u13 piger. Lige inden træningen havde 4 af pigerne spillet den famøse Champions League turnering på Stenhus Gymnasium og vundet og skrevet historie som det første deltagende pigehold i turnerings 2-årige historie 🥳👏

Lørdag havde vi så dobbelt kamp for u12 og u14 og Liva fra u12 fejrede første del af sin 11 års fødselsdag ved at inviteret fødselsdagsgæsterne ud til kamp i Holbæk Sportsby 🤩🇩🇰🥰 vi havde travlt med kamp og hygge så jeg glemte at tage billeder, men det er den stolte pige i den kvindelige FCK dragt med rollemodellen Emma Sofie Brandt Andersen som besøgte holdet på vores træningslejr på ryggen 💪

Videoen er fra u14 kampen hvor chef træner Christian Hartmann fangede det flotte mål - Emmas første, og en rigtig fin holdindsats 🥳👏

Husk u16 pige landsholds ugen hvor der er gratis kampe på Holbæk Stadion kl 17 den 9/9 - her er Holbæks piger indløbs piger - og lørdag den 12/9 kl 13.

Kender man en pige i alderen 4- 17 år der gerne vil spille fodbold, så sende hende gerne ud til os i Holbæk for at se om det kunne være noget for hende 👏🤗⚽️

Træningstider:
SkillZ 9-13 år
Mandage kl 17-18:30
Bane 5

U6-7 (3- mands)
Tirsdage 16:30-17:45
Bane 4

U8-10 (3 og 5-mands)
Tirsdage (og torsdage) 16:30-17:45
Bane 4/5

U11-14: u12 B-række / u14 C-række (8-mands)
Tirsdage og torsdage
16:30-18
Bane 4/5

U15-17
Tirsdage (lige nu 19-20:30)
Torsdage 18-19:30
Bane 4/5

DIF get2sport i Holbæk

Photos from Holbæk Bold og Idrætsforening's post 30/08/2026

FANTASTISK FODBOLDKAMP – OG OVERTIDSSEJR! 🔵⚪️

Sikke en fodboldkamp!

To stærke, offensive hold. Fem mål. Store chancer i begge ender. Drama. Intensitet. Og til sidst endnu en sen Holbæk-afgørelse.

Holbæk B&I slår Næsby BK 3-2 på et sejrsmål i det 92. minut og indtager førstepladsen i rækken!

Lynstart og drømmemål
Holbæk startede som lyn og torden.

Allerede efter tre minutter så Karim el Haddouchi, at Næsby-målmanden stod langt ude af sit mål. Fra omkring 45 meter sendte Karim bolden afsted – og direkte i kassen!

1-0. Et fantastisk mål!

Endnu en spektakulær scoring som var en kopi af hans scoring i forrige hjemmekamp fra Karim. Utroligt man kan den slags to gange i træk.

Herefter fulgte en periode med to offensive og boldbesiddende hold. Næsby fik efterhånden mere fat, dog uden for alvor at skabe de helt store muligheder, mens Holbæk lurede på de lynhurtige omstillinger.

Efter 25 minutter kom udligningen i en ellers ufarlig situation. Mikkel Vestergård missede en tæmning som sidste mand, og pludselig var Magnus Schou Jørgensen alene igennem. Han udplacerede sikkert Benjamin Høier.

1-1.

Og inden Holbæk nåede at ryste chokket af sig, slog Næsby til igen.

Holbæks venstre forsvarsside blev spillet tyndt, bolden blev lagt skråt tilbage, og igen stod Magnus Schou Jørgensen klar. En sikker inderside fladt i det lange hjørne.

1-2.

Holbæk svarede igen
Men Holbæk vågnede for alvor og overtog de sidste 15 minutter af første halvleg.

Angreb efter angreb rullede ned mod Næsbys mål, og efter en genial hælaflevering fra Mark Garly fik Frederik Grünwaldt en helt fri skudmulighed.

Iskoldt satte han bolden i nettet til 2-2.

Inden da havde Rasmus Steuch haft en kæmpe mulighed helt inde omkring straffesparkspletten, hvor han blev skubbet i skudøjeblikket. Dommeren vinkede afværgende, selvom situationen bestemt lignede et straffespark.

Pause: 2-2.

En fremragende anden halvleg
Anden halvleg blev flot, flot fodbold.

Begge hold havde perioder med overtaget, og begge hold kunne have taget føringen.

Næsby brændte to enorme muligheder. Først en friløber, hvor Benjamin Høier leverede en afgørende redning med venstre fod. Senere måtte Mikkel Vestergård redde på målstregen – og dermed fik han i den grad repareret sin fejl fra første halvleg.

Holbæk havde også mulighederne.

Frederik Grünwaldt blev blandt andet sendt afsted på en flot stikning fra Mark Garly, men afslutningen gik desværre over mål.

Og så skete det igen.

Holbæk bliver bare ved
Der tegner sig efterhånden et tydeligt billede af dette Holbæk-hold:

Holdet bliver ved.

Mod Frem kom sejrsmålet i overtiden.
Mod Sundby og i pokalkampen mod AB var Holbæk klart bedst i de sidste 20 minutter.
I Holstebro kom udligningen fem minutter før tid, hvorefter Holbæk bombarderede hjemmeholdet i slutfasen.
Mod Brønshøj blev kampen afgjort med to scoringer i de sidste 20 minutter.

Og mod Næsby?

Præcis det samme.

Holbæk var igen stærkest i det sidste kvarter og generelt i den sidste del i kampen.

Og i det 92. minut kom forløsningen.

STEUCH I DET 92. MINUT! 💥

Rasmus Steuch drev bolden frem mod feltet og spillede et-to med Julius Hamburger-Toft.

Steuch kom alene igennem og afsluttede flot. Målmanden reddede, men returen fløj højt op i luften.

Og hvem kom højest?

Rasmus Steuch!

Han fulgte sin egen afslutning, steg til vejrs og headede bolden i nettet.

3-2 TIL HOLBÆK!

Kæmpe jubel!

En flok blå spillere samlede sig omkring Steuch i en forløsende jubelscene.

Og måske fortæller netop det mål alt om dette hold: En højre back befinder sig helt inde i det lille felt i det 92. minut og afgør kampen efter et kombinationsspil med en midtbanespiller.

Det siger noget om mod. Fysik. Tro. Og ikke mindst vindervilje.

16 KAMPE UDEN NEDERLAG 🔵⚪️

Tæt kamp.
Flot kamp.
Masser af chancer i begge ender.

Næsby er sindssygt stærke.

Men Holbæk viste, at de mindst er lige så stærke.

Og tallene begynder efterhånden at tale deres helt eget sprog:

16 kampe i træk uden nederlag.�15 af dem er vundet.�Rækkens mest scorende hold.�13 point.�Og nu alene på 1. pladsen.

Det er stærkt!

Saban Øzdogan efter kampen

“Jeg synes, vi før pausen lavede for mange fejl og ikke var modige nok med bolden. Efter pausen er vi bedre, og igen til sidst scorer vi et fantastisk dejligt mål.

Indskifterne gør igen en forskel, og det er en fornøjelse at være med til.

Nu er vi nr. 1, og alle holdene vil have en anden indgangsvinkel til os.

Nu glæder vi os over weekenden, og så har vi en vigtig træningsuge foran os inden kampen i Ishøj.”

⭐ MAN OF THE MATCH: ⭐
Der var som sædvanlig mange stærke præstationer.

Tobias spillede en solid kamp.
Karim var her, der og alle vegne.
August var evigt udfordrende.
Benjamin var afgørende ved 2-2.

Men én spiller havde alle ovenstående ingredienser – plus det løse.

Og hælafleveringen til 2-2-målet?

Ren Champions League-klasse.

Hvem andre end Mark Garly kunne være Man of the Match efter sådan en præstation?

TAK, GARLY! 💙

FORZA HBI 💙🤍❤️

29/08/2026

Så er det blevet kampdag og vi møder Næsby i Holbæk Sportsby 🔜🏟️⚽

🔥 Holbæk er nu ubesejret i 15 turneringskampe i træk – 14 af dem er endt med sejr 💪🔥

🔥Holbæk er nu det eneste hold i rækken uden nederlag, da Holstebro tabte i går.

Så kom ud og støt holdet i dagens kamp 👏👏

Vi ønsker vores formstærke hold god kamp 🤝

FORZA HBI 💙🤍❤️

28/08/2026

Endnu en 6-pointskamp venter på Holbæk Stadion

Der er lagt op til en både vigtig og underholdende kamp, når Næsby gæster Holbæk Stadion.

Historikken mellem de to hold tyder i hvert fald på, at vi næppe skal forvente en målløs affære. De seneste fem indbyrdes opgør har budt på to nederlag, to uafgjorte og én Holbæk-sejr, mens den samlede målscore lyder på 10-9 i Holbæks favør.

Begge mandskaber kommer samtidig ind til kampen med masser af offensiv selvtillid.

Næsby vandt senest hele 5-1 ude over Ishøj, mens Holbæk leverede en mindst lige så overbevisende præstation med 4-1 ude mod Brønshøj.

Et Næsby-hold med store ambitioner
Næsby har gennem flere sæsoner været blandt rækkens absolutte tophold og har med flere 3. og 4. pladser været tæt på oprykning.

Det er et stærkt fodboldhold, som gerne vil spille offensivt og chancesøgende. Holdet råder samtidig over flere teknisk dygtige offensive spillere, blandt andre brødrene Louis og Ronny Larsen samt Kasper Høst på toppen.

Giver man de tre lillefingeren, tager de hele armen.

Næsby har ganske vist tabt 3-0 ude til det altid hjemmestærke Vanløse, men derudover har fynboerne leveret en stærk start på sæsonen.

Holbæk fortsætter den imponerende stime
Holbæk er til gengæld kommet flyvende fra land i 3. division og er et af blot to ubesejrede hold i rækken.

Sejre over Frem, Sundby og Brønshøj samt uafgjort ude mod Holstebro vidner om et Holbæk-mandskab, der har taget både spil og resultater med sig ind i den nye sæson.

Den imponerende stime lyder nu på:

15 kampe i træk uden nederlag, hvoraf de 14 er endt med sejr.

Saban Øzdogan tropper er samtidig rækkens næstmest scorende hold og har det næstbedste forsvar.

Offensivt har August Andersen og Karim el Haddouchi begge fået en stærk start med tre scoringer hver og blander sig dermed også på topscorerlisten.

Holbæk må fortsat undvære midtbanedynamoen Jonatan Knaack, mens der til gengæld er positivt nyt omkring Matin Al Atlassi, som igen træner med holdet.

To hold, der helst vil have bolden
Alt peger på en kamp med masser af offensive aktioner.

Både Holbæk og Næsby er hold, der helst vil forsvare sig ved selv at have bolden, og boldbesiddelse og offensivt initiativ bliver derfor to helt centrale fokuspunkter.

Og så er der naturligvis tabellen.

Kan Holbæk tage alle tre point, vil man allerede have skabt et hul på seks point til Næsby. Det er naturligvis kun 5 kampe inde i sæsonen og derfor har tabellen ikke den store betydning, men mam får sendt et signal til de øvrige hold.

Samtidig vil en sejr sende den imponerende stime op på 16 kampe i træk uden nederlag og give yderligere tro på, at Holbæk for alvor kan blande sig i toppen af rækken.

Men Næsby har gennem flere år bevist, at de hører til blandt de bedste hold på dette niveau og Holbæk har det traditionelt svært med dem.

Derfor venter endnu en ægte 6-pointskamp på Holbæk Stadion.

Cheftræner Saban Øzdogan før kampen:

“Det bliver endnu en kamp, hvor begge hold gerne vil angribe, og en kamp mellem to hold, der vil i top 6.

Vi havde en fantastisk aften i Brønshøj, og den selvtillid og det gode humør skal vi tage med ind i kampen mod Næsby.

Jeg tror, det bliver en fed kamp for den neutrale tilskuer, og jeg glæder mig rigtig meget til den. Kan vi levere mod Næsby også, har vi virkelig vist, hvad vi besidder. Omvendt kan en dårlig præstation hurtigt tage noget af alt det gode væk.

Jeg er sikker på, at drengene kommer ud med en stor tro på tingene.

Og så skal vi heller ikke glemme, at vi de seneste halvandet år kun har tabt én kamp på Holbæk Stadion. Det er blevet et fort for os, og det håber jeg også, det er efter weekenden.”

FORZA HBI 💙🤍❤️

27/08/2026

3 af vores dygtige U14 spillere er udtaget til næste uges dbu-samling🤩

Vi er mega stolte af at kunne fortælle vores 3 dygtige U14 spillere er blevet udtaget til U14-dbu samlingen onsdag d. 2/9 i Tuse⚽️

Det er vi naturligvis stolte over, og en flot anderkendelse til drengene, og deres stærke udvikling, samt U14 holdet der pt. Arbejder stenhårdt uge efter uge og presser hinanden på træningsbanen💪⚽️

Stort tillykke til:

⭐ Alexander Schmidt Petersen
⭐ Lauge Gøttsche
⭐ Alfred Lund Eriksen

Udtagelsen er en flot anderkendelse - stort tillykke, drenge – vi er stolte af jer⚽️

Vi ønsker drengene en rigtig god samling. 🔵⚪️🔴

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Holbæk?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Internet side

Adresse


Sports Allé 1
Holbæk
4300